Fald i godsomsætningen i danske havne
Skibsfart (år) 2019
I 2019 havde de danske havne et fald i den håndterede godsmængde på 2 pct. Den samlede mængde gods, der gik gennem havnene i 2019, var 94 mio. ton. De seneste fem år har godsmængderne igennem de danske havne været relativt konstante omkring 95 mio. ton. Antallet af passagerer på passager- og færgeruter til og fra danske havne steg i 2019 med 1 pct. I alt rejste 43,8 mio. passagerer gennem danske havne. På trods af den generelle stigning i passagertallene har færgerne til de danske småøer eller krydstogtskibene ikke haft fremgang, som du kan læse om under figuren. Til sidst kan du læse om vores hurtige indikatorer for søfarten.
Kilde: www.statistikbanken.dk/skib101.Færgepassagerer til småøer er stagneret
Færgetrafikken til de danske øer, der ikke er forbundet til resten af landet med bro, er næsten uændret med et fald på 0,3 pct. i passagertallet i 2019 i forhold til 2018.
Kilde: www.statistikbanken.dk/skib31.Tilskud til ø-færgefart gav vækst
Det er en brat opbremsning efter tre år med stor vækst i passagertallet til småøerne, som kom i kølvandet af indførelsen af tilskud til ø-færgerne for at holde billetpriserne nede. I 2019 blev ordningen revideret, så der er mere fleksibilitet i anvendelse af tilskuddet. Revisionen har foreløbig ikke ført yderligere vækst i passagertallene med sig.
Selvom indbyggertallet på småøerne ikke længere falder med samme hast som tidligere, skyldes det øgede passagertal en vækst i turismen på øerne. Siden 2015 er antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem steget 20 pct. Stigningen i passagertal på færgerne er steget 13 pct. Forskellen i vækst kan skyldes, at de enkelte besøgende har flere overnatninger end tidligere.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bef4 og særudtræk fra overnatningsstatistikLille nedgang i gennemgående krydstogtpassagerer
I 2019 anløb 529 krydstogtskibe danske havne. Det er en stigning på et skib i forhold til året før. Der var 673.000 gennemgående passagerer, dvs. gæster som ankommer og afsejler med samme skib, der gik i land i en dansk havn i 2019. I 2018 var tallet 681.000 passagerer.
Københavns Havn har fortsat deres vækst i krydstogtspassagerer, mens Aarhus, Skagen og Aalborg så en nedgang i 2019. Andre mindre havne som Rønne og Fredericia har haft flere passagerer.
Ud over gennemgående passagerer har Københavns Havn som den eneste danske havn også på- og afstigende passagerer. I 2019 startede 217.000 passagerer således deres krydstogt i København, mens 209.000 passagerer afsluttede krydstogtet i København. Det giver samlet 1,1 mio. krydstogtspassagerer i danske havne.
København var langt den største destination for krydstogterne i Danmark med 80 pct. af de gennemgående passagerer. Århus havde 10 pct. af gennemgående passagerer.
Kilde: www.statistikbanken.dk/skib35.Hurtige indikatorer for aktiviteten i havnene
Den officielle statistik for søfarten publiceres kvartalsvis, men Danmarks Statistik udarbejder også en eksperimentel statistik over aktiviteten i havnene, som publiceres månedlig i www.statistikbanken.dk/ais1. I øjeblikket måles anløb, men der arbejdes på at udvide den yderligere. Den eksperimentelle statistik er baseret på skibspositionsdata (AIS) indsamlet af Søfartsstyrelsen.
Der publiceres også en eksperimentel indikator for daglige antal skibe i havnene, som offentliggøres hver uge i www.statistikbanken.dk/aisdag.
Passager- og færgefart i danske havne
|
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
Ændring |
|
1.000 passagerer |
pct. |
||||
Passagerer i alt |
31754 |
31999 |
32227 |
32512 |
32746 |
0,7 |
Udenrigsruter |
22233 |
22221 |
22029 |
21660 |
21688 |
0,1 |
Indenrigsruter |
9521 |
9778 |
10198 |
10852 |
11058 |
1,9 |
Anm.: I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren. |
Samlet godsomsætning efter vareart. 2019
|
Udlosset fra |
Indladet til |
I alt |
Andel |
||
|
Udland |
Indland |
Udland |
Indland |
|
|
|
1.000 ton |
pct. |
||||
I alt |
45341 |
10749 |
30151 |
7486 |
93727 |
100 |
Flydende bulk |
13224 |
1975 |
8443 |
2338 |
25980 |
28 |
Fast bulk |
13579 |
6267 |
5275 |
2500 |
27621 |
29 |
Stykgods |
18540 |
2508 |
16435 |
2648 |
40131 |
43 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/skib451. |
Nyt fra Danmarks Statistik
12. maj 2020 - Nr. 184
Hent som PDF
Næste udgivelse: 12. maj 2021
Kontakt
- Heidi Sørensen, tlf. 24 79 86 81
- Peter Ottosen, tlf. 30 42 91 91
Kilder og metode
Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede.