Statistisk behandling

Kilder

Arbejdskraftundersøgelsen er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse. Siden 1. kvartal 2016 er stikprøven gradvist reduceret og er derfor gået fra 40.532 personer til i 1. kvartal 2017 at være nede på 34.320 personer i alderen 15-74 år. Arbejdskraftundersøgelsen har indtil året 2020 været indsamlet på individniveau for 15-74-årige. Populationen er fra 2021 ændret til også at omfatte aldersgruppen fra 75-89 år. Stikprøven er på kvartalsbasis således forøget fra 34.320 personer til 36.020 personer.

I første kvartal 2022 blev der indført ny stratificering i AKU’en. Registerdata om blandt andet beskæftigelse og registerledighed bliver nu i højere grad udnyttet til at opnå et større antal svar i nogle af de grupper der har en lav gennemsnitlig svarprocent. Befolkningen deles først op i fire grupper: 1) stabilt beskæftigede, 2) registerledige, 3) hverken stabilt beskæftigede eller registerledige og 4) 75-89 årige. Derudover bliver gruppe 1 og 3 delt op i aldersgrupperne 15-29, 30-64 og 65-74. Dette resulterer i otte forskellige strata, der benyttes i stikprøveudvælgelsen fra og med 1. kvartal 2022. Idet der arbejdes med fire paneler, der hvert figurerer i seks kvartaler, vil der blive tale om en gradvis implementering af den nye stratificering frem mod 2. kvartal 2023.

Den population, der bruges til opregning af stikprøvedata, har normalt referencetid to kvartaler tidligere end det opgjorte kvartal. Ved trækning af en stikprøve til undersøgelsen, anvendes forskellige registre. Registre anvendes også, når man indhenter forskellige baggrundsoplysninger på interviewpersonerne, fx uddannelsesniveau eller arbejdsplads.

Følgende registre anvendes til Arbejdskraftundersøgelsen: · Det Centrale Personregister (CPR) · Befolkningsstatistikregistret · Uddannelsesstatistikkens registre · Beskæftigelse for lønmodtagere · Ledighedsstatistikken · eIndkomstregistret · Erhvervsstatistisk Register . Registerbaseret arbejdsstyrke

Indsamlingshyppighed

Alle personer interviewes om en bestemt referenceuge, og der foretages interview dagligt hele året rundt. En interviewperson deltager fire gange i alt: Først to kvartaler i træk og efter en pause på to kvartaler interviewes respondenterne igen i to kvartaler i træk. Dette indebærer, at halvdelen af stik​​prøven fornyes hvert kvartal.

Indsamlingsmetode

Interviewene er indhentet enten via web-skema eller som telefoninterview.

Stikprøvemetode: Arbejdskraftundersøgelsen baserer sig på en kvartalsvis stikprøve. Kvartalet består af 13 uger, og stikprøven inddeles i 13 lige store portioner, én for hver uge i interviewkvartalet. Personerne interviewes om én af de pågældende uger - den såkaldte referenceuge (mandag til søndag). Der foretages interview dagligt hele året rundt. Interviewene er indhentet enten via web-skema eller som telefoninterview. Fra 2017 udsendes alle invitationsbreve til undersøgelsen via e-boks, med undtagelse af de personer, som ikke er tilmeldt e-boks. Disse personer får tilsendt et almindeligt brev.

Særlige forhold ifm. offentliggørelsen af 2. kvt. 2024 I relation til denne offentliggørelse er sæsonkorrektionsmodellerne blevet gennemgået og opdateret. Det påvirker hovedserierne for primært beskæftigelse og AKU-ledighed. Den største ændring er i AKU-ledigheden, hvor den sæsonoutlier, der blev tilføjet ifm. offentliggørelsen for 4. kvartal 2023 jf. Nyt fra Danmarks Statistik 22. februar 2024 - nr. 46 , er skiftet ud med et niveauskifte. Dette er gjort, da det er tydeligt på de efterfølgende kvartalers data, at der er tale om et permanent skifte til et højere niveau for AKU-ledigheden. Det permanent højere niveau er et resultat af en ændring i dataindsamlingsmetoden, hvor respondenter nu har fire uger til at svare på spørgeskemaet, i modsætning til de tidligere to uger. Dette har medført en ændring i sammensætningen af svar. Den ændrede sammensætning korrigeres imidlertid ikke fuldt ud på plads ved vægt-kalibreringen, hvorfor der kan observeres et databrud i AKU-ledigheden på op mod et procentpoint. Bruddet skyldes en højere svarprocent blandt nogle grupper, der tidligere har været meget lidt tilbøjelige til at svare. De kommende år vil vægt-kalibreringen blive overvåget med særlig fokus på databruddet. Det nye niveau for AKU-ledigheden ligger højere end antallet af registerledige. De metode- og datamæssige årsager hertil er beskrevet i Ledighedsbegreber.pdf

Særlige forhold ifm. offentliggørelsen af 1. kvt. 2024 Over de seneste to kvartaler er den opgjorte AKU-ledighed steget markant, hvilket i høj grad kan tilskrives en ændring i dataindsamlingsmetoden, der blev implementeret i 4. kvartal 2023, og som har resulteret i et forøget opgjort AKU-ledighedsniveau.

Særlige forhold ifm. offentliggørelsen af 4. kvt. 2023 AKU-ledigheden for 4. kvartal 2023 er behandlet som en sæsonoutlier, fordi skift i dataindsamlingsmetode har medført en forskydning af sæsonmønsteret i forhold til det sædvanlige, og derfor ligger den ikke-sæsonkorrigerede AKU-ledighed på et noget højere niveau end normalt. Ud over en forlænget dataindsamlingsmetode, der er indført i 4. kvartal for at imødegå problemer med faldende svarprocenter, er tallene også påvirket af dataindsamlingsproblemer i de sidste uger af 2023. I det vedhæftede dokument Beskrivelse af særlige forhold ved udgivelse af AKU for fjerde kvartal 2023.pdf

Ny forordning i AKU fra 2021 Fra 1. januar 2021 er AKU tilpasset EU's nye rammeforordning for stikprøvebaseret personstatistik forordning 2019/1700, der er indført pr. 1. januar 2021. Den nye forordning medfører ændringer i definitioner af nogle variable og i rækkefølgen, som spørgsmålene stilles i. Derudover indgår et antal nye variable, samtidig med at andre variable fjernes. En af de mere betydende ændringer vedrører midlertidigt/langvarigt fravær i forbindelse med forældreorlov. Hidtil har man været betragtet som beskæftiget, hvis man var på forældreorlov, uanset længden af orlovsperioden. Dette ændres med den nye forordning til, at man betragtes som ubeskæftiget såfremt ens forældreorlov er længere end tre måneder og man ikke får løn eller dagpenge i, der går ud over de tre måneder. Indførelsen af denne tidsbegrænsning på 3 måneder for personer på forældreorlov formodes at påvirke beskæftigelsesandelen i et begrænset omfang.

Skema AKU 2021 Arbejdskraftundersøgelsen har indtil året 2020 været indsamlet på individniveau for 15-74-årige. Populationen er fra 2021 ændret til også at omfatte aldersgruppen fra 75-89 år. Stikprøven er på kvartalsbasis således forøget fra 34.320 personer til 36.020 personer.

Opregningen er ligeledes ændret til også at omfatte aldersgruppen 75-89 år. For både aldersgruppen 65-74 årige og 75-89 årige gælder, at de indtil videre alene rapporteres til (og publiceres af) Eurostat og ikke indgår i den nationale formidling via https://www.statistikbanken.dk.

Inden 2016 blev personer, der havde forskerbeskyttelse, ikke interviewet. Denne beskyttelse blev fjernet fra 1. kvartal 2016. Dette betød reelt en udvidelse af stikprøven ved at den kom til at indeholde flere personer, der reelt kunne interviewes. For at kompensere for dette reduceredes antallet af personer, der blev udtrukket til 1. panel fra 10.133 personer til 8.580. Den samlede kvartalsvise stikprøve er derfor blevet reduceret fra 40.532 til 34.320 personer fra 2. kvartal 2017, hvor reduktionen blev fuldt implementeret. En række test har vist, at det ikke ser ud til have haft indflydelse på bruddet i arbejdsmarkedstilknytningen.

Resultaterne fra stikprøven bliver suppleret med en række registerbaserede baggrundsvariable. Når man trækker en stikprøve til undersøgelsen, anvender man forskellige registre. Registre anvendes også, når man indhenter forskellige baggrundsoplysninger på interviewpersonerne, fx uddannelsesniveau eller arbejdsplads.

Følgende registre anvendes til undersøgelsen: - Det Centrale Personregister (CPR) - Befolkningsstatistikregistret - Den Registerbaserede ledighedsstatistik - Uddannelsesstatistikkens registre

Undersøgelsen er tilrettelagt som en roterende panelundersøgelse med fire paneler pr. kvartal. Designet betyder, at interviewpersoner deltager i undersøgelsen flere gange. I løbet af en halvanden års periode, deltager interviewpersonerne i alt fire gange. Først i to kvartaler i træk, derefter en pause på to kvartaler og så i to kvartaler igen. Hensigten med undersøgelsesdesignet er at have et teoretisk overlap både kvartalsvist og årligt på 50 pct. for derved at kunne måle både kvartalsvise og årlige forandringer i beskæftigelsen og arbejdsløsheden.

Undersøgelsen har et multimodedesign og gennemføres via telefoninterviews og web-interviews. Invitationen til undersøgelsen udsendes via e-boks med et direkte link til web-spørgeskemaet. Respondenten har fire uger fra første kontakt til at svare på spørgeskemaet. Den første uge indsamles data udelukkende via web, hvorefter telefoninterviewningen begynder. Ca. 2/3 af alle interviews indsamles via web, mens resten gennemføres telefonisk.

• Spørgeskema.pdf
• Dokumentation og metode.
• ILO's/Eurostats definitioner.
• AKU-lovgivning samt variabelliste

Datavalidering

I Arbejdskraftundersøgelsen er der siden 2. kvartal 2014 blevet anvendt 'dependent interviewing', som betyder, at man genbruger respondentoplysninger, hvilket mindsker respondentbyrden og begrænser ressourceforbruget vedr. den manuelle fejlsøgning. Interviewpersonerne validerer selv tidligere besvarelser.

Alle interview sorteres først for fejl maskinelt og derefter gennemses de manuelt for logiske fejl. I undersøgelsen bliver respondenterne spurgt om deres stilling og branche, og det er især disse oplysninger, som genbruges fra tidligere interviewrunder. En del af disse koder for stilling og branche bliver tildelt en kode automatisk. De resterende felter bliver manualt tildelt en stillingskode og en branchekode.

Efter endt produktion af data beregnes afvigelser på udvalgte variable i både vægtede og uvægtede tal i forhold til kvartalet før og i forhold til samme kvartal året før.

Databehandling

Hvert kvartal trækkes en stikprøve fra befolkningsregistret. Stikprøven deles op i 13 lige store portioner, én for hver uge i interviewkvartalet, og personerne interviewes om én af de pågældende referenceuger. Omkring 15 procent af denne stikprøve kan ikke kontaktes fordi de enten er døde eller udvandrede. Af den resterende gruppe opnår man typisk en svarprocent på 56-60 procent. Den population, der bruges til opregning af stikprøvedata, har normalt referencetid to kvartaler tidligere end det opgjorte kvartal.

Stratifikation og opregning: For at måle arbejdsløsheden bedst muligt, overrepræsenteres tidligere arbejdsløse. Da der er en sammenhæng mellem hvem, der har været arbejdsløse i et tidligere kvartal og hvem, der er det i referencekvartalet, består stikprøven af ca. en femtedel tidligere registrerede arbejdsløse. Hensigten er at få fat i en tilstrækkelig stor gruppe arbejdsløse til, at man kan lave nuancerede analyser af den. Der korrigeres for denne overrepræsentation i de endelige opregninger af tallene. Ved opregning af resultaterne korrigeres derudover for forhold som befolkningens sammensætning fordelt på køn, alder, uddannelse, region og oplysninger fra registre om arbejdsmarkedsstatus, ledighed og modtagelse af forskellige ydelser.

Før 2016 blev personer, der havde forskningsbeskyttelse, ikke interviewet, men denne beskyttelse er fjernet fra første kvartal af 2016. Dette betyder reelt en udvidelse af stikprøven, som kompenseres for ved at reducere antallet af personer, der trækkes ud til det første panel fra 10.133 personer til 8.580. Den samlede kvartalsvise stikprøve vil på sigt blive reduceret fra 40.532 til 34.320 personer. En række test på dette viser dog, at det ikke ser ud til at have påvirket tallene for arbejdsmarkedsdeltagelsen.

Korrektion

Der foretages sæsonkorrektion af tallene på hovedgrupperne beskæftigede, AKU-ledige og personer uden for arbejdsstyrken.

Eftersom beskæftigelse og ledighed nu kun i mindre grad er påvirket af de særlige omstændigheder afstedkommet af COVID-19, kan perioden med ekstreme udsving nu behandles mere fuldstændigt i sæsonkorrektionen. Derfor er tidsserierne for sæsonkorrigeret beskæftigelse, ledighed og personer uden for arbejdsmarkedet gennemgået med henblik på forbedret behandling af outliers i sæsonkorrektionen. Gennemgangen af sæsonmodellerne påvirker de sæsonkorrigerede tal i statistikbanken tilbage til 1. kvartal 2019.

De sæsonkorrigerede serier i statistikbanken bliver revideret tre hele kalenderår plus indeværende år. Ældre data er som udgangspunkt endelige.