Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Der er ikke foretaget nogen vurdering af den kvantitative usikkerhed. Alle relevante kortkilder til Danmarks arealdække er inddraget og kvaliteten i opgørelsen bygger derfor på kvaliteten i den topografiske kortlægning, på markkortet, på kommunernes naturkortlægning mv.

Som for mange andre opgørelser gælder at jo mere man går ned i detaljen, jo større er usikkerheden. På det niveau som det er valgt at offentliggøre på vurderes usikkerheden at være ubetydelig for arealdækket. For arealanvendelsen er usikkerheden større, da metoden her er mindre velafprøvet.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Arealdække: De medgående kortkilder har alle en lav usikkerhed, og usikkerheden på den samlede opgørelse er derfor også lav. Den væsentligste usikkerhed knytter sig til opgørelsen af ændringer over tid, som er vanskelige at opgøre helt uden 'slør' fra ændret kortlægningspraksis/genopmålinger mm. 2011-, 2016- og 2018-opgørelsen er derfor produceret på en måde der tilstræber at kun reelle ændringer kommer med - nogle ændringer ml. 2011/2016/2018 og 2021 'filtreres fra' som tilsyneladende stammende fra mere præcis opmåling/kortlægning mm. Dette vil dog formentlig give en tendens til at nogle reelle ændringer ikke medtages, altså til en undervurdering af omfanget af ændringer. Metoden er dokumenteret i detaljer i den tekniske rapport.

Arealanvendelse: Der knytter sig en usikkerhed til arealanvendelsen i de tilfælde hvor et jordstykke har flere anvendelser. Her er arealet fordelt efter nogle antagelser, som ikke altid vil reflektere den virkelige fordeling på arealet. En væsentlig usikkerhed knytter sig til vejarealet, som er baseret på matriklens oplysninger. Vejarealet opgjort herfra er mindre end vejarealet i opgørelsen af arealdækket, og det vurderes at det er arealdækket der har den højeste nøjagtighed. En del af forskellen skyldes formentlig markveje og lign., som ikke er registreret i matriklen, mens der også kan være en forskel der stammer fra forskelle mellem matriklens vejareal og den samme vejs areal (bredde) kortlagt i arealdækkekortet, hvor metoden med 10x10 m celler introducerer en usikkerhed.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Metoden til arealdækkeregnskabet er veldokumenteret og dermed transparent. Alle relevante kortkilder til Danmarks arealdække er inddraget og kvaliteten i opgørelsen bygger derfor på kvaliteten i den topografiske kortlægning, på markkortet, på kommunernes naturkortlægning mv. Som for mange andre opgørelser gælder, at jo mere man går ned i detaljen jo større er usikkerheden. På det niveau, som det er valgt at offentliggøre på, vurderes usikkerheden at være ubetydelig. En væsentlig styrke ved opgørelsen af arealdækket er at kortet er konsolideret, så hvert areal (10×10 meter) tildeles netop et arealdække. Der er foretaget en faglig vurdering og prioritering ift. hvordan konfliktende kilder håndteres. De foretagne valg er dokumenteret i den tekniske rapport fra DCE, som har leveret den faglige bistand på dette område.

Opgørelsen af arealanvendelsen bygger på en metode der er nyudviklet og der er således sparsomt sammenligningsgrundlag til at vurdere kvaliteten. Kildegrundlaget er meget omfattende og af høj dækningsgrad, men de mange kilder betyder også at det har været nødvendigt at prioritere mellem modstridende oplysninger ud fra faglige vurderinger. Der er også en usikkerhed som stammer fra at de forskellige geodata ikke altid har samme geometriske reference.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Opgørelsen af Danmarks areal revideres ikke, tallene er endelige ved første offentliggørelse.

Arealanvendelsen er kun udkommet en gang. Der er således ikke foretaget revisioner. Der er ikke taget stilling til revisioner ved eventuelle fremtidige udgivelser.

Arealdækket er udkommet fire gange - ved anden, tredje og fjerde udgivelse er hele tidsserien hver gang blevet revideret a.h.t. sammenligneligheden.