Gå til sidens indhold

Nye bilers energiforbrug mindre end for et år siden

Energieffektiviteten for nyregistrerede biler 2019

Det gennemsnitlige energiforbrug for nye personbiler til privatkørsel, der bruger fossilt brændstof, lå 1,3 pct. lavere i første halvår 2019 end i første halvår 2018. Forbruget på 4,37 liter/100 km svarer til en energieffektivitet på 22,9 km/liter, opgjort efter den såkaldte NEDC-metode. De benzindrevne bilers forbrug er 5,1 pct. lavere, mens dieselbilernes er 2,3 pct. højere. Opgjort efter den nye WLTP-metode er forbruget 5,29 liter/100 km svarende til 18,9 km/liter i første halvår 2019, dvs. en del større end NEDC-målingen, men mere realistisk. Se mere om overgangen fra NEDC til WLTP i Nyt fra Danmarks Statistik 2018:309

Energiforbrug for nyregistrerede fossildrevne personbiler opgjort efter NEDCKilde: www.statistikbanken.dk/ee1, ee2, ee3.

Hovedtræk ved udviklingen fra 2018 til 2019

Baggrunden for disse udviklingstræk er forskydninger i købernes præferencer i første halvår 2019 i forhold til første halvår 2018. Det generelle billede af de nyeste fossildrevne biler (eksklusive plugin hybrider) er:

Andelen af benzinbiler er steget fra 66 pct. i 2018 til 74 pct. i 2019. Dette burde give et større forbrug generelt qua benzinbilernes ringere energieffektivitet i forhold til diesel.
Men det modvirkes af, at de 'små' segmenter mini, small og medium blandt benzinbilerne nu udgør 63 pct. mod 60 pct. af alle benzinbilerne, og at de 'store' segmenter large og MPV er gået ned fra 18 pct. til 12 pct.
Det stigende forbrug for dieselbilernes vedkommende hænger sammen med, at de små segmenters andel af alle dieselbiler er faldet fra 38 pct. til 30 pct. til fordel for biler i segmenterne large, MPV og SUV.
Erhvervenes andel af de nye biler er steget fra 45 pct. i 2018 til 54 pct. i 2019, og benzinbilernes andel heraf er steget fra 59 pct. til 67 pct.
Husholdningernes benzindrevne biler bruger med 4,38 liter/100 km en anelse mindre end erhvervenes 4,7 liter. Det gælder for begge grupper, at benzinbilernes forbrug er lavere i 2019 end i 2018.
De dieseldrevne biler har til gengæld et større forbrug i 2019 end i 2018, og det gælder både husholdningernes biler med 3,79 liter/100 km og erhvervenes med 4,11 liter.

Større CO2-udslip fra de nye fossile biler i 2019 end i 2018

Det gennemsnitlige udslip af CO2 (kuldioxid) fra de nye fossildrevne biler ligger i første halvår 2019 på 116,6 gram/km (NEDC), og det er 5,6 pct. større end niveauet i første halvår 2018. Opgjort efter WLTP ligger niveauet nu på ca. 140 gram/km, svarende til en stigning på 5,3 pct.

De nyeste benzindrevne bilers CO2-udslip er 116,4 gram/km (NEDC) og dermed 3,1 pct. større end i 2018. De nye dieselbiler ligger på 117,2 gram/kilometer eller 10,9 pct. mere end i 2018.

Det gennemsnitlige CO2-udslip er steget selv om energiforbruget er faldet, idet benzinbilerne, som der er blevet relativt flere af, udleder mere CO2 end sammenlignelige dieselbiler pr liter brændstof. De små benzinbiler, der har taget over fra de små dieselbiler, har således et op til 25 pct. større CO2-udslip pr. kilometer.

Det samlede CO2-udslip afhænger af det samlede brændstofforbrug

Beregningerne af det samlede CO2-udspil foretages ud fra bilernes samlede brændstofforbrug. Det indebærer, at en ændring i det gennemsnitlige CO2-udslip for de nye biler pr. km ikke i sig selv har betydning for det samlede udslip fra bilerne på de danske veje. En ændring i det samlede CO2-udslip fremkommer i stedet i det øjeblik, at det samlede brændstofforbrug ændrer sig. Det har derfor heller ikke betydning for det samlede udslip, at WLTP tages i brug til beregning af udslippet i stedet for NEDC.

Emissioner af CO<span class='nedetekst'>2</span> fra nye fossildrevne personbiler ekskl. plugin hybrider opgjort efter NEDCKilde: www.statistikbanken.dk/ee1, ee2, ee3.

Sammenhængende ændringer i bilernes vægt, motoreffekt og -størrelse

Den gennemsnitlige egenvægt for de nyeste biler i 2019 er 1.246 kg, hvilket er uændret i forhold til 2018. Benzinbilerne ligger i begge halvår på ca. 1.165 kg, mens dieselbilerne med 1.472 kg er 5,5 pct. tungere i 2019 end i 2018.

Den gennemsnitlige motoreffekt for de nyeste biler er 93 kW/126 hk eller 3,3 pct. højere i første halvår 2019 end i 2018. Benzinbilernes effekt er steget 2,3 pct. til 88 kW/120 hk, mens dieselbilerne er steget 10,3 pct. til 107 kW/145 hk.

Motorerne i de nyeste biler har et gennemsnitligt slagvolumen på 1.441 cm3 og er knap 1 pct. mindre i 2019 end i 2018. Benzinmotorerne er vokset 1,4 pct. til 1.326 cm3, mens dieselbilerne er vokset 2,0 pct. til 1.762 cm3.

Forbrug og udledning ved nye fossildrevne biler. Første halvår

 

Energiforbrug

Emission, CO2,

 

2018

2019

2018

2019

 

liter/km

gram/km

I alt, NEDC

4,42

4,37

110,4

116,6

I alt, WLTP

5,35

5,29

133,3

140,4

Benzin, NEDC

4,76

4,52

112,8

116,4

Benzin, WLTP

5,78

5,46

136,4

140,0

Diesel, NEDC

3,91

3,98

105,7

117,2

Diesel, WLTP

4,69

4,83

127,3

141,5

Kilde: www.statistikbanken.dk/ee1, ee2, ee3.

Karakteristika ved nye fossildrevne biler. Første halvår

 

Egenvægt

Motoreffekt

Slagvolumen

 

2018

2019

2018

2019

2018

2019

 

kg

kw

cm³

I alt, NEDC og WLTP

1243

1246

90

93

1452

1441

Benzin

1164

1165

86

88

1308

1326

Diesel

1395

1472

97

107

1727

1762

Kilde: www.statistikbanken.dk/ee1, ee2, ee3.

Nyt fra Danmarks Statistik

11. oktober 2019 - Nr. 378

Hent som PDF
Næste udgivelse: 23. september 2020

Kontakt

Kilder og metode

Målet for energieffektiviteten km/l er fastlagt i et EU-regelsæt, som også fastsætter standardiserede målinger, som alle nye personbiler skal gennemgå. Målet er et sammenvejet udtryk for brændstoffor-bruget for en fast kombination af kørselstyper og -længder (by- og landevejskørsel mv.) med bestemte hastigheder. Emissionsmålingerne er ligeledes EU-fastlagte..

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation