Gå til sidens indhold

Aktualitet og punktlighed

Kontaktinfo

Arbejde og Indkomst, Personstatistik.
Flemming von Hadeln Løve
20 54 87 73

fll@dst.dk

Hent som PDF

Arbejdstidsregnskab (ATR)

Årsstatistikken offentliggøres 6 måneder efter referenceårets afslutning. Kvartalsstatistikken offentliggøres 2 måneder og 15 dage efter referencekvartalets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider.

Udgivelsestid for foreløbige og endelige tal

Arbejdstidsregnskabet (ATR) udgiver 4 gange om året foreløbige kvartalsdata (1. kvartal medio juni, 2. kvartal medio september, 3. kvartal medio december og 4. kvartal medio marts).

Endelige årlige tal offentliggøres normalt i december året efter reference perioden.

Arbejdstidsregnskabet udkommer således en gang om året med årstal i december, hvor det nye struktur år fra Arbejdsmarkedsregnskabet og Lønstrukturstatistikken indarbejdes.

Der er konsistens mellem de årlige og de kvartalsvise opgørelser, således at kvartalsdata også er endelige for de perioder, hvor der foreligger endelige årlige opgørelser. Dog kan der kortvarigt være forskelle mellem de årlige og de kvartalsvise tabeller, såfremt offentliggørelsestidspunkterne ikke er de samme.

ATR bliver løbende publiceret i overensstemmelse med Danmarks Statistiks retningsgivende mål. For kvartalsstatistikkernes vedkommende indebærer dette at offentliggørelserne sker senest ved udgangen af det efterfølgende kvartal. Af hensyn til krav fra erhvervskorttidsforordningen (STS), offentliggøres ATR typisk medio den sidste måned i det efterfølgende kvartal. (Kravet til de fleste arbejdsmarkedsserier til STS er 2 måneder og 15 dage). For årsstatistikkens vedkommende er de retningsgivende mål senest ved udgangen af det efterfølgende år.

Publikationspunktlighed

95 procent (21 ud af 22 kvartalsoffentliggørelser) er udkommet præcist som planlagt eller før planlagt siden overgangen til eIndkomstgrundlag december 2012.

Det årlige regnskab er siden december 2012 udkommet 4 gange, alle til forudannonceret tid (100 pct.). Endelige strukturdata for referenceåret 2017 er dog allerede indarbejdet i forbindelse med udgivelsen af det årlige ATR d. 11/10 2018, hvilket erstatter den udgivelse der normalt ville finde sted i februar 2019.

Data til Eurostat (STS) er vurderet ud fra krav for foreløbige STS-kvartalstal (senest 2 måneder efter referencekvartalet) og her opfylder 85,7 pct. kravene (18 ud af 21 leverancer siden overgang til eIndkomst-grundlag december 2012).

For de endelige STS-kvartalstal lever 90,9 pct. (20 ud af 22) af tranmissionerne op til kravet om leverancer senest 2,5 måneder efter referencekvartalet.