Sammenlignelighed

International sammenlignelighed

Arbejdskraftundersøgelsen er det danske bidrag til de fælles europæiske Arbejdskraftundersøgelser, Labour Force Surveys. Emner, svarkategorier, definitioner, osv. fastlægges på EU-niveau, hvilket betyder at undersøgelserne kan bruges til både overordnede og helt detaljerede sammenligninger af arbejdsmarkedsforhold.

Mange lande uden for EU gennemfører lignende Arbejdskraftundersøgelser. Det betyder, at den danske Arbejdskraftundersøgelse er det bedst egnede materiale til internationale sammenligninger af forhold om arbejdsmarkedet.

• ILO's/Eurostats definitioner.

Harmoniserede liste over variabler der anvendes ved indberetning af data: - Kodifikation

Definitionerne i Arbejdskraftundersøgelsen følger retningslinjerne, der er fastsat af ILO, der er den internationale arbejdsmarkedsorganisation under FN. Operationaliseringen af disse definitioner foretages af Eurostat, der koordinerer den fælles europæiske Labour Force Survey (LFS), som AKU er en del af. Operationaliseringerne er således anbefalet af ILO og Eurostat. AKU er det danske bidrag til Eurostats Labour Force Survey. Da der således anvendes ensartede principper i alle EU-lande, er undersøgelsen international sammenlignelig.

Sammenlignelighed over tid

Der er i andet kvartal 2023 blevet foretaget ændringer i spørgeskemaet, som forenkler den måde information om ønsket arbejdstid indsamles. Fremover spørges der direkte om, om man vil arbejde mere, mindre eller et uændret antal timer i forhold til den tid, der normalt arbejdes. Overgangen fra første til andet kvartal 2023 vil dermed være påvirket af databrud.

I første kvartal 2022 blev der indført ny stratificering i AKU’en. Registerdata om blandt andet beskæftigelse og registerledighed bliver nu i højere grad udnyttet til at opnå et større antal svar i nogle af de grupper der har en lav gennemsnitlig svarprocent. Befolkningen deles først op i fire grupper: 1) stabilt beskæftigede, 2) registerledige, 3) hverken stabilt beskæftigede eller registerledige og 4) 75-89 årige. Derudover bliver gruppe 1 og 3 delt op i aldersgrupperne 15-29, 30-64 og 65-74. Dette resulterer i otte forskellige strata, der benyttes i stikprøveudvælgelsen fra og med 1. kvartal 2022. Idet der arbejdes med fire paneler, der hvert figurerer i seks kvartaler, vil der blive tale om en gradvis implementering af den nye stratificering frem mod 2. kvartal 2023.

Ny forordning i AKU fra 2021 Fra 1. januar 2021 er AKU tilpasset EU's nye rammeforordning for stikprøvebaseret personstatistik Forordning 2019/1700, der er indført pr. 1. januar 2021. Den nye forordning medfører ændringer i definitioner af nogle variable og i rækkefølgen, som spørgsmålene stilles i. Derudover indgår et antal nye variable, samtidig med at andre variable fjernes. En af de mere betydende ændringer vedrører midlertidigt/langvarigt fravær i forbindelse med forældreorlov. Hidtil har man været betragtet som beskæftiget, hvis man var på forældreorlov, uanset længden af orlovsperioden. Dette ændres med den nye forordning til, at man betragtes som ubeskæftiget såfremt ens forældreorlov er længere end tre måneder og man ikke får løn eller dagpenge i, der går ud over de tre måneder. Indførelsen af denne tidsbegrænsning på 3 måneder for personer på forældreorlov formodes at påvirke beskæftigelsesandelen i et begrænset omfang.

Skema AKU 2021 Arbejdskraftundersøgelsen har indtil året 2020 været indsamlet på individniveau for 15-74-årige. Populationen er fra 2021 ændret til også at omfatte aldersgruppen fra 75-89 år. Stikprøven er på kvartalsbasis således forøget fra 34.320 personer til 36.020 personer.

Opregningen er ligeledes ændret til også at omfatte aldersgruppen 75-89 år. For både aldersgruppen 65-74 årige og 75-89 årige gælder, at de indtil videre alene rapporteres til (og publiceres af) Eurostat og ikke indgår i den nationale formidling via https://www.statistikbanken.dk.

En undersøgelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet blev første gang foretaget årligt i perioden 1984-1993. Fra 1994 er Arbejdskraftundersøgelsen blevet kontinuerligt gennemført hele året, og resultaterne opgøres kvartalsvist. Siden da er den omlagt fem gange. I 2000 blev Arbejdskraftundersøgelsens spørgeskema ændret, i 2003 blev en mindre statistisk korrektion implementeret for at opregningen skulle tage bedre højde for køn og alder, fra 2007 blev undersøgelsen udvidet, i 2011 blev en ny opregningsmetode indført, og i 2019 blev endnu en ny opregningsmetode indført, hvor tidsserierne revideres tilbage til 2008. Udvidelsen i 2007, som var en kvartalsvis fordobling af stikprøven fra ca. 20.000 personer til 40.532, blev indført for at mindske den generelle usikkerhed ved undersøgelsens resultater. Desuden ændrede man panelstrukturen fra tre til fire paneler. Dataindsamlingen blev ydermere udliciteret. Omlægningen i 2007 har medført et mindre brud i data, som medfører, at man skal være varsom med tolkningen af detaljerede analyser henover 2007. På overordnet niveau kan man dog godt lave dataserier over 2007. Imidlertid er de historiske data for AKU for perioden fra 1996 til 1. kvartal 2019 med den gamle opregning lagt i arkivtabeller, og de nye serier går kun tilbage til 2008, idet den centrale anvendte kilde i opregningen for 2019 går tilbage til 2008. I opregningsmetoden fra 2019 blev detaljeret og aktuel hjælpeinformation fra registre taget i brug.

Arbejdskraftundersøgelsens hovedtal sæsonkorrigeres. Med hovedtal forstås tallene for beskæftigede, AKU-ledige og personer uden for arbejdsstyrken, der angiver befolkningens overordnede arbejdsmarkedstilknytning. Serien går helt tilbage til 1. kvartal 1996, men da den aktuelle opregning kun muliggør en brudfri serie siden første kvartal 2008, sæsonkorrigeres fra dette tidspunkt. Det anvendte program er JDemetra+ (2.2.2) og metoden er X-13-Arima. Der er foretaget logaritmetransformation på serien uden for arbejdsstyrken. Der er tydelig (signifikant) sæsonvariation i alle tre serier, og den overordnede kvalitet af sæsonkorrektionen vurderes som god. Endelig skal det bemærkes, at der anvendes direkte sæsonkorrektion på de tre serier, og kvartalsopgørelsen sæsonkorrigeres ikke på lavere niveau. På tallet for hele arbejdsstyrken anvendes indirekte sæsonkorrektion, hvilket vil sige, at de sæsonkorrigerede tal for beskæftigelsen og AKU-ledigheden lægges sammen.

Fra 1. kvartal 2016 skiftede AKU dataindsamler, og svarprocent var lav. En anden ændring fra 1. kvartal 2016 var, at spørgeskemaet også kunne besvares på web fremfor blot per telefon som tidligere. Dette har medført ændringer i skemaet for bedre at tilpasse det en web-løsning. Desuden er stikprøven blevet ændret, idet forskerbeskyttelsen er blevet fjernet, således at personer i stikprøven med der havde haft denne markering i Folkeregisteret måtte blive forsøgt interviewet til AKU, i modsætning til før 2016. Disse ændringer foranledigede et markant databrud.

Fra 1. kvartal 2017 har arbejdskraftundersøgelsen igen skiftet dataindsamler og svarprocenten er øget. Denne ændring foranledigede igen et databrud fra 1. kvartal 2017. Opregningen fra 2019 har søgt at korrigere for disse databrud på hovedserierne, men nogle underserier kan fortsat være berørt.

Ubrudte tidsserier baseret på AKU-data kan således generelt laves tilbage til 2008, og tidsserier kan på nuværende tidspunkt ikke føres længere tilbage uden brud. De historiske data for AKU for perioden fra 1996 til 1. kvartal 2019 med den gamle opregning findes i arkivtabeller. I disse er der databrud mellem 2015 og 2016 og igen mellem 2016 og 2017.

Læs mere om opregning, tidsserier og korte præsentationer af hhv. beskæftigelsesserien, ledighedsserien og arbejdstidsserien, udviklinger og evt. brud i Tidsserier.

I første kvartal 2022 blev der indført ny stratificering i AKU’en. Registerdata om blandt andet beskæftigelse og registerledighed bliver nu i højere grad udnyttet til at opnå et større antal svar i nogle af de grupper der har en lav gennemsnitlig svarprocent. Beskæftigelse og ledighed er nu kun i mindre grad påvirket af de særlige omstændigheder afstedkommet af COVID-19 og perioden med ekstreme udsving behandles nu mere fuldstændigt i sæsonkorrektionen. Tidsserierne for sæsonkorrigeret beskæftigelse, ledighed og personer uden for arbejdsmarkedet er derfor gennemgået tilbage til 1. kvartal 2019.

COVID-19 kan have påvirket respondentsammensætningen i dataindsamlingen til Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), og det udestår at analysere, om der er behov for metodemæssigt at korrigere for en eventuel skævhed på tallene under COVID-19.

Ændringer i variabler for 3. kvartal 2022: REGISTER produceres nu kun ved hjælp af registeroplysninger. Tidligere spurgte vi alle, om de var tilmeldt a-kassen – for at fange folk, der var tilmeldt og ikke modtager dagpenge. Dette var unødvendigt, da det kun er personer, der modtager dagpenge, der er tilmeldt arbejdsløshedskontoret. Denne ændring fører til en bedre sammenhæng mellem de faktiske registre og LFS-variablen REGISTER.

WANTREAS er nu automatisk kodet som 6 for pensionister. For at mindske belastningen for respondenterne spørger vi ikke personer, der modtager aldersrelateret pension, om årsagen til, at de ikke ønsker at arbejde. I stedet tildeler vi automatisk værdien '6 - Pensionering'.

Ændringer i variabler for 1. kvartal 2023: Som følge af den nye barselslovgivning, skelnes der ikke længere eksplicit mellem barselsorlov og forældreorlov. Dette har medført at information om dette skal indsamles på anden vis. Der er indført et spørgsmål i AKU’en om barnets alder, specifikt om barnet endnu ikke er født, er under ti uger eller over ti uger. Hvis barnet ikke er født eller er under ti uger, klassificeres forælderen automatisk som værende i beskæftigelse, hvis personen ellers var i beskæftigelse inden barslen. Hvis barnet derimod er over ti uger, er forælderen beskæftiget, hvis denne modtager løn under barsel eller, hvis længden af barselsperioden ikke overstiger tre måneder.

Sammenhæng med anden statistik

Den Registerbaserede ledighedsstatistik: Det mest brugte ledighedstal i Danmark kommer fra Den Registerbaserede ledighedsstatistik. Den baserer sig på oplysninger fra landets Jobcentre og udkommer hver måned. Formålet med undersøgelsen er at opgøre antallet af personer, der er berørt af arbejdsløshed, og derfor modtager en offentlig ydelse. Den Registerbaserede ledighedsstatistik opgør antallet af arbejdsløse i fuldtidspersoner. Dvs. deltidsarbejdsløse, personer der fx får supplerende dagpenge ved siden af et mindre job, omregnes til fuldtidsarbejdsløse. En halvtidsarbejdsløs vil fx tælle som en 0,5 fuldtidsledig.

I Arbejdskraftundersøgelsen defineres personer som beskæftiget, hvis de har arbejdet mindst én time i den referenceuge, der interviewes om. En person, der fx arbejder 15 timer om ugen og samtidig modtager supplerende dagpenge fra sin A-kasse opgøres som beskæftiget i Arbejdskraftundersøgelsen. I Den Registerbaserede ledighedsstatistik vil personen derimod indgå i arbejdsløshedsgruppen, fordi de supplerende dagpenge er udtryk for, at personen er registeret som arbejdsløs i et Jobcenter.

Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledighedsstatistik beskrives udførligt på emnesiden om arbejdsløshed. Registreringen som arbejdsløs i et Jobcenter, for at kunne blive defineret som arbejdsløs eller ej, er en væsentlig forskel mellem Arbejdskraftundersøgelsen og Den Registerbaserede ledighedsstatistik.

Arbejdskraftundersøgelsen har ikke krav om udbetaling af offentlig ydelse. Bl.a. fordi en del andre lande ikke har samme arbejdsløshedssystem som Danmark. Her er det langt fra alle, der registrerer sig i Jobcentre. Af hensyn til den internationale sammenlignelighed, er det afgørende derfor, om man reelt har arbejdet eller ej, ikke om man er registreret i fx jobcentre.

Ifølge Arbejdskraftundersøgelsen modtager kun omkring halvdelen af de arbejdsløse i Danmark dagpenge eller kontanthjælp. Den anden halvdel kan fx bestå af studerende uden arbejde, førtidspensionister eller andre ubeskæftigede, som aktivt søger arbejde og tilkendegiver, at de kan tiltræde et arbejde inden for to uger. Samtidig vil nogle af de personer, som indgår i Den Registerbaserede ledighedsstatistik ikke blive anset som arbejdsløse i Arbejdskraftundersøgelsen. Det gælder personer, som ikke aktivt søger arbejde eller ikke kan tiltræde et arbejde inden for to uger. Gør personerne ikke det, defineres de som uden for arbejdsstyrken i Arbejdskraftundersøgelsen uanset om de er tilmeldt et Jobcenter eller ej. På grund af de forskellige definitioner af arbejdsløse, afviger Den Registerbaserede ledighedsstatistiks tal og Arbejdskraftundersøgelsens arbejdsløshedstal (AKU-ledige) fra hinanden.

Få mere information om den registerbaserede ledighedsstatistik og Udgivelser fra den registerbaserede ledighedsstatistik.

Læs mere om de to forskellige ledighedsbegreber:

• Ledighedsbegreber.
• [Detaljeret beskrivelse Ledighedsbegreber.pdf

Anden dansk beskæftigelsesstatistik:

Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS): Arbejdskraftundersøgelsen og RAS undersøger begge befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvor Arbejdskraftundersøgelsen indhenter sine data gennem interview, baserer RAS sig på registre - eIndkomstregistret, erhvervsregistret, statistikken for offentligt forsørgede, uddannelsesstatistikken, arbejdsklassifikationsmodulet mv.

Se yderligere oplysninger om Beskæftigelse.

Fordi det tager tid at indhente oplysninger fra en del af registrene, publiceres RAS 16 måneder efter slutningen af referenceåret. Det vil sige, at var man fx registreret som fuldtidsledig i november 2005, så offentliggøres den oplysning i foråret 2007. RAS udkommer kun én gang om året, men den er til gengæld meget detaljeret. Der er normalt en god overensstemmelse mellem Arbejdskraftundersøgelsen og RAS på hovedopgørelserne, fx hvor mange beskæftigede eller arbejdsløse, der er i Danmark. Men for visse variable - fx heltid/deltid - er forskellene dog betydelige. Det skyldes, at opgørelsesmetoderne er helt forskellige.

Nogle oplysninger indsamler RAS bedre end Arbejdskraftundersøgelsen, fordi RAS undersøger alle personer, hvor Arbejdskraftundersøgelsen baserer sig på en stikprøve. I en stikprøve kan små grupper, fx indvandregrupper, pga. det lille antal være påhæftet for store usikkerheder til at man kan give pålidelige tal. Her er RAS en god erstatning for Arbejdskraftundersøgelsen. Ønsker man derimod at få oplysninger om hvor mange deltidsansatte, der fx ønsker at arbejde mere, hvor mange personer, der arbejder hjemme, eller hvor mange, der finder deres job med hjælp fra Jobcentrene, er Arbejdskraftundersøgelsen den rette statistik at benytte, da RAS ikke måler individers subjektive ønsker og vurderinger.

For mere information om den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik RAS. Læs om Beskæftigelsesbegreber. Få mere information om Arbejdstidsregnskabet ATR og beskæftigelse for lønmodtagere BFL.

Intern konsistens

Intet at bemærke, idet AKU’s grunddata altid er indsamlet som survey, og derfor er der konsistens i spørgeskemaet vedr. de enkelte variable.