Færre ældre bor i pleje- og ældreboliger
Pleje- og ældreboliger 2016
Andelen af befolkningen på 75 år og derover, der bor i pleje- og ældreboliger, er faldende. I 2010 boede 15 pct. af de ældre på 75 år og derover i pleje- og ældreboliger. I 2016 er andelen faldet til 12 pct. Faldet gælder alle aldersgrupper over 74 år.
Andelen stiger med alderen
Andelen af befolkningen, der bor i pleje- og ældreboliger, stiger markant med alderen. Ud af 43.571 personer på 90 år eller derover bor 16.325 i pleje- og ældreboliger, svarende til 37 pct. I aldersgruppen 75-79 år gælder det derimod kun for 5 pct. af befolkningen. 10 pct. af de 80-84-årige bor i pleje- og ældreboliger, mens andelen ligger på 20 pct. for de 85-89-årige.
Beboere i pleje- og ældreboliger
I 2016 boede der i alt 74.725 personer i pleje- og ældreboliger. Langt de fleste af disse bor i plejeboliger, som har 37.525 beboere efterfulgt af almene ældreboliger med 31.149 beboere.
Pleje- og ældreboligerne huser primært ældre beboere. 44.473 af beboerne er 80 år eller derover, svarende til 60 pct. Personer under 60 år udgør med 5.159 beboere kun 7 pct. af det samlede antal beboere.
Beboere i pleje- og ældreboliger. 2016
|
Under |
60- |
65- |
67- |
75- |
80- |
85- |
90 |
I alt |
|
antal |
||||||||
I alt |
5159 |
2996 |
1687 |
10719 |
9691 |
13163 |
14985 |
16325 |
74725 |
|
beboere i pct. |
|
|||||||
I alt |
100,0 |
100,0 |
100,0 |
100,0 |
100,0 |
100,0 |
100,0 |
100,0 |
|
Plejehjem |
2,1 |
3,6 |
5,3 |
5,9 |
6,1 |
5,7 |
5,8 |
7,2 |
4311 |
Beskyttede boliger |
1,7 |
1,9 |
0,8 |
1,1 |
1,1 |
1,0 |
1,1 |
1,3 |
908 |
Plejeboliger |
19,2 |
31,8 |
36,7 |
40,6 |
46,8 |
52,0 |
58,2 |
64,3 |
37525 |
Almene ældreboliger |
76,2 |
62,1 |
56,4 |
51,6 |
45,1 |
40,2 |
33,4 |
25,8 |
31149 |
Friplejeboliger |
0,7 |
0,5 |
0,8 |
0,7 |
0,9 |
1,1 |
1,5 |
1,4 |
832 |
Boligtype afhænger af alderen
Fordelingen mellem de forskellige boligtyper ændrer sig med alderen. Størstedelen (64 pct.) af beboere på 90 år eller derover bor i plejeboliger, mens størstedelen af beboerne under 60 år (76 pct.) bor i almene ældreboliger. At forholdsvis flere i den yngre aldersgruppe bor i almene ældreboliger hænger sammen med, at en stor andel af disse boliger er nyopførte eller renoverede og dermed bedre indrettet til fx fysisk handicappede, trafikofre, hjerneskadede mv.
Et lille fald i antallet af boliger
Siden 2010 er antallet af pleje- og ældreboliger faldet fra 82.059 til 79.970. Fra 2010 til 2016 er antallet af plejehjemsboliger faldet med 49 pct. til 4.425 boliger. Antallet af beskyttede boliger er ligeledes faldet med 49 pct. i perioden til 923 boliger. Omvendt er antallet af plejeboliger steget 12 pct. til 41.302 boliger i 2016.
Typer af pleje- og ældreboliger
Der findes fem forskellige typer af boliger for ældre:
Nyt fra Danmarks Statistik
31. januar 2017 - Nr. 37
Hent som PDF
Næste udgivelse: 22. marts 2018
Kontakt
- Birgitte Lundstrøm, tlf. 24 21 39 65
- Karsten Werner Nielsen, tlf. 30 45 69 04
Kilder og metode
Oplysningerne er indsamlet på elektroniske blanketter fra kommunerne og indgår i Danmarks Statistiks sociale ressourceopgørelse - en hel uge i april. Antal beboere i visiterede boliger opgøres af den kommune, der visiterer, uanset om boligen drives af egen kommune eller anden kommune. Der er rettet henvendelse til de kommuner, hvor der er store udsving i forhold til forrige år.