Flere begyndte på uddannelser i 2020
Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2019/2020
Tilgang på gymnasiale uddannelser er steget med 2,5 pct. fra 2019 til 2020. Tilsvarende er tilgangen på bacheloruddannelser steget med 4,8 pct. fra 2019 til 2020. Stigningen skal ses i lyset af en ellers faldende tendens i tilgang for begge uddannelsesgrupper, hvor tilgangen for gymnasiale uddannelser har været faldende fra 2017 frem til 2019 og fra 2014 til 2019 for bacheloruddannelser. Også på andre typer af videregående uddannelser var der flere påbegyndte i 2020 end året før. På disse uddannelser er det dog en fortsættelse af en allerede eksisterende tendens.
Kilde: www.statistikbanken.dk/uddakt10Flere mænd på kvindedominerede uddannelser
Flere uddannelser, der historisk set har haft flest kvinder, er begyndt at få en større andel af mænd. På sygeplejerskeuddannelsen var der 6,6 pct. af de nye studerende i 2020, der var mænd. Lavpunktet i de seneste 15 år var i 2008, hvor 4,3 pct. af tilgangen var mænd. På pædagoguddannelsen i 2008 var der 20,1 pct. nye studerende, der var mænd. I 2020 var 27,5 pct. mænd. Også på social- og sundhedsuddannelserne ses denne udvikling. Selv om den generelle udvikling altså går mod flere mænd på de kvindedominerede uddannelser, ses det også, at andelen fluktuerer fra år til år, og der er altså ikke tale om en konstant udvikling mod flere mænd.
Kilde: www.statistikbanken.dk/uddakt50Fald i samlet antal fuldførte uddannelser
Generelt ses der et fald i antal fuldførte både på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Det hænger sammen med et lavere optag over de sidste år. Med den beskrevne udvikling i første afsnit er der altså en sandsynlighed for, at antal fuldførte vil stige igen inden for de næste år.
Kilde: www.statistikbanken.dk/uddakt10Nyt fra Danmarks Statistik
15. marts 2021 - Nr. 91
Hent som PDF
Næste udgivelse: 9. februar 2022
Kontakt
- Lene Riberholdt, tlf. 23 60 62 18
Kilder og metode
Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf).
Statistikdokumentation
- Bachelor og lange videregående uddannelser
- Erhvervsuddannelser
- Grundskoleuddannelser
- Gymnasiale uddannelser
- Korte videregående uddannelser
- Mellemlange videregående uddannelser