Gå til sidens indhold

Der sælges mindre alkohol og færre cigaretter

Salg af alkohol og tobak 2022

Ændret 02. august 2023 kl. 11:25

Der er desværre opdaget fejl i tallene. Figuren er opdateret. Tallene i de to tabeller er rettet og markeret med rød. Der er tale om fejl i hovedtal for solgte cigaretter.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

I 2022 er salget af cigaretter faldet 15,9 pct. i forhold til 2021. Salget af cigaretter i 2022 var på 4.060 mio. styk - det svarer til 854 styk pr. indbygger over 18 år, hvor antallet var 1.027 styk i 2021. Det er det laveste antal solgte cigaretter siden 1957, hvor der blev solgt 4.010 mio. styk. Salget toppede i 2006 med 8.241 mio. styk. Salget af cigaretter er faldet 40 pct. over de seneste ti år. Salget af alkohol er også faldet i 2022. Salget af vin, øl og spiritus er faldet hhv. 10,4 pct., 1,4 pct. og 1,9 pct. Salget af vin er på niveau med gennemsnittet i årene 2010-2019. Salget i 2022 er 151,4 mio. liter mod et gennemsnit for 2010-2019 på 151,8 liter. I årene 2020 og 2021, lå salget af vin på hhv. 161 og 169 mio. liter.

Salget af cigaretter pr. indbygger over 18 år (Figuren til højre er opdateret i forhold til oprindelig version)Kilde: www.statistikbanken.dk/alko6

Salget af cigaretter og røgtobak falder

Udover at salget af cigaretter faldt i 2022, ses også et fald i salget af røgtobak i forhold til 2021. I 2022 er salget faldet 20,8 pct. - fra 477 tons til 378 tons. Røgtobak omfatter løs tobak til piber og rul-selv-cigaretter.

Salget af cigarer og cigarillos stiger svagt

Salget af cigarer og cigarillos steg fra 20 mio. styk i 2021 til 22 mio. styk i 2022 - en stigning på 10 pct.

En dansker over 18 år køber i gennemsnit 12,4 genstande om ugen

I 2022 blev der solgt, hvad der svarer til, 46,0 mio. liter ren alkohol i danske forretninger. Det svarer til, at hver dansker over 18 år i gennemsnit købte 9,7 liter ren alkohol om året eller 12,4 genstande om ugen, når én genstand svarer til 1,5 cl ren alkohol.

Salg af alkohol og tobaksvarer

 

2017

2018

2019

2020

2021

2022

 

mio. liter

Salg af pilsnerækvivalenter, i alt

358

360

359

355

383

378

Salg af vin, i alt

149

154

150

161

169

151

Salg af spiritus, i alt

20

20

20

19

23

22

 

1.000 liter

Salg af alkohol i alt, ren alkohol

44522

44781

44185

45285

48935

46023

Salg af øl, ren alkohol

16448

16576

16506

16335

17629

17377

Salg af vin, ren alkohol

19851

20269

19671

21274

22261

19776

Salg af spiritus, ren alkohol

7838

7937

8009

7676

9044

8870

 

mio. stk.

Salg af cigaretter

6133

5673

5570

5328

4826

4060

Salg af cigarer og cigarillos

56

48

38

41

20

22

 

ton

Salg af røgtobak

486

412

410

516

477

378

Anm.: Alkoholsodavand kan fra og med 2018 ikke længere opgøres særskilt. Dette skyldes, at tillægsafgiften på alkoholsodavand, der er grundlaget for beregningen, ikke længere opkræves.
Kilde: www.statistikbanken.dk/alko6

Salg af alkohol og tobak pr. person

 

2017

2018

2019

2020

2021

2022

 

liter

Gns. salg af ren alkohol

 

 

 

 

 

 

Pr. indbygger

7,7

7,7

7,6

7,8

8,4

7,8

Pr. indbygger over 18 år

9,7

9,7

9,5

9,7

10,4

9,7

Fordelt på typer:

 

 

 

 

 

 

Øl

2,8

2,9

2,8

2,8

3,0

2,9

Vin

3,4

3,5

3,4

3,7

3,8

3,4

Spiritus

1,4

1,4

1,4

1,3

1,6

1,5

Gns. salg af cigaretter

 

 

 

 

 

 

Pr. indbygger

1065

980

958

915

825

687

Pr. indbygger over 18 år

1339

1226

1196

1027

1027

854

Anm.: Se anm. under første tabel.
Kilde: www.statistikbanken.dk/alko2 og beregninger, der ikke findes i statistikbanken.

Nyt fra Danmarks Statistik

16. juni 2023 - Nr. 216

Hent som PDF
Næste udgivelse: 13. juni 2024

Kontakt

Kilder og metode

Datagrundlaget er oplysninger fra SKAT om provenu ved salg af afgiftsbelagte alkoholholddige drikkevarer og tobaksvarer, samt data fra Skatteministeriet. 

Alkoholsodavand var eksklusive ciderprodukter til og med 2010, da cider i denne periode klassificeres som et vinprodukt. Som følge af den tillægsafgift der 1. august 2010 blev lagt på ciderprodukter, er cider fra og med 2011-tallene blive klassificeret som alkoholsodavand. Salget af alkohol og tobak bygger på den antagelse, at forretningernes indkøbte varer sælges videre til forbrugerne umiddelbart efter. Hvis forretninger køber til lager med henblik på salg året efter, holder denne antagelse ikke.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation