Statistisk behandling

Kilder

Det centrale personregister (CPR) er kilden til alle grunddata, der anvendes i fremskrivningerne.

Indsamlingshyppighed

Alle data, der indgår som grundlag for fremskrivningerne, er årlige data.

Indsamlingsmetode

Alle befolkningsdata stammer fra CPR-systemet. Det er altså administrative data, der anvendes.

Datavalidering

Inputdata fejlsøges ikke, da det Centrale Personregister (CPR) selv validerer data. Annulationer/korrektioner fra det Centrale Personregister (CPR) opdateres i Danmarks Statistiks database, når de indløber.

Databehandling

I praksis laves først en fremskrivning for hele Danmark, derefter landsdelsfremskrivningen, der afstemmes mod landsfremskrivningen. Derefter laves kommunefremskrivningen, hvor kommuners landsdelstotal afstemmes mod resultaterne fra landsdelsfremskrivningen.

Nedenfor gennemgås, hvordan de væsentlige parametre, der indgår i modellen behandles. Beskrivelsen vedrørende landsfremskrivningen er gengivet fra DREAMs dokumentation.

Fødsler

Antallet af fødsler i et givet år afhænger dels af den aldersbetingede fertilitet og dels af antallet af kvinder i de fødedygtige aldre. Den aldersbetingede fertilitet angiver, hvor mange børn en kvinde i en given alder gennemsnitligt får. Ved for alle aldre at multiplicere den aldersbetingede fertilitet med antallet af kvinder i den givne alder, haves et skøn over antallet af fødsler.

Det samlede antal af nyfødte fordeles på køn ved at antage, at en konstant andel af alle nyfødte er drenge. Andelen af drengebørn beregnes ud fra den historiske dataperiode, som er til rådighed. På baggrund af moderens oprindelsesgruppe bestemmes alle nyfødtes oprindelse ved at anvende en sandsynlighedsfordeling for at ende i hver oprindelsesgruppe. Sandsynlighedsfordelingen er konstrueret på baggrund af historiske erfaringer.

På kommune- og landsdelsniveau beregnes aldersbetingede fertilitetskvotienter baseret på gennemsnit for de seneste fire år. Udviklingen i kommunernes fertilitetsniveau afstemmes mod udviklingen for landsdelen. På den måde opretholdes forskelle mellem kommunerne. Kommuner har forskelligt udgangspunkt, når det gælder fertilitet, men de udvikler sig i samme takt. Denne afstemningsprocedure hvor et forløb for fertiliteten, der er forudsat i fremskrivningen for hele landet, smitter af på den regionale (landsdels) fertilitet via en afstemningsprocedure. Dette sikrer konsistens mellem landsdelsfremskrivningens og landsfremskrivningens antal fødte.

Via en tilsvarende afstemningsprocedure sikres overensstemmelse mellem landsdelsfremskrivningens fødte og antal fødte i den kommunale fremskrivning. Dette sikrer, at summen af tal for landsdele og kommune svarer til tallene for landsfremskrivningen. De geografiske fertilitetsforskelle bibeholdes i fremskrivningsperioden.

Indvandring

Antallet af personer, som i et givet år indvandrer til Danmark, er i befolkningsmodellen opdelt i to typer af indvandring. For befolkningsgrupper uden dansk statsborgerskab er der en givet tilstrømning af indvandrere nuanceret på opholdsgrundlag, mens der for befolkningsgrupper med dansk statsborgerskab er genindvandring, som beregnes ud fra indvandringsfrekvenser. Genindvandringsfrekvensen antages at være konstant i fremskrivningsperioden.

I fremskrivningen på kommuneniveau skelnes der ikke mellem tilflytninger fra udlandet (dvs. indvandringer) og tilflytninger fra andre kommuner.

Dødsfald

Antallet af dødsfald i et givet år afhænger dels af den aldersbetingede dødshyppighed og dels af antallet af personer i hvert alderstrin. Den aldersbetingede dødshyppighed angiver sandsynligheden for at dø i en given alder. Ved for alle aldre at multiplicere den aldersbetingede dødshyppighed med antallet af personer i hvert alderstrin, fås et skøn over antallet af dødsfald.

Som fremtidige dødeligheder anvendes en fremskrivning af den aldersbetingede dødshyppighed. I denne fremskrivning antages det, at den fremtidige udvikling i en givet aldersbetinget dødelighed kan beskrives ud fra den historiske udvikling i de aldersbetingede dødeligheder.

I de regionale fremskrivninger tager beregningerne udgangspunkt i dødshyppigheder opdelt på køn og alder for alle landsdele. De er beregnet på grundlag af dødeligheden de seneste fire år. Landsfremskrivningens udvikling lægges ind over landsdelene i forbindelse med en afstemningsprocedure, der sikrer, at summen af landsdelenes døde svarer til antallet af døde i landsfremskrivningen. Dødelighedsforskelle landsdelene imellem bevares således i fremskrivningsperioden.

Der beregnes ikke dødshyppigheder på kommuneniveau. For hver kommune anvendes dødshyppighederne de seneste fire år for den landsdel, som kommunen tilhører. I praksis kræves oplysninger for alle alderstrin fra 0-110 år, og de store krav til detaljeringsgrad er årsagen til, at beregninger ikke laves for enkelte kommuner. Det antages altså, at dødelighed er den samme for alle kommuner i en given landsdel. Udviklingen i dødelighed gives ved udviklingen i fremskrivningen for hele landet. Hver landsdel har forskelligt udgangspunkt, når det gælder dødelighed, men de udvikler sig i samme takt. Konsistens mellem landsdelenes antal døde og kommunefremskrivningens antal døde sikres ved en afstemningsprocedure.

Udvandring

Antallet af personer, som i et givet år udvandrer fra Danmark afhænger dels af aldersbetingede udvandringsfrekvenser, som desuden afhænger af oprindelse og opholdsgrundlag, og dels af antallet af personer i hvert alderstrin. Udvandringsfrekvenserne udregnes på baggrund af historiske data, og ved at multiplicere den aldersbetingede udvandringsfrekvens med antallet af personer i en given alder og given oprindelse og opholdsgrundlag opnås et skøn over antallet af personer, som udvandrer fra Danmark. Udvandringsfrekvensen antages at være konstant i fremskrivningen.

I fremskrivningen på kommuneniveau skelnes der ikke mellem fraflytninger til udlandet (dvs. udvandringer) og fraflytninger til andre kommuner

Til- og fraflytninger

I den kommunale fremskrivning skelnes der ikke mellem flytninger inden for Danmark og ind- og udvandringer. En tilflytning til en kommune er en tilflytning, uanset om den kommer fra udlandet eller fra en anden kommune. På samme måde med fraflytninger. De er fraflytninger, uanset om fraflytningerne vedrører en flytning fra kommunen til udlandet eller til en anden kommune. Det samme gælder for landsdelsprognosen, hvor det ikke skelnes mellem til- og fraflytninger som følge af flytninger mellem landsdele i Danmark og til- og fraflytninger som følge af ind- og udvandring.

For til- og fraflytninger anvendes der data for de seneste fire år. For hver kommune beregnes der fraflytningshyppigheder for alle alderstrin og begge køn. For hver kommune beregnes der for hvert alderstrin og køn, hvor stor en andel kommunens tilflytninger udgjorde af alle tilflytninger til landsdelen i de seneste fire år. Tilflytningerne beregnes ud fra den pågældende landsdels/kommune andel af samtlige tilflytninger til landsdelen/kommunen i landet i den seneste fireårs periode.

Både fraflytningshyppighederne og tilflytningsandelene for de seneste fire år antages at være konstante i hele fremskrivningsperioden. Det forudsættes, at flyttemønstret for de enkelte landsdele og enkelte kommune i hele fremskrivningsperioden svarer til gennemsnittet af de køns- og aldersbetingede fraflytninghyppigheder i den seneste fireårs periode. Indvandring af flygtninge er fordelt efter den af Udlændingestyrelsen fastsatte visiteringskvote for flygtninge.

Øvrig tilflytning er fordelt efter fraflytningshyppighederne og tilflytningsandelene for de seneste fire år

Skift af statsborgerskab

Antallet af personer uden dansk statsborgerskab, der i et givet år skifter statsborgerskab, bestemmes ud fra den aldersbetingede frekvens for statsborgerskabsskift. Denne multipliceres i hvert alderstrin med antallet af personer, som ikke har dansk statsborgerskab, hvorved man har et skøn over antallet af personer, som skifter statsborgerskab. Frekvensen for skift af statsborgerskab antages at være konstant i fremskrivningsperioden.

Første fremskrivningsår beregnes for hvert køn og aldersgruppe, afstemmes mod lands- eller landsdelsfremskrivningen, og resultatet bliver så startbefolkningen næste år med alderen plus et år.

I beregningen af landsdelsfremskrivningen ganges først fraflytningsfrekvens og dødelighed på startbefolkningen. Forholdet, mellem landsfremskrivningens antal døde og summen af det beregnede antal døde for alle landsdele, ganges på antallet af døde i landsdelene, så lands- og landsdelresultater er afstemte. De afstemte døde og de fraflyttede trækkes fra primo-befolkningen i landsdelen, og denne tilbageblevne befolkning i alle landsdele summeres. Differencen mellem dette tal og landsfremskrivningens estimat for ultimo-befolkningen ganges med den andel landsdelen i gennemsnit har fået af alle tilflyttere til alle landsdele i seneste fire år (for hvert køn, alder).

Antal fødte fås som summen af alle 1-års-fertilitetet ganget med gennemsnitlige antal kvinder i aldersgruppen ((start+slutår)/2). Drengebørn udgør 51,4 pct. af disse, pigebørn resten. Antal fødte afstemmes mod landsfremskrivningen. Fraflyttede, døde og tilflyttede 0-årige beregnes som for de øvrige aldersgrupper. Den samlede ultimo-befolkning beregnes, og den udgør så primo-befolkningen for næste fremskrivningsår -alle er bare blevet et år ældre.

Inputdata til den regionale model består af:

1. Beregnede fertilitet-, dødelighed- og fra- og tilflytningsfrekvenser for landsdele og kommuner
2. Startbefolkningen i kommuner og landsdele i første år
3. Data fra landsfremskrivningen og senere landsdelsfremskrivningen, bruges til at afstemme befolkning, fødte og døde i de enkelte fremskrivningsår.

De to første punkter er baseret på Danmarksstatistiks befolkningsregistre, der igen er en afspejling af hændelser registreret i CPR-registeret.

Fertilitet-, dødelighed- og til- og fraflytningsfrekvenser baseres på gennemsnit af de seneste fire års data for hhv. landsdele og kommuner. Data dannes for begge køn og aldersgrupper 0-109 år, dog dannes fertilitet kun for 15-49-årige kvinder. Dødelighed dannes kun på landsdelsniveau, mens de øvrige frekvenser dannes på både landsdels- og kommuneniveau.

Fertiliteten beregnes som antal fødte efter mors alder delt med gennemsnittet af start- og slutbefolkningens antal kvinder i den givne 1-års- aldersgruppe i området. Da denne fertilitetskurven ikke er jævn i de fleste kommuner og landsdele -trods et fire års gennemsnit- glattes kurven ved en transregprocedure.

Dødelighedsfrekvensen beregnes som antal døde i året delt med startbefolkningen opdelt på køn, alder og landsdel. Da dødeligheden for de allerældste er baseret på få hændelser laves en udglattet kurve for de over 90-årige baseret på dødelighedskurven for de 60-89-årige. Dødelighed på landsdelsniveau bruges både i landsdelsfremskrivningen og for alle kommuner i landsdelen i kommunefremskrivningen.

Derudover indlæses startbefolkningen i landsdele og kommuner primo året og output-data fra hhv. lands- og landsdels-fremskrivningerne til afstemning af hvert fremskrevet år.

Der henvises her til den omfattende dokumentation af fremskrivningen, som findes på DREAMs hjemmeside. Dokumentation af fremskrivningen findes også på emnesiden om Befolkning og befolknings­fremskriv­ning.

Korrektion

Ikke relevant for denne statistik.