Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Kvaliteten af kvartalsstatistikken er højere sammenlignet med månedsstatistikken. Dette skyldes, at der er tale om en større stikprøve, og at der er respondentoverlap kvartalerne imellem.

Stikprøveusikkerhed

Hver uge trækkes omkring 2.600 personer i alderen 15-74, men det er ikke lige meget hvilke 2.600, der trækkes. Alt efter hvem der ender i stikprøven, kan resultatet blive mindre eller større, end hvis hele befolkningen var i stikprøven. Denne usikkerhed benævnes stikprøveusikkerhed og skal altid tænkes ind, når der tolkes på stikprøver, især når der analyseres på mindre undergrupper.

For at give en god beskrivelse af den usikkerhed, der er knyttet til forskellige enten større eller mindre grupper i en stikprøvebaseret undersøgelse, anvender man ofte konfidensintervaller frem for at angive usikkerheden i form af standardafvigelsen eller variansen. I Arbejdskraftundersøgelsen har vi valgt at anvende konfidensintervaller på 95 pct. Det betyder, at hvis undersøgelsen blev gennemført 100 gange, ville den angivne værdi i 95 ud af 100 tilfælde ligge inden for intervallet, mens den i kun 5 tilfælde ville ligge uden for intervallet.

Konfidensintervaller for offentliggjorte variable (september 2024): AKU-ledighedsprocent: 6,5 +- 0,62 Beskæftigelsesfrekvens: 69,6 +- 0,64 Erhvervsfrekvens: 74,5 +- 0,66

Anden usikkerhed

AKU har et relativt stort bortfald på omkring 50%, hvilket forsøges håndteret ved hjælp af en avanceret opregning. Den kvartalsvise AKU opererer med en opregning, hvor de indkomne surveyresultater vægtes inden de publiceres, så de angiver resultater for hele befolkningen i alderen 15-74 år. Der inddrages registerinformation som hjælpeinformation på områder som bl.a. alder, køn, region, uddannelse og socioøkonomisk status. Derudover inddrages registerbaserede arbejdsmarkedsoplysninger også i opregningen.

Den månedlige opregning ville i en ideel verden være den samme som den kvartalsvise. Dette er dog, qua den mindre stikprøve, ikke muligt. Det medfører, at nogle af de grupperinger, der dannes i opregningen, er på et grovere niveau end i den kvartalsvise opregning - især alder og registerbaseret arbejdsmarkedsstatus.

Nøgletal for stikprøve og svar (september 2024): Stikprøvestørrelse: 12.960 Antal besvarelser: 5.277 Svarprocent: 41,3 Bortfald: 58,7

Opdeling af bortfald (september 2024): Nægtere: 9,3 Ingen telefonisk kontakt: 48,1 Andet: 1,3

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Grundet det mindre datagrundlag og manglen på overlap mellem måneder er kvaliteten lavere på den månedlige AKU sammenlignet med den kvartalsvise.

Som ved alle andre undersøgelser, der baserer sig på stikprøver, er der en vis usikkerhed tilknyttet undersøgelsen. Usikkerheden skyldes udvælgelsen af stikprøven og strukturen i bortfaldet. Bortfald er, når man ikke får gennemført et interview med en udvalgt person. Bortfaldet øger undersøgelsens usikkerhed, fordi der ikke er samme sandsynlighed for at opnå interview med alle udvalgte personer. Der er med andre ord bestemte slags grupper, man oftere ikke får lavet interview med, og det påvirker repræsentativiteten i undersøgelsen. Dette gælder fx ledige personer, folk med korte uddannelser og etniske minoriteter og unge mennesker 15-24 år. Dette håndteres dog i vidt omfang gennem opregningen og brugen af registerbaserede hjælpeinformationer. Disse anvendes til kalibrering og vægtning, hvorved personer, der typisk er underrepræsenterede i stikprøveundersøgelser, vil få en højere vægt.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der vil ske løbende revisioner af månedstallene af to grunde. For det første, bliver data benchmarket op mod kvartalsserierne. En ny kvartalsobservation vil således flytte månedsobservationerne, også tilbage i tid. For det andet, vil nye informationer om sæsonmønstret blive afspejlet i ændringer i den sæsonkorrigerede serie. Både sæsonkorrigerede og ikke sæsonkorrigerede data kan blive revideret indeværende plus tre år tilbage. Fx vil offentliggørelsen af tal for september 2022 potentielt indeholde ændringer i tallene fra og med januar 2019.