Vareeksporten steg i juli

Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2023

I juli steg den samlede eksport af varer og tjenester med 0,3 pct. til 158 mia. kr. Den samlede import faldt med 0,2 pct. til 139 mia. kr. Den samlede eksport er steget med 1,5 pct. henover de seneste tre måneder, mens importen er steget 5,6 pct. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving.

Overskuddet på betalingsbalancen faldt i juli

I juli lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 22,4 mia. kr., hvilket er 1,3 mia. kr. lavere end i juni. Faldet skyldes mindre overskud på både tjenester og indkomst. Fra januar til juli 2023 lå overskuddet på 168,4 mia. kr., hvilket er 36 mia. kr. lavere end samme periode sidste år.

Stigning i mængderne på eksport af varer, der krydser grænsen

For varer, der krydser grænsen, kan udviklingen opgøres i såvel priser som mængder. Enhedsværdiindekset udtrykker den ændring i værdien af de importerede og eksporterede varer, der hovedsageligt fremkaldes af prisændringer, mens kvantumindekset viser den ændring i værdien, der skyldes mængdeændringerne. For eksporten af varer steg priserne kraftigt i de første kvartaler af 2022, hvorefter de har stabiliseret sig det seneste år. I juli er mængderne steget for eksporten, mens priserne er faldet.

Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse

Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er nedjusteret med 13,2 mia. kr. for januar-juni 2023 i forhold til seneste offentliggørelse. Indtægterne blev opjusteret med 3,1 mia. kr., mens udgifterne blev opjusteret med 16,3 mia. kr.

Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser

Danmarks Statistik offentliggør i 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæisk aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics -HERP).

HERP er aftalt mellem Europa-Kommissionen (Eurostat) og den Europæiske Centralbank (ECB) på den ene side og statistikbureauer og centralbanker på den anden side. HERP tilsiger, at medlemslandene samtidig hvert femte år skal gennemføre en såkaldt benchmark revision - eller hovedrevision, som vi kalder det - af de økonomiske makrostatistikker.

Grunden til, at der gennemføres benchmark revisioner af makrostatistikkerne er, at vi ønsker at implementere nye datakilder og nye metoder i beregningerne for hele tidsserien og - når sådanne foreligger - også at implementere opdaterede internationale manualer, som i EU-regi bliver omsat til ny EU-lovgivning. På den måde kan nye fænomener i økonomien blive afspejlet i tidsserien og ny viden kan blive indarbejdet.

Et vigtigt fokus for Eurostat med at gennemføre benchmark-revisioner er, at sikre at data til opfyldelse af landenes europæiske forpligtigelser er retvisende og sammenlignelige, herunder især opgørelserne af bruttonationalindkomsten (BNI) og det offentlige over-/underskud og den offentlige gæld til Excessive Deficit Procedure (EDP).

Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Fx revideres input-outputtabellerne tilbage til 1966.

De hovedreviderede tal offentliggøres fra juni 2024.

Andre indikatorer for eksport

Industriens produktion og omsætning (IPO) udarbejder også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. IPO omfatter indberetninger for produktionssteder i industrien, mens betalingsbalancen omfatter varehandel på tværs af alle brancher. Endvidere omfatter IPO varer, der er produceret af virksomheden selv, mens vareeksport i betalingsbalancen også omfatter videresalg. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker.