Gå til sidens indhold

Salg af alkohol og tobak

Statistikken belyser salget af tobak og alkohol i Danmark. Salgsstatistikken er udarbejdet siden 1939 og går tilbage til 1921.

Indhold

Statistikken er en årlig opgørelse gjort på grundlag af afgifter indbetalt til SKAT. Statistikken er opdelt efter varetype i første omsætningsled, dvs. typisk fra salg fra producent eller grossist til detailhandelsledet.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Data indhentes fra skattemyndighederne, som også foretager grundlæggende datavalidering. Data korrigeres for bryggeriernes moderationsordning før de offentliggøres. Det afgiftsbelagte salg er således salg af alkohol og tobak til detailhandlen. Indtægterne fra afgifterne omregnes til mængder på baggrund at Skatteforvaltningens afgiftsklasser.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Statistikken er en oversigtsmæssig orientering til institutioner, som fx brancheorganisationer og producenter inden for produktion af alkohol og tobak, og andre med interesse for emnet.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Data dækker det samlede afgiftsbaserede salg på alkohol og tobak. Det offentliggøres kun endelige tal.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Statistikken udkommer årlig og normalt uden forsinkelser i forhold til annoncerede tidspunkt.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Danmarks Statistik har beregnet variationer af denne statistik siden 1921. Databrud opstår ved ændringer i regler og afgifter på alkohol- og tobaksområdet. Der er ikke umiddelbart kendskab til en direkte sammenlignelig statistik på internationalt niveau.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Statistikken udgives årligt i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet Forbrug og salg af alkohol og tobak. Derudover indgår tallene i Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Se mere på statistikkens emneside.

Læs mere om tilgængelighed