Gå til sidens indhold

COVID-19 giver kraftigt fald i antal ledige stillinger

Ledige stillinger 2. kvt. 2020

I andet kvartal 2020 var der 24.600 ledige stillinger i den private sektor, når der er korrigeret for sæsonudsving. Det er 10.900 færre ledige stillinger end kvartalet før og svarer til et fald på 0,6 procentpoint til en andel af ledige stillinger på 1,4 pct. Andelen af ledige stillinger opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger. I samme periode steg AKU-ledigheden med 0,5 procentpoint til 5,5 pct. ledige ud af arbejdsstyrken ifølge Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Sammenhængen mellem andelen af ledige stillinger og AKU-ledigheden er illustreret i nedenstående Beveridge-kurve. Nyere data baseret på andre kilder om ledige stillinger kan findes på Danmarks Statistiks hjemmeside for eksperimentel statistik.

Beveridge-kurve for sammenhængen mellem AKU-ledighed og andel ledige stillinger, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/lsk03 og aku101k.

Kraftig forværring af konjunkturerne fra første til andet kvartal af 2020

Afstanden fra Beveridge-kurven til koordinatsystemets nulpunkt (0,0) viser, hvor effektivt stillingerne bliver besat, mens bevægelser langs kurven (i nordvestlig hhv. sydøstlig retning) er udtryk for konjunkturændringer. Fra 2012 og frem til tredje kvartal 2018 har der overordnet set været en konjunkturforbedring, så andelen af ledige stillinger er øget samtidig med, at ledigheden er faldet. Herefter har billedet til og med første kvartal 2020 været lidt mere "mudret", med en nogenlunde stabil andel af ledige stillinger og en AKU-ledighed i bevægelse. Fra første til andet kvartal 2020 er der (grundet COVID-19) sket en kraftig forværring af konjunkturerne, hvilket som før omtalt bl.a. har resulteret i, at andelen af ledige stillinger er faldet med 0,6 procentpoint, samtidig med at AKU-ledigheden er steget med 0,5 procentpoint.

Antal af ledige stillinger i den private sektor, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/lsk03.

Fald i alle brancher, men størst i information og kommunikation

Branchen information og kommunikation havde det største fald i andelen af ledige stillinger i forhold til samme kvartal året før. Andelen faldt med 1,9 procentpoint til en andel på 1,9 pct. Bygge og anlæg havde også en andel af ledige stillinger på 1,9 pct., hvilket svarer til et fald på 0,5 procentpoint. Branchen industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed havde et tilsvarende fald på 0,5 procentpoint, men her var andelen af ledige stillinger på 1,3 pct. Brancherne finansiering, forsikring og ejendomshandel og erhvervsservice havde begge et fald i andelen af ledige stillinger på 0,4 procentpoint til hhv. 1,3 og 2,2 pct. Dermed havde erhvervsservice, trods et fald i andelen, fortsat den højeste andel af ledige stillinger.

De mindste arbejdssteder havde fortsat den højeste andel af ledige stillinger

På de mindste arbejdssteder med under ti ansatte var der et fald i andelen af ledige stillinger på 0,5 procentpoint i forhold til året før. De havde fortsat den højeste andel af ledige stillinger på 2,2 pct. Arbejdssteder med 10-49 ansatte havde periodens største fald i andelen af ledige stillinger på 0,8 procentpoint, Her var andelen af ledige stillinger på 1,2 pct. For arbejdssteder med 50-99 ansatte samt de største arbejdssteder med over 1oo ansatte faldt andelen med 0,5 procentpoint til hhv. 1,2 og 1,4 pct ledige stillinger.

Andelen faldt mest i Region Hovedstaden og mindst i Region Sjælland

Region Hovedstaden havde siden samme kvartal året før det største fald i andelen af ledige stillinger på 0,9 procentpoint til 1,7 pct. ledige stillinger i andet kvartal 2020. Andelen faldt med 0,6 procentpoint til en andel på 0,9 pct. i Region Nordjylland, som dermed var den region med den laveste andel af ledige stillinger. Region Midtjylland havde en andel af ledige stillinger på 1,3 pct, hvilket er et fald på 0,5 procentpoint. Region Syddanmark havde et fald på 0,4 procentpoint til en andel på 1,4 pct. Mindste fald i andelen af ledige stillinger, på 0,2 procentpoint, havde Region Sjælland, som dermed havde en andel af ledige stillinger på 1,2 pct i andet kvartal 2020.

Ledige stillinger i den private sektor fordelt på regioner

 

Ledige stillinger

Andel ledige stillinger

 

2019

2020

2019

2020

 

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

 

antal

pct.

I alt - sæsonkorrigeret

35307

35567

36520

35418

24566

2,0

2,0

2,1

2,0

1,4

I alt - faktiske

37175

36498

34265

34799

25814

2,1

2,0

1,9

1,9

1,5

Hovedstaden

17242

15925

15372

15171

10896

2,6

2,4

2,3

2,3

1,7

Sjælland

2552

3214

2636

2717

2008

1,4

1,8

1,5

1,5

1,2

Syddanmark

6188

5927

5790

5947

4983

1,8

1,7

1,6

1,7

1,4

Midtjylland

7107

7263

6217

6601

5180

1,8

1,8

1,5

1,6

1,3

Nordjylland

2276

1760

1836

2184

1321

1,5

1,2

1,2

1,5

0,9

Uden fast arbejdssted1

1810

2408

2414

2178

1426

2,8

3,5

3,6

3,4

2,4

1 Uden fast arbejdssted er enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx sælgere, sømænd og cykelbude.
Kilde: www.statistikbanken.dk/lsk02 og lsk03.

Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse

 

2. kvt. 2020

 

I alt

 

1-9
ansatte
 

10-49
ansatte
 

50-99
ansatte
 

100 +
ansatte
 

Uden fast
arbejds-
sted1

 

antal ledige stillinger

Antal ledige stillinger

25814

7175

6795

2724

7693

1426

Industri, råstofudvinding og

 

 

 

 

 

 

forsyningsvirksomhed

4192

526

893

365

2391

16

Bygge og anlæg

3228

1784

977

219

241

7

Handel og transport mv.

7917

2505

2566

510

1906

431

Information og kommunikation

2098

315

436

538

786

24

Finansiering, forsikring og

 

 

 

 

 

 

ejendomshandel

1646

417

329

199

690

11

Erhvervsservice

6733

1628

1595

893

1680

937

 

andel ledige stillinger i pct.

Andel ledige stillinger

1,5

2,2

1,2

1,2

1,4

2,4

Industri, råstofudvinding og

 

 

 

 

 

 

forsyningsvirksomhed

1,3

2,0

1,2

0,7

1,3

1,6

Bygge og anlæg

1,9

3,8

1,5

0,9

0,8

0,5

Handel og transport mv.

1,1

1,7

0,9

0,6

1,2

2,0

Information og kommunikation

1,9

1,7

1,3

4,3

1,9

1,1

Finansiering, forsikring og

 

 

 

 

 

 

ejendomshandel

1,3

1,4

1,2

1,6

1,3

1,4

Erhvervsservice

2,2

2,9

2,0

2,3

1,8

2,8

1 Se note til ovenstående tabel.
Kilde: www.statistikbanken.dk/lsk01.

Nyt fra Danmarks Statistik

7. september 2020 - Nr. 331

Hent som PDF
Næste udgivelse: 8. december 2020

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation