Statistisk behandling

Kilder

De fire kilder til beregningerne i arbejdstidsregnskabets (ATR) opgørelse er:

1. Arbejdsmarkedsregnskabet se Statistikdokumentation AMR
2. Lønstrukturstatistikken se Statistikdokumentation LON
3. Indkomststatistikken se Statistikdokumentation AINDK
4. Beskæftigelse for lønmodtagere se Statistikdokumentation BfL.

(1) Med arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) foreligger der månedlige opgørelser af beskæftigelse, job, midlertidigt fravær, løntimer og for lønmodtagernes vedkommende også lønsum igennem hele kalenderåret for alle de år, AMR data er tilgængelige.

AMR er grundlaget i ATR for betalte timer for selvstændige og medarbejdende ægtefæller. I AMR beregnes disse på baggrund af betalte timer for lønmodtagere, men opregnet med hvor meget mere selvstændige og medarbejdende ægtefæller arbejder ifølge arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Endvidere benyttes den seneste udvikling i AMR til at fremskrive job, beskæftigelse og betalte timer for selvstændige og medarbejdende ægtefæller i ATR.

Med AMR forløbsdata er det blevet væsentligt lettere at fastslå, om orlov kommer fra beskæftigelse eller ledighed. Derfor indgår fra AMR oplysninger om orlov hen over alle årets måneder i ATR. Endvidere fremskrives orlov fra beskæftigelse (syge- og barselsorlov) i de måneder, hvor der ikke foreligger strukturopgørelser. Denne fremskrivning sker ved at fortsætte den seneste udvikling fra AMR.

En anden stor kvalitetsforbedring er, at AMR kan producere hurtigere foreløbige beskæftigelsesopgørelser til ATR, således at en foreløbig opgørelse for referenceåret 2015 allerede foreligger i august 2016 fra AMR.

(2) Lønstrukturstatistikken (LON) benyttes til at konvertere betalte timer fra AMR til præsterede timer i året i ATR.

Endvidere benyttes data fra lønstrukturstatistikken som hjælpeinformation til at beskrive fordelingen af præsterede timer hen over årets måneder i ATR. Lønstatistikken bruges nemlig til at identificere job for timelønnede, der er karakteriseret ved ikke at få betaling under fravær. Derfor kan timelønnedes fordeling af betalte timer hen over året repræsentere fordelingen af præsterede timer hen over årets måneder. Endvidere har undersøgelser på baggrund af arbejdskraftundersøgelsen (AKU) vist, at selvstændige og medarbejdende ægtefæller ikke har en væsentlig forskellig fordeling af præsterede timer hen over året end lønmodtagere. Man kan derfor på baggrund af disse oplysninger beregne den relative fordeling af præsterede timer i forhold til betalte timer hen over årets måneder for alle beskæftigede i ATR. Så selv om der fra eIndkomst (AMR og beskæftigelse for lønmodtagere) alene foreligger oplysninger om betalte timer i måneden, så kan det i ATR beregnes, hvor meget dette svarer til i præsterede timer pr. måned, ud fra kendskabet til hvordan præsterede timer fordeler sig i forhold til betalte timer hen over årets måneder. Betalte timer har generelt en anden fordeling hen over årets måneder end præsterede timer, fordi fravær ikke er ligeligt fordelt hen over årets måneder.

(3) Fra indkomststatistikken (AINDK) benyttes oplysninger fra det centrale pensionssystem (CPS) til at justere lønsummen i ATR, så den indeholder de beskæftigedes optjening af fondede arbejdsmarkedspensionsbidrag.

(4) Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) indeholder månedlige oplysninger om job, betalte timer og lønsum hen over året for lønmodtagere. Oplysningerne bruges i ATR til at fremskrive lønsum, timer, beskæftigelse, hoved- og bijob for lønmodtagere i perioder, hvor der ikke foreligger AMR data. Eftersom der indgår en foreløbig strukturopgørelse, så vil fremskrivningsperioden være reduceret, således at der maksimalt fremskrives med 15 måneder. De 15 måneders fremskrivning forekommer i opgørelsen af første kvartal i juni måned, mens der fx ved opgørelsen af 2. kvartal i september kun vil være fremskrevet for seks måneder. Dette øger kvaliteten af statistikken betydeligt.

Ved valget af kilder til ATR lægges der således vægt på de stærke sider i de enkelte statistikker. AMR udnyttes til at sikre fuld dækning i opgørelsen af beskæftigelse, antal job, lønsum og betalte timer. Heri indgår personinterview, der benyttes til at skaffe oplysninger om de grupper, som registrene ikke dækker. Registerbaseret konjunkturstatistik benyttes til at beskrive udviklingen hen over året i de samme variable. Oplysninger fra virksomhedernes lønsystemer udnyttes til at konvertere oplysninger om betalte timer til præsterede timer i året.

Arbejdstidsregnskabet gør alene brug af allerede eksisterende statistikker, der siden hen bearbejdes til Arbejdstidsregnskabets begreber. Arbejdstidsregnskabet er fleksibelt i anvendelsen af primærkilder, forstået på den måde, at eksisterende kilder kan udskiftes, hvis nye og bedre kilder udvikles. Valget af primærkilde er bestemmende for omfanget af den nødvendige databearbejdning. Når de forskellige datakilder integreres, vil alle begreber være konsistente og tilpasset de internationale standarder, og alle variable vil opfylde de gældende systemkrav.

Data i ATR summeres (aggregeres) inden de integreres og fremskrives, således at outputdata alene foreligger opdelt på socioøkonomisk status (om man er lønmodtager, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle), brancher, sektor, køn og arbejdsomfang.

Indsamlingshyppighed

Arbejdstidsregnskabet (ATR) gør brug af allerede eksisterende statistikker i Danmarks Statistik, når der foreligger nye oplysninger. Typisk indhenter ATR oplysninger fra lønstrukturstatistikken (LON) en gang om året (ultimo oktober). Fra arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) en gang om året (ultimo oktober) og indkomst statistikken (AINDK) en gang om året (Ultimo oktober) Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) en gang om måneden. BFL bruges til fremskrivning af strukturåret

Indsamlingsmetode

Oplysningerne hentes fra eksisterende statistikker i Danmarks Statistik, når nye data foreligger.

Datavalidering

Data er i forvejen kontrolleret for fejl i de primære statistikker. I arbejdstidsregnskabet (ATR) foretages yderligere kontroller, fejlsøgning og fejlretning. Dette sker dels på baggrund af informationer fra producenterne af inputkilderne, dels som systematiske kontroller af serierne over tid (primært ved at vurdere grafer af seriers udvikling over tid) samt kontroller af intern konsistens mellem variable (der tilsvarende vurderes ved hjælp af grafer af serier over tid), og dels ved sammenligninger med anden offentliggjort statistik. Endelig diskuteres udviklingerne systematisk med interessenter fra andre statistikker internt i Danmarks Statistik.

Databehandling

Udgangspunktet for beregningen af den gennemsnitlige beskæftigelse og det gennemsnitlige antal job er statusoplysninger om antal beskæftigede og antal job hver dag i måneden ifølge arbejdsmarkedsregnskabet (AMR). Når det gennemsnitlige antal beskæftigede hhv. det gennemsnitlige antal job i kvartalet eller år beregnes, sker dette som et gennemsnit af de 3 måneder i kvartalet (12 måneder i året), præsterede timer og lønsum i kvartalet (året) beregnes som summen af præsterede timer og lønsum i de tre måneder i kvartalet (12 måneder i året). Arbejdstidsregnskabet (ATR) er en statistik, der bygger på flere inputkilder. Der foretages løbende revisioner som følge af nye datainputkilder, databrud i eksisterende inputkilder, nye brancheformater, nye sektorkoder, nye eller ændrede behov hos brugerne (nationale og internationale) osv.

Serierne sæsonkorrigeres. I overensstemmelse med de internationale retningslinjer sæsonkorrigeres beskæftigelse og job, men disse serier handelsdagskorrigeres ikke. Præsterede timer og lønsum for lønmodtagere både sæsonkorrigeres og handelsdagskorrigeres.

I levering til EU statistik handelsdagskorrigeres inden indeks beregnes. I Rådets forordning (EF) nr.2019/2152 af 27. November2019 angående European Business Statistics leveres kun indekseret data.

Arbejdsmarkedet og dermed Arbejdstidsregnskabet (ATR) har været kraftigt påvirket af nedlukningen af samfundet fra midten af marts 2020 som følge af COVID-19 og af de foranstaltninger, der blev sat i værk for at afbøde virkningerne af nedlukningen. De ekstraordinære forhold fra den sidste del af første kvartal 2020 og frem til start 2022, betyder, at opgørelsen af præsterede timer er behæftet med større usikkerhed end sædvanligt. Ligeledes har den nye ferielov som trådte i kraft 1. september 2020 bevirket en ændring mønsteret for betalte timer for specielt de nyansatte funktionærer, som i modsætning til tidligere har ret til betalt ferie fra ansættelsens begyndelse.

Korrektion

Data sæsonkorrigeres, men der laves ikke korrektioner af data udover hvad der allerede er beskrevet under datavalidering og databehandling. I den nationale statistik sæsonkorrigeres følgende serier: - beskæftigelse (ikke handelsdagskorrigeret, sæsonkorrigeret) - job (ikke handelsdagskorrigeret, sæsonkorrigeret) - præsterede timer (handelsdagskorrigeret og sæsonkorrigeret) - lønsum for lønmodtagere (handelsdagskorrigeret og sæsonkorrigeret)

Alle variable typer (antal job, beskæftigelse, præsterede timer og lønsum) er sæsonkorrigeret (dvs. korrigeret for 'faste kalender effekter'). Af de 'bevægelige kalender effekter' kan nævnes, at alle variable er korrigeret for eventuelle påskeeffekter. Endvidere er præsterede timer og lønsum korrigeret for eventuelle handelsdagseffekter (inklusiv eventuelle skudårseffekter).

Beregningerne af specielt de seneste sæsonkorrigerede tal er behæftet med en øget usikkerhed. COVID-19 krisen har især udløst større og usædvanlige udsving i de ikke-sæsonkorrigerede tal for de præsterede timer, og resultatet af sæsonkor-rektionen skal derfor anvendes med forsigtighed. Når de sæsonkorrigerede værdier er behæftet med større usikkerheder end normalt, vil det også kunne medføre større efterfølgende revisioner end normalt.

Sæsonkorrektion vil i sig selv medføre revisioner i tidligere offentliggjorte sæsonkorrigerede tal – også selv om der ikke er ændringer i de historiske ikke-sæsonkorrigerede tal. Til den nationale offentliggørelse foretages sæsonkorrektionen på månedlige data opdelt på 19 brancher (standard db19 gruppering), hver af disse yderligere opdelt på to sektorer (offentlig forvaltning og service vs. virksomheder og organisationer). Serierne er yderligere opdelt i 3 socioøkonomiske grupper (lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller). Når der ikke foreligger sæsonkorrigerede værdier, indgår de faktiske værdier i stedet. Når sæsonkorrigerede data lægges i statistikbanken opgøres hovedtal ved indirekte sæsonkorrektion som summen af de sæsonkorrigerede opgørelser for undergrupperne (Socioøkonomisk status 3 * sektor2 * db19).

Til brug for Eurostats erhvervskorttidsforordning (STS) foretages ikke sæsonkorrektion, men udelukkende handelsdagskorrektion og de leveres som indeks beregninger. Der leveres følgende data 1. beskæftigelse (kun indeksberegning) 2. præsterede timer (handelsdagskorrigeret og indekseret) 3. præsterede timer (kun indekseret) 4. lønsum for lønmodtagere (handelsdagskorrigeret og indekseret) 5. lønsum for lønmodtagere (kun indekseret )