Sammenlignelighed

International sammenlignelighed

Arbejdskraftundersøgelsen er det danske bidrag til de fælles europæiske Arbejdskraftundersøgelser, Labour Force Surveys. Emner, svarkategorier, definitioner, osv. fastlægges på EU-niveau, hvilket betyder, at undersøgelserne kan bruges til både overordnede og helt detaljerede sammenligninger af arbejdsmarkedsforhold. Mange lande uden for EU gennemfører lignende Arbejdskraftundersøgelser. Det betyder, at den danske Arbejdskraftundersøgelse er det bedst egnede materiale til internationale sammenligninger af forhold på arbejdsmarkedet.

Eftersom stikprøvens størrelse ikke i udgangspunktet er beregnet til at bruge til månedstal, er tallene opdelt på alder og køn meget volatile. Ikke desto mindre offentliggøres disse tal qua EU-forordning i Eurostats database. Danmarks Statistik har valgt ikke at offentliggøre disse tal i Statistikbanken, eftersom serierne udviser forholdsvis meget støj. Ligeledes offentliggøres antal ledige og beskæftigede heller ikke, men som oven for beskrevet kun som andele. Sæsonfaktorerne fra ledighed og beskæftigelse benyttes på de underopdelte serier (fordelt på køn og over/under 25 år), da det ikke er muligt at udlede sæsoneffekter fra alle underkomponenterne enkeltvis. Brugen af fælles sæsonfaktorer sikrer sammenhæng mellem underkomponenterne og den aggregerede serie. Dermed er der sammenhæng mellem de serier, der offentliggøres af Danmarks Statistik og Eurostat på trods af forskellige publiceringsniveauer. Eurostat

Sammenlignelighed over tid

En undersøgelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet blev første gang foretaget i 1984, hvorefter den kun blev gennemført én gang om året. Fra 1994 er Arbejdskraftundersøgelsen blevet kontinuerligt gennemført alle dage hele året, og resultaterne opgøres kvartalsvist. Den månedlige AKU er første gang udgivet i oktober 2013 med et tal for september 2013. Kvartalsserien er med opregningen fra 2019 blevet ført tilbage til januar 2008. Månedsserien er tilpasset kvartalsseriens niveau og vil i Eurostats databaser også revideres tilbage til 2008. 2008 er valgt som startår, fordi en betydelig del af den nye opregnings kilder begynder i 2008. I Eurostat figurerer månedstal for AKU tilbage til 1983. Det er dog først fra januar 2008, at den nuværende månedsstatistik er gældende. Dette konstituerer et brud, som man skal være opmærksom på ved lange tidsserier.

I starten af 2022 blev offentliggørelsen af månedstal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) indstillet, grundet større afvigelser mellem kvartals- og månedstal. En ny og forbedret metode var blevet taget i brug på kvartalsdata, men var endnu ikke implementeret for månedsdata. Det gav for store forskelle mellem tallene til at fortsat offentliggørelse var meningsfuld. Efterfølgende er der arbejdet på at indføre en metode, der er konsistent med den nye kvartalsopregning, og denne metode ligger bag tallene i statistikbanktabellen AKU111M. Her finder man AKU-ledighedsprocenten, beskæftigelsesfrekvensen og erhvervsfrekvensen, med og uden sæsonkorrektion månedligt fra 2008. Undersøgelsen følger den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO's retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet.

Sammenhæng med anden statistik

Arbejdskraftundersøgelsen har ikke krav om udbetaling af offentlig ydelse. Bl.a. fordi en del andre lande ikke har samme arbejdsløshedssystem som Danmark. Her er det langt fra alle, der registrerer sig i Jobcentre. Af hensyn til den internationale sammenlignelighed, er det derfor afgørende, om man reelt har arbejdet eller ej, ikke om man er registreret i fx jobcentre.

Ifølge Arbejdskraftundersøgelsen modtager kun omkring halvdelen af de arbejdsløse i Danmark dagpenge eller kontanthjælp. Den anden halvdel kan fx bestå af studerende uden arbejde, førtidspensionister eller andre ubeskæftigede, som aktivt søger arbejde og tilkendegiver, at de kan tiltræde et arbejde inden for to uger. Samtidig vil nogle af de personer, som indgår i den registerbaserede arbejdsløshedsstatistik ikke blive anset som arbejdsløse i Arbejdskraftundersøgelsen. Det gælder personer, som ikke aktivt søger arbejde eller ikke kan tiltræde et arbejde inden for to uger. Gør personerne ikke det, defineres de som uden for arbejdsstyrken i Arbejdskraftundersøgelsen, uanset om de er tilmeldt et Jobcenter eller ej. På grund af de forskellige definitioner af arbejdsløse, kan den registerbaserede arbejdsløshedsstatistiks og Arbejdskraftundersøgelsens arbejdsløshedstal (AKU-ledige) afvige en smule.

Få mere information om den registerbaserede ledighedsstatistik

Læs mere om de forskellige ledighedsbegreber.

Anden dansk beskæftigelsesstatistik

Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS): Arbejdskraftundersøgelsen og RAS undersøger begge befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvor Arbejdskraftundersøgelsen indhenter sine data gennem interview, baserer RAS sig på registre - eIndkomstregistret, erhvervsregistret, statistikken for offentligt forsørgede, uddannelsesstatistikken, arbejdsklassifikationsmodulet mv.

Se yderligere oplysninger om Beskæftigelse.

Fordi det tager tid at indhente oplysninger fra en del af registrene, publiceres RAS 16 måneder efter slutningen af referenceåret. Det vil sige, at var man fx registreret som fuldtidsledig i november 2005, så offentliggøres den oplysning i foråret 2007. RAS udkommer kun én gang om året, men den er til gengæld meget detaljeret. Der er normalt en god overensstemmelse mellem Arbejdskraftundersøgelsen og RAS på hovedopgørelserne, fx hvor mange beskæftigede eller arbejdsløse, der er i Danmark. Men for visse variable - fx heltid/deltid - er forskellene dog betydelige. Det skyldes, at opgørelsesmetoderne er helt forskellige. Nogle oplysninger indsamler RAS bedre end Arbejdskraftundersøgelsen, fordi RAS undersøger alle personer, hvor Arbejdskraftundersøgelsen baserer sig på en stikprøve. I en stikprøve kan små grupper, fx indvandrergrupper, pga. det lille antal være påhæftet for store usikkerheder til at man kan give pålidelige tal. Her er RAS en god erstatning for Arbejdskraftundersøgelsen. Ønsker man derimod at få oplysninger om hvor mange deltidsansatte, der fx ønsker at arbejde mere, hvor mange personer, der arbejder hjemme, eller hvor mange, der finder deres job med hjælp fra Jobcentrene, er Arbejdskraftundersøgelsen den rette statistik at benytte, da RAS ikke måler individers subjektive ønsker og vurderinger.

Læs om Beskæftigelsesbegreber

Intern konsistens

Intet at bemærke, idet AKU’s grunddata altid er indsamlet som survey, og derfor er der konsistens i spørgeskemaet vedr. de enkelte variable.