Arbejds­kraftunder­søgelsen (AKU)

Statistikdokumentationen giver overordnet information om Arbejdskraftundersøgelsen. Du kan i statistikdokumentationen finde information om bl.a. undersøgelsens formål, hvad undersøgelsens anvendelsesmuligheder er, og hvem de typiske brugere af undersøgelsen er. Derudover er der information om de grundlæggende definitioner og de metodiske forudsætninger, som undersøgelsen bygger på.

Læs hele Statistikdokumentationen: Arbejdskraftundersøgelsen

Dette afsnit indeholder information om det metodiske grundlag for AKU, AKU-spørgeskemaet og undersøgelsens kodifikationer samt notater om de mest centrale statistiske og metodiske ændringer, der har haft indflydelse på Arbejdskraftundersøgelsens udvikling. Der findes desuden retningslinjer for publicering af data fra AKU samt information om de tillægsmoduler, der ofte bliver koblet på AKU (de såkaldte EU-moduler).

Publicering af AKU-data

Danmarks Statistik har udarbejdet retningslinjer for brugen af data fra Arbejdskraftundersøgelsen. Formålet er at kvalitetssikre analyser baseret på AKU-data og at informere eksterne brugere om generel stikprøveusikkerhed m.m. Man kan fx læse om retningslinjer for diskretionering for kvartalstal og årstal.

Retningslinjer for eksterne databrugere Uddybende retningslinjer for eksterne databrugere

Metode

Arbejdskraftundersøgelsens indkomne surveyresultater vægtes inden de publiceres, så de angiver resultater for hele befolkningen. Valg af opregningsmetode kan have indflydelse på tallenes udvikling og niveau. Det gælder både den overordnede beskæftigelse og ledighed samt forskellige undergrupper. Der er foretaget ændringer i opregningen i 2007, 2011, 2015 og 2019. I opregningen for 2019 blev data tilbage til 2008 revideret. Denne revision betyder, at det er 2019-opregningen, der tages udgangspunkt i ved en analyse af evt. opregningsbetingede niveauskift. Den nuværende opregningsmetode omfatter anvendelse af aktuel hjælpeinformation om lønmodtagere, selvstændige, ledige og modtagere af forskellige ydelser. Den faktiske betydning af den ændrede opregning i 2019 dokumenteres i nedenstående notat, hvor det er beskrevet, hvilken effekt ændringen i opregningen har på niveauet af beskæftigelsen og på størrelsen af en række undergrupper, fx hel- og deltidsbeskæftigede samt selvstændige og lønmodtagere. Den relativt begrænsede betydning for AKU-ledigheden belyses ligeledes i notatet for undergrupperne: nettoledige, aktiverede, studerende og øvrige AKU-ledige.

De teoretiske overvejelser bag ændringen af opregningen, samt de gevinster ændringerne giver AKU-undersøgelsen beskrives i nedenstående notat. Her kan du læse om baggrunden og motivationen for ændringerne, som primært angår anvendelse af mere aktuel hjælpeinformation fra en række registre, herunder Beskæftigelse for lønmodtagere, ledighedsstatistikken og eIndkomstregistret.

Før 2019-opregningen anvendtes en opregning, som blev implementeret i 2011 og ændret i 2015. Du kan læse om denne opregning her:

Og her:

Ændringer i indsamlingen til AKU

Fra 1. kvartal 2016 blev det muligt at besvare spørgeskemaet på web frem for blot per telefon. Et brev med link til skemaet udsendes i e-boks, det er dog stadig muligt at besvare undersøgelsen telefonisk. Det vil sige, at der blev indført et såkaldt multi-mode-design, idet undersøgelsen kan besvares via forskellige medier. I 2016 havde AKU en anden dataindsamler, idet den 5-årlige udbudsrunde blev vundet af et andet firma. Hele året havde firmaet imidlertid for lav svarprocent. Indsamlingen blev udbudt på ny og overgik fra 2017 til det firma, der havde varetaget dataindsamlingen fra 2007 til 2015. 2016 skilte sig således ud på flere måder, og der forekom som følge deraf databrud mellem 4. kvartal 2015 og 1. kvartal 2016 og igen mellem 4. kvartal 2016 og 1. kvartal 2017. Bruddene er korrigeret på hovedserierne, men der kan forekomme brud på nogle underserier. Læs om brudkorrektionen:

Tillægsmoduler fra Eurostat

Arbejdskraftundersøgelsen har hvert år et tillægsmodul om et specifikt emne, som Eurostat har valgt. Emnerne "roterer" således at de bliver taget op igen med regelmæssige mellemrum. I Danmark deltager ¼ af respondenterne i det årlige tillægsmodul.

Hvordan kan du bruge AKU’s tillægsmoduler?
Er du som organisation eller virksomhed interesseret i emnerne, så har du mulighed for
• at få adgang til data fra gennemførte tillægsmoduler
• at få koblet nogle ekstra spørgsmål til kommende tillægsmoduler
• at blive involveret i udviklingen af tillægsmoduler.

 

De centrale grundbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen omfatter definitioner af beskæftigede, AKU-ledige og personer uden for arbejdsstyrken. Ydermere findes der en række notater, der uddyber AKU’s begreber for ledighed, beskæftigelse og arbejdstid og sammenholder dem med de registerbaserede statistikkers ledigheds-, beskæftigelses- og arbejdstidsbegreber.

Definitionerne i Arbejdskraftundersøgelsen følger retningslinjerne, der er fastsat af ILO, der er den internationale arbejdsmarkedsorganisation under FN. Operationaliseringen af disse definitioner foretages af Eurostat, der koordinerer den fælles europæiske Labour Force Survey (LFS), som AKU er en del af. Operationaliseringerne er således anbefalet af ILO og Eurostat.

 

Den overordnede definition af arbejdsmarkedstilknytningen er hierarkisk opbygget, således at

• Beskæftigede er: Personer, der i en given uge har arbejdet minimum én betalt time, samt personer som er midlertidigt fraværende fra jobbet grundet fx sygdom, ferie, barsel, kursus, afspadsering eller lignende.

  Læs mere om beskæftigelsesbegrebet i AKU og i Danmarks statistiks øvrige beskæftigelsesstatistikker iNotat om beskæftigelsesbegreber i AKU, ATR og Nationalregnskab .

• AKU-Ledige er: Personer, der ikke er defineret som beskæftigede, som aktivt har søgt arbejde inden for de seneste fire uger, og som kan påbegynde nyt arbejde inden for 14 dage. AKU-ledigheden har således andre ledighedsdefinitioner end den registerbaserede ledighed. Trods dette vil der ofte være en fællesmængde mellem AKU og den registerbaserede ledighed såfremt de registrerede ledige lever op til AKU's ledighedskriterier. Grupper, der typisk indgår i begge statistikker er:
• Nettoledige, dvs. ledige, aktivt søgende og jobklare personer, der modtager dagpenge eller kontanthjælp og i øvrigt lever op til AKU's ledighedskriterier.
• Aktiverede personer, der modtager dagpenge eller kontanthjælp, og som er jobparate og i øvrigt lever op til AKU's ledighedskriterier.  De nettoledige lagt sammen med de jobparate aktiverede danner tilsammen gruppen af bruttoledige.

 

 Andre grupper vil typisk ikke indgå i den registerbaserede ledighed, men derimod indgå i AKU. Det drejer sig om:

• Studerende. Denne gruppe vil typisk ikke indgå i registerbaseret ledighed, da den modtager SU og ikke en ledighedsydelse. Såfremt studerende, i lighed med alle andre, lever op til ledighedsdefinitionen, medtages de som AKU-ledige.  
• Øvrige AKU-ledige. Øvrige AKU-ledige er en gruppe, der indeholder personer, der lever op til AKU’s ledighedsdefinition, men som hverken er bruttoledige eller studerende. Gruppen omfatter blandt andre ledige, der ikke har ret til at modtage kontanthjælp eller dagpenge (fx på grund af ægtefælles indkomst eller manglende medlemskab af en a-kasse) eller ledige personer, der ikke er jobparate, men samtidigt ikke er overgået til fx førtidspension eller lignende og dermed har forladt arbejdsstyrken. Gruppen øvrige AKU-ledige er dog meget uhomogen. Læs mere om ledighedsbegreberne i AKU og i den registerbaserede ledighedsstatistik.

   

• Uden for arbejdsstyrken er: Personer, der hverken opfylder beskæftigelses- eller ledighedsdefinitionen. Det kunne fx være børn, pensionister, førtidspensionister og studerende, der hverken har et arbejde eller aktivt søger et arbejde.

Andre centrale begreber for AKU er:

• Referenceuge: Den konkrete uge en interviewperson bliver adspurgt om. Hvorvidt man er beskæftiget eller AKU-ledig, hvor mange timer man har arbejdet den pågældende uge etc., er således relateret til den konkrete referenceuge. Interviewtidspunktet være op til 4 uger efter referenceugen, dog typisk 1-2 uger efter. Der er 13 referenceuger pr. kvartal.
• Opregning: Den måde, hvorpå stikprøven regnes op til befolkningsniveau, for at gøre resultaterne så repræsentative som muligt. Det er altid vægtede (opregnede) AKU-tal, der publiceres. Opregningen betyder rent praktisk, at hver person der deltager i AKU, får sin egen vægt og repræsenterer dermed et specifikt udsnit af befolkningen på fx køn og alder. Opregningen har været ændret i AKU flere gange (se ’Dokumentation’ på denne side for mere information).
• Stikprøveusikkerhed: Den generelle usikkerhed, der er på en stikprøvebaseret undersøgelse som AKU. Usikkerheden er +/- 10.000 personer på det overordnede ledighedstal og +/- 20.000 personer på det overordnede beskæftigelsestal.
• Sæsonkorrektion: En metode, der fjerner årligt tilbagevendende mønstre i de tre tidsserier; beskæftigelse, ledighed og personer uden for arbejdsmarkedet. Der sæsonkorrigeres ikke på lavere niveauer. Formålet med sæsonkorrektion er at tage højde for fx sæsonbetinget arbejdsløshed eller beskæftigelse, der kan sløre udviklingen.
• Arbejdstid: AKU-undersøgelsen spørger om tre forskellige typer arbejdstid i en given referenceuge: normal arbejdstid, aftalt arbejdstid og faktisk arbejdstid. For mere information om arbejdstid

 

Arbejdskraftundersøgelsens tidsserier omfatter beskæftigelsesserien, ledighedsserien og arbejdstidsserien. Ubrudte tidsserier baseret på AKU-data kan generelt laves tilbage til 2008.

Arbejdskraftundersøgelsen er blevet gennemført siden 1994 og i Statistikbanken findes fortløbende AKU-tabeller fra 1996 og frem. Dette er dog afsluttede tabeller, idet der er implementeret en ændring i opregningen i 2019, hvis kilder blot går tilbage til 2008. De historiske data for AKU for perioden fra 1996 til 1. kvartal 2019 med den gamle opregning findes i arkivtabeller. I disse er der databrud mellem 2015 og 2016 og igen mellem 2016 og 2017.

 

Beskæftigelsesserien

 

Beskæftigelsesserien i AKU måler, hvor mange personer der er beskæftiget med minimum én times betalt arbejde eller blot er midlertidigt fraværende i referenceugen. Ovenstående figur viser udviklingen i beskæftigelsen siden 2008.

Ledighedsserien

 

Ledighedsserien i AKU tager udgangspunkt i ILO’s definitioner af ledighed, hvor en person er ledig såfremt vedkommende ikke er beskæftiget i en given referenceuge og aktivt har søgt arbejde og kan påbegynde nyt arbejde inden for 14 dage. Lever man ikke op til disse kriterier, bliver man vurderet som værende uden for arbejdsstyrken og ikke vurderet som AKU-ledig. Ovenstående figur viser udviklingen i ledigheden siden 2008..

Arbejdstidsserien

 

I AKU spørges der til tre typer af arbejdstid: den aftalte, normale og faktiske arbejdstid. Ovenstående figur viser den normale ugentlige arbejdstid og to typer af den faktiske ugentlige arbejdstid. Serien med den faktiske arbejdstid (0-97) inkluderer respondenter, der var fuldt fraværende i referenceugen, mens serien med den faktiske arbejdstid (1-97) inkluderer respondenter med minimum én times arbejde i referenceugen. Figuren indeholder ikke den aftalte arbejdstid, da denne serie ikke offentliggøres i Statistikbanken.

Serviceopgaver i relation til AKU omfatter dels at få spørgsmål med i undersøgelsen og dels at få foretaget særkørsler på eksisterende data. Serviceopgaver udføres mod betaling. .

Hvad er dine behov?

Har din organisation eller virksomhed brug for ny eller opdateret viden inden for arbejdsmarkedet, fx socialt engagement, arbejdstid eller sort arbejde, så kan AKU være et alternativ til at starte en survey fra bunden.

Hvordan kan du bruge AKU?

Med AKU er der mulighed for at gennemføre særundersøgelser, som baserer sig på den faste undersøgelse, fx ved hjælp af tillægsspørgsmål eller serviceopgaver. Muligheden vil dog bl.a. afhænge af Danmarks Statistiks vurdering af særundersøgelsens sammenhæng og relevans i forhold til den faste undersøgelse.

Serviceopgaver er særkørsler på data fra AKU, hvor medarbejdere i Danmarks Statistik foretager kørsler, der ikke i forvejen publiceres andre steder (fx i statistikbanken). Særkørsler kan fx belyse hvor mange deltidsansatte, der arbejder nat i hovedstaden, eller hvor mange med højeste uddannelsesniveau, der er på en midlertidig ansættelseskontrakt.

Tillægsundersøgelser er brugerdefinerede spørgsmål, der indarbejdes i spørgeskemaet. De kan sammenkobles med alle AKU-variabler og forskellige registervariabler. Hvis man fx vil undersøge antallet af arbejdsskader eller tilfredsheden med medlemskab af en fagforening og sammenholde dette med de øvrige resultater i AKU, er det muligt at integrere disse spørgsmål i AKU i tæt samråd med medarbejderne tilknyttet Arbejdskraftundersøgelsen.

Dine fordele

Ved at bruge arbejdskraftundersøgelsen til at få undersøgt dine emner har du adgang til vores ekspertise, infrastruktur, vores respondenter og øvrige data.

Vi vil sørge for en fleksibel løsning, som passer dig. Vi kan levere data 3 måneder efter kvartalets afslutning.

Hvad koster det?

Prisen for særundersøgelser afhænger af antallet af interview, målgruppen, panelløsningen, kvartalet, forarbejde og typen af spørgsmålene (enkle eller komplekse).