Samme andel ledige stillinger og lavere ledighed
Ledige stillinger 4. kvt. 2017
Selv om antallet af ledige stillinger i den private sektor steg med 1.000 stillinger var den sæsonkorrigerede andel af ledige stillinger i fjerde kvartal på 2,0 pct. - ligesom i kvartalet før. I samme periode faldt ledigheden ifølge AKU fra 5,9 til 5,4 pct. af arbejdsstyrken. Sammenhængen mellem andelen af ledige stillinger og AKU-ledigheden illustreres i nedenstående Beveridge-kurve. Beveridge-kurven måler ved afstanden fra koordinatsystemets nulpunkt (0,0), hvor effektivt stillinger bliver besat, mens bevægelser langs kurven er udtryk for konjunkturændringer. Siden starten af 2010 har der overordnet været en konjunkturforbedring, så andelen af ledige stillinger er øget samtidig med, at ledigheden er faldet, mens der ikke umiddelbart kan konstateres store ændringer mht., hvor effektivt ledige stillinger bliver besat.
Højeste niveau af ledige stillinger i den private sektor
Det sæsonkorrigerede antal ledige stillinger i den private sektor steg til 33.400 ledige stillinger i fjerde kvartal. Det svarer til 1.000 flere ledige stillinger end i kvartalet før. Det er det højeste niveau af ledige stillinger siden statistikkens start i 2010.
Nordjylland havde den største årlige stigning i andelen af ledige stillinger
I Region Nordjylland steg andelen af ledige stillinger i fjerde kvartal 2017 i forhold til samme kvartal året før med 0,3 procentpoint - fra 1,0 til 1,3 pct. I Region Hovedstaden steg andelen af ledige stillinger med 0,2 procentpoint til 2,2 pct. I Region Sjælland og Region Midtjylland faldt andelen af ledige stillinger begge steder med 0,1 procentpoint til hhv. 1,2 og 1,6 pct. I Region Syddanmark var andelen af ledige stillinger på 1,4 pct. ligesom i samme kvartal året før. Laveste andel af ledige stillinger var der dermed i Region Sjælland, mens Region Hovedstaden igen var den region med den højeste andel af ledige stillinger.
De mindste arbejdssteder har den højeste andel af ledige stillinger
De mindste arbejdssteder - med under ti ansatte - havde fortsat den højeste andel af ledige stillinger med 2,1 pct., hvilket er en stigning på 0,2 procentpoint i forhold til samme kvartal året før. Arbejdssteder med 50-99 ansatte havde også en stigning i andelen af ledige stillinger på 0,2 procentpoint til 1,8 pct. Arbejdssteder med 10-49 ansatte havde en andel af ledige stillinger på 1,6 pct. ligesom i samme kvartal året før. For de største arbejdssteder - med over 100 ansatte - var andelen af ledige stillinger uændret på 1,5 pct., og dermed havde de største arbejdssteder fortsat den laveste andel ledige stillinger.
Information og kommunikation havde størst stigning i andel ledige stillinger
Branchen information og kommunikation havde den største fremgang i andelen af ledige stillinger med en stigning på 0,5 procentpoint til 3,6 pct. i forhold til året før. I bygge og anlæg steg andelen med 0,4 procentpoint til en andel på 2,2 pct. Eneste fald i andelen af ledige stillinger havde branchen handel og transport mv., som gik fra en andel af ledige stillinger på 1,4 til 1,3 pct. Dermed havde handel og transport mv. den laveste andel af ledige stillinger, mens information og kommunikation med 3,6 pct. ledige stillinger havde den højeste andel.
Ledige stillinger i den private sektor fordelt på regioner
|
Ledige stillinger |
Andel ledige stillinger |
||||||||
|
2016 |
2017 |
2016 |
2017 |
||||||
|
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
|
antal |
pct. |
||||||||
I alt - sæsonkorrigeret |
31336 |
30642 |
31863 |
32359 |
33399 |
1,9 |
1,8 |
1,9 |
2,0 |
2,0 |
I alt - faktiske |
27998 |
31084 |
34586 |
32520 |
29929 |
1,7 |
1,9 |
2,0 |
1,9 |
1,8 |
Hovedstaden |
12066 |
13693 |
13043 |
12595 |
13300 |
2,0 |
2,3 |
2,1 |
2,1 |
2,2 |
Sjælland |
2082 |
2459 |
3115 |
3106 |
2164 |
1,3 |
1,5 |
1,8 |
1,7 |
1,2 |
Syddanmark |
4392 |
4405 |
6419 |
5230 |
4693 |
1,4 |
1,4 |
2,0 |
1,6 |
1,4 |
Midtjylland |
6104 |
6114 |
6812 |
6503 |
5669 |
1,7 |
1,7 |
1,9 |
1,8 |
1,6 |
Nordjylland |
1548 |
1917 |
2174 |
2222 |
1927 |
1,0 |
1,3 |
1,4 |
1,4 |
1,3 |
Uden fast arbejdssted1 |
1806 |
2496 |
3024 |
2863 |
2177 |
2,7 |
3,7 |
4,1 |
3,9 |
3,3 |
1 Uden fast arbejdssted er enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx sælgere, sømænd og cykelbude. |
Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse
|
4. kvt. 2016 |
4. kvt. 2017 |
||||||||||
|
I alt |
1-9 |
10-49 |
50-99 |
100 + |
Uden |
I alt |
1-9 |
10-49 |
50-99 |
100 + |
Uden |
|
antal ledige stillinger |
|||||||||||
Antal ledige stillinger |
27998 |
5950 |
9017 |
3326 |
7900 |
1806 |
29929 |
6633 |
9379 |
3678 |
8063 |
2177 |
Industri, råstofudvinding og |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
forsyningsvirksomhed |
4239 |
488 |
1159 |
534 |
2044 |
15 |
4755 |
455 |
1161 |
742 |
2391 |
5 |
Bygge og anlæg |
2805 |
573 |
1642 |
375 |
210 |
4 |
3416 |
1028 |
1490 |
553 |
326 |
19 |
Handel og transport mv. |
9226 |
2493 |
3286 |
1106 |
1962 |
378 |
8857 |
2443 |
2958 |
1155 |
1871 |
430 |
Information og |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
kommunikation |
3348 |
898 |
876 |
575 |
939 |
60 |
3913 |
1013 |
1271 |
473 |
1009 |
147 |
Finansiering, forsikring og |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
ejendomshandel |
1867 |
270 |
398 |
105 |
1087 |
8 |
2043 |
555 |
384 |
199 |
857 |
48 |
Erhvervsservice |
6514 |
1228 |
1656 |
630 |
1658 |
1341 |
6945 |
1139 |
2116 |
555 |
1608 |
1527 |
|
andel ledige stillinger i pct. |
|||||||||||
Andel ledige stillinger |
1,7 |
1,9 |
1,6 |
1,6 |
1,5 |
2,7 |
1,8 |
2,1 |
1,6 |
1,8 |
1,5 |
3,3 |
Industri, råstofudvinding og |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
forsyningsvirksomhed |
1,3 |
1,8 |
1,4 |
1,2 |
1,2 |
1,5 |
1,4 |
1,8 |
1,5 |
1,6 |
1,4 |
0,3 |
Bygge og anlæg |
1,8 |
1,4 |
2,6 |
1,8 |
0,8 |
0,1 |
2,2 |
2,4 |
2,3 |
2,4 |
1,2 |
2,9 |
Handel og transport mv. |
1,4 |
1,8 |
1,2 |
1,4 |
1,3 |
1,6 |
1,3 |
1,8 |
1,0 |
1,5 |
1,2 |
2,0 |
Information og |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
kommunikation |
3,1 |
4,7 |
3,5 |
3,5 |
2,2 |
1,4 |
3,6 |
5,5 |
4,3 |
3,5 |
2,3 |
3,5 |
Finansiering, forsikring og |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
ejendomshandel |
1,6 |
0,9 |
1,4 |
1,1 |
2,3 |
0,8 |
1,7 |
1,8 |
1,4 |
1,9 |
1,7 |
2,6 |
Erhvervsservice |
2,3 |
2,4 |
2,1 |
1,8 |
1,9 |
3,9 |
2,4 |
2,2 |
2,7 |
1,5 |
1,8 |
4,1 |
1 Se note til ovenstående tabel. |
Nyt fra Danmarks Statistik
12. marts 2018 - Nr. 95
Hent som PDF
Næste udgivelse: 8. juni 2018
Kontakt
- Nete Nielsen, tlf. 40 10 48 87
Kilder og metode
Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet.