Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Fremskrivninger er i sin natur behæftet med usikkerhed. Målet med fremskrivningen er først og fremmest at give et bud på, hvordan befolkningen vil udvikle sig givet en række forudsætninger. Hvorvidt disse forudsætninger er i overensstemmelse med den faktiske udvikling er behæftet med usikkerhed. Jo længere ud i fremtiden man ser, desto større bliver usikkerheden.

I landsfremskrivningen er det især usikkerheden omkring indvandring af udenlandske statsborgere og den fremtidige fertilitetsudvikling, som det er værd at være opmærksom på.

For landsdels- og kommunefremskrivningerne er det især usikkerheden omkring til- og fraflytninger, man skal være opmærksom på. Det antages i fremskrivningen, at det aktuelle flyttemønster baseret på historiske data for seneste fireårsperiode holder sig på samme niveau i hele fremskrivningsperioden.

Fremskrivningerne er deterministiske dvs. baseret på historiske erfaringer – hvis den udvikling, som vi tidligere har set fortsætter, så vil udviklingen i de kommende år forløbe sådan. Fremskrivningen indeholder kun et scenarie for den fremtidige udvikling. Usikkerheden knytter sig i vid udstrækning til, at lokale udbygningsplaner og lokale beslutninger i det hele taget ikke indgår i modellen. Usikkerhed er en vigtig faktor, men usikkerheden beregnes ikke og er heller ikke mulig at beregne med de nuværende fremskrivningsmodeller.

Antallet fødte i fremtiden er afhængig af udviklingen i fertilitet i fremtiden. Usikkerheden i denne variabel er derfor betydelig på grund af usikkerheden i fertilitetsudviklingen i fremtiden. Dette påvirker for eksempel antallet børn i børnehaveklasse seks år ind i fremskrivningsperioden.

Det fremtidige antal døde er forbundet med en vis usikkerhed som følge af dødelighedens uforudsigelige udvikling. Udviklingen i dødelighed har over tid haft en lang faldende tendens, og kan derfor anses for at være enklere at modellere end fertilitet og vandringer. Afvigelser i denne komponent påvirker først og fremmest den ældre befolkning.

Indvandring er forbundet med en betydelig usikkerhed pga. vandringernes meget svingende bevægelser og uforudsigelige udvikling. Det gælder især indvandring af udenlandske statsborgere. Antallet, der indvandrer påvirkes både af forhold i Danmark og forhold uden for landet. Den danske migrationspolitik har også betydning for hvor mange, der får opholdstilladelse i Danmark.

Udvandring er forbundet med usikkerhed pga. vandringernes meget svingende bevægelser og uforudsigelige udvikling. Usikkerheden på udvandring skyldes også usikkerhed omkring den fremtidige indvandring. Mange indvandrere udvandrer igen relativt kort tid efter deres indvandring, og en høj indvandring vil derfor også medføre en høj udvandring.

Usikkerheden omkring til- og fraflytninger mellem kommuner i Danmark har betydning. Hvor mange der flytter til eller fra en kommune påvirkes blandt andet af jobmuligheder, boligtilgang og økonomi.

Hvis fremskrivningen for hele Danmark rammer skævt, vil det påvirke de kommunale fremskrivninger, således at disse også rammer skævt. Særligt i 2015 har det vist sig, at antallet flygtninge og familiesammenførte har været undervurderet.

På grund af at fremskrivningsmodellen bruger gennemsnit af fire år, vil fremskrivningen ikke afspejle en trend. Hvis en kommune har et kraftigt stigende eller faldende folketal vil modellen udjævne denne udvikling. Da fremskrivningen skal gå cirka 25 år frem i tiden er det rimeligt at bruge et mere forsigtigt forhold til befolkningstilvækst/befolkningsmindskning.

Den kommunale fremskrivning er ”mekanisk” forstået på den måde, at den ikke inddrager faktorer, der ligger ud over de rent demografiske forhold. De befolkningsmæssige konsekvenser ved beslutning om fx øget boligbyggeri, er således ikke med.

Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning har en meget vigtig restriktion i, at summen af kommunerne skal summere til landsfremskrivningen. Det er ikke muligt at addere folketal i en kommune uden at trække det samme antal fra i andre kommuner. Konsekvensen af dette er, at en fremskrivning af den enkelte kommune isoleret set kan gøres bedre, hvis denne ikke skal afstemmes i forhold til resultatet af alle andre kommuners fremskrivning.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Fremskrivningen beskriver den fremtidige befolkning, og det er i sagens natur forbundet med usikkerhed.

Afviger den faktiske udvikling fra modellens antagelser, hvilket den vil gøre i et eller andet omfang, vil den fremtidige befolkning ikke svare til fremskrivningens.

Forudsætninger for 2023-fremskrivningen for hele landet:

Fertilitet

Fremtidige fertilitetsniveauer er vanskelige at forudsige, og der findes ikke metoder, der kan fjerne den store usikkerhed, som antagelserne om fertilitetsudvikling er behæftet med. På kort sigt kan fertiliteten udvise betydelige udsving. Fra 2010 til 2011 faldt den samlede fertilitet i Danmark således fra 1,88 til 1,76.

Langsigtede niveauer for fertilitet:

• Kvinder med dansk oprindelse, dansk statsborgerskab: 1,75
• Kvinder med dansk oprindelse, udenlandsk statsborgerskab: 1,20
• Indvandrere, ikke-vestlige med dansk statsborgerskab: 1,68
• Indvandrere, ikke-vestlige udenlandsk statsborgerskab: 1,62
• Indvandrere, vestlige med dansk statsborgerskab: 1,52
• Indvandrere, vestlige udenlandsk statsborgerskab: 1,36
• Efterkommere, ikke-vestlige med dansk statsborgerskab: 1,76
• Efterkommere, ikke-vestlige udenlandsk statsborgerskab: 1,67
• Efterkommere, vestlige med dansk statsborgerskab: 1,65
• Efterkommere, vestlige udenlandsk statsborgerskab: 1,50

I fremskrivningen af fertilitet vil man i det første fremskrivningsår fortsætte den nuværende trend. Først derefter vil fertiliteten gradvist nærme sig det langsigtede niveau.

Overgangshyppigheder:

Nyfødte, som har en mor, der er indvandrer eller efterkommer, kan både kategoriseres som efterkommer eller med dansk oprindelse. Det afhænger af herkomst og statsborgerskab for både moderen og faderen, hvilken kategori barnet havner i. I fremskrivningen fordeles nyfødte på oprindelse i overensstemmelse med det gældende mønster i perioden 2021-2023 Fx var der i den periode XX pct. af de nyfødte, der fik dansk oprindelse, når moderen var en ikke-vestlig indvandrer med dansk statsborgerskab. Andelene holdes på samme niveau gennem hele fremskrivningsperioden.

Andel nyfødte, som får dansk oprindelse, opdelt efter moderens oprindelse og statsborgerskab:

• Kvinder med dansk oprindelse, dansk statsborgerskab: 100 pct.
• Kvinder med dansk oprindelse, udenlandsk statsborgerskab: 100 pct.
• Indvandrere, ikke-vestlige, med dansk statsborgerskab: 19,6 pct.
• Indvandrere, ikke-vestlige, uden dansk statsborgerskab: 16,5 pct.
• Indvandrere, vestlige, med dansk statsborgerskab:: 44,6 pct.
• Indvandrere, vestlige, uden dansk statsborgerskab: 18,9 pct.
• Efterkommere, ikke-vestlige, med dansk statsborgerskab: 100 pct.
• Efterkommere, ikke-vestlige, uden dansk statsborgerskab: 32,2 pct.
• Efterkommere, vestlige, med dansk statsborgerskab: 100 pct.
• Efterkommere, vestlige, uden dansk statsborgerskab: 23,6 pct.

Dødelighed

Alders- og kønsopdelte dødshyppigheder fremskrives ud fra udviklingen i perioden 1990-2023 ved brug af en variant af Lee-Carter metode. Dødelighed opdeles ikke på forskellige herkomstgrupper, hvilket først og fremmest skyldes manglende datagrundlag for indvandrere og efterkommere. Det antages altså, at de alders- og kønsopdelte dødshyppigheder er de samme for personer med dansk oprindelse og alle grupper af indvandrere og efterkommere. Fremskrivningen af dødshyppigheder resulterer i middellevetider for 0-årige, der i 2059 er 86,9 år for mænd og 89,3 år for kvinder.

Indvandring og udvandring

Indvandring til befolkningsgrupperne bestående af personer af dansk oprindelse og efterkommere bestemmes på baggrund af estimerede indvandringshyppigheder og størrelsen på den herboende befolkning i hvert fremskrivningsår. Det samme gør sig gældende for indvandring til grupperne bestående af indvandrere med dansk statsborgerskab. Indvandringstilbøjeligheden beregnes fordelt på køn, alder, statsborgerskab, oprindelse og for indvandrergruppernes vedkommende også opholdsgrundlag. Indvandringstilbøjeligheden antages konstant i fremskrivningen, hvorfor en ændring i det absolutte omfang vil afspejle en ændring i størrelsen af den herboende befolkning.

I modsætning til de øvrige befolkningsgrupper antages indvandringen til grupperne bestående af indvandrere uden dansk statsborgerskab fra vestlige og ikke-vestlige lande at være eksogent fastlagt. Det er typisk denne type af indvandring, der er mest følsom over for ændringer i politik relateret til indvandringsområdet eller i internationale forhold. Det er således for denne indvandringstype, at man ser de største variationer i indvandringsomfanget fra år til år og som følge heraf er det en udfordring at skønne over niveauet fremadrettet. Inddragelsen af opholdsgrundlag skønnes at lempeliggøre fastlæggelsen af bruttoindvandringsomfanget, idet dette nu sker med afsæt i udviklingen i indvandringsomfanget for hvert opholdsgrundlag i stedet for på baggrund af den samlede strøm som helhed.

Tallene for indvandring beregnet til fremskrivningen angiver personer, der ikke var i befolkningen ved årets begyndelse og som efterfølgende indvandrer og også er i Danmark ved årets slutning. De kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med de højere offentliggjorte tal i statistikbanken. I tallene i statistikbanken indgår også personer, som indvandrer i året og er genudvandret igen inden året er sluttet.

Da mange indvandrere også udvandrer hvert år, er nettoindvandringen dog væsentlig lavere. For alle herkomstgrupper er den årlige udvandring baseret på beregnede udvandringshyppigheder for alle køns- og aldersgrupper. Udvandringshyppighederne holdes konstante gennem hele fremskrivningsperioden.

Forudsætninger for 2024-fremskrivningen for landsdele:

Fertilitet

Der beregnes aldersbetingede fertilitetskvotienter på landsdelsniveau. For hver landsdel tages der udgangspunkt i de aldersbetingede fertilitetskvotienter for 4-års perioden 2020-2023. Den fertilitetsudvikling, der er forudsat i landsfremskrivningen smitter af på den regionale fertilitet gennem en afstemningsprocedure, der sikrer, at summen af tal for landsdele svarer til tallene for landsfremskrivningen. De geografiske fertilitetsforskelle bibeholdes i fremskrivningsperioden. Fertilitetsforudsætningerne er nøjere beskrevet i varedeklaration for befolkningsfremskrivningen for hele Danmark

Dødelighed

I de regionale fremskrivninger tager beregningerne udgangspunkt i dødshyppigheder opdelt på køn og alder for alle landsdele. De er beregnet på grundlag af dødeligheden 2019-2023 svarende til perioden for seneste offentliggørelse af tal vedr. middellevetid. Landsfremskrivningens udvikling lægges ind over landsdelene i forbindelse med en afstemningsprocedure, der sikrer, at summen af landsdelenes døde svarer til antallet af døde i landsfremskrivningen. Dødelighedsforskelle landsdelene imellem bevares således i fremskrivningsperioden.

Fraflytninger

Det forudsættes, at flyttemønstret for de enkelte landsdele i hele fremskrivningsperioden svarer til gennemsnittet af de køns- og aldersbetingede fraflytninghyppigheder i perioden 2020-2023 I landsdelsfremskrivningerne skelnes der ikke mellem fraflytninger som følge af flytninger internt i Danmark og fraflytninger som følge af udvandring. Der beregnes ikke fraflytninger på regionsniveau.

Tilflytninger

Antallet af flygtninge i 2024 og 2025 er fordelt med udgangspunkt i kommunekvoter for visitering af flygtninge.

Øvrig tilflytning beregnes ud fra den pågældende landsdels andel af øvrige tilflytninger i perioden 2020-2023. I landsdelsfremskrivningen skelnes der ikke mellem tilflytninger som følge af flytninger internt i Danmark og tilflytninger som følge af indvandring. Der beregnes ikke tilflytninger på regionsniveau.

Forudsætninger for 2024-fremskrivningen for kommuner:

Fertilitet

Fertiliteten tager udgangspunkt i aldersbetingede fertilitetskvotienter beregnet separat for alle 98 kommuner for fireårs perioden 2020-2023. Det forløb for fertiliteten, der er forudsat i fremskrivningen for hele landet, smitter af på den regionale (landsdels) fertilitet via en afstemningsprocedure, der sikrer konsistens mellem landsdelsfremskrivningens og landsfremskrivningens antal fødte. Via en tilsvarende afstemningsprocedure sikres overensstemmelse mellem landsdelsfremskrivningens fødte og antal fødte i den kommunale fremskrivning.

Dødelighed

I de kommunale fremskrivninger tager beregningerne udgangspunkt i dødshyppigheder efter køn og alder for den landsdel kommunen er i. De er beregnet på grundlag af dødeligheden 2019-2023 svarende til perioden for seneste offentliggørelse af tal vedr. middellevetid. I beregningerne antages det, at alle kommuner inden for en landsdel har samme dødelighed. Konsistens mellem landsdelenes antal døde og landsfremskrivningens antal døde sikres ved en afstemningsprocedure, der samtidig lægger landsfremskrivningen dødelighedsudvikling ind i alle landsdele, men bibeholder de regionale forskelle i dødelighed.

Fraflytninger

For hver kommune regnes med køns- og aldersbetingede fraflytningshyppigheder beregnet på grundlag af fraflytninger i 2020-2023. I de kommunale fremskrivninger skelnes ikke mellem fraflytninger som følge af flytninger internt i Danmark og fraflytninger som følge af udvandring.

Tilflytninger

Antallet af flygtninge i 2024 og 2025 er fordelt med udgangspunkt i kommunekvoter for visitering af flygtninge.

Øvrig tilflytning beregnes ud fra den pågældende kommunes andel af øvrige tilflytninger i perioden 2020-2023. I kommunefremskrivningen skelnes der ikke mellem tilflytninger som følge af flytninger internt i Danmark og tilflytninger som følge af indvandring.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Målet med fremskrivningen er først og fremmest at give et bud på, hvordan befolkningen vil udvikle sig givet en række forudsætninger. Hvorvidt disse forudsætninger er i overensstemmelse med den faktiske udvikling er naturligvis behæftet med usikkerhed. Jo længere ud i fremtiden man ser, desto større bliver usikkerheden.

I landsfremskrivningen er det især usikkerhed omkring indvandring af udenlandske statsborgere og den fremtidige fertilitetsudvikling, som det er værd at være opmærksom på.

For landsdels- og kommunefremskrivningerne er det især usikkerhed omkring til- og fraflytninger, man skal være opmærksom på. Det antages i fremskrivningen, at det aktuelle flyttemønster baseret på historiske data for seneste fireårsperiode holder sig på samme niveau i hele fremskrivningsperioden.

Fremskrivningerne er deterministiske og indeholder derfor kun ét scenarie for den fremtidige udvikling. Usikkerhed er dog en vigtig faktor, men usikkerhed beregnes ikke og er heller ikke muligt at beregne med de nuværende fremskrivningsmodeller.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der offentliggøres kun endelige tal.