Flere nye lejligheder påbegyndt i fjerde kvartal
Byggevirksomheden 4. kvt. 2016
Fra tredje til fjerde kvartal 2016 steg det samlede påbegyndte etageareal med 24 pct., og det samlede påbegyndte boligbyggeri (antal boliger) steg med 50 pct. Stigningen i det samlede etageareal skyldes, at påbegyndelsen af beboelsesbygninger er steget markant med 71 pct. For erhvervsbygninger og øvrige bygninger (bygninger til undervisning og hospitaler mv.) er der tale om faldende aktivitet. Den store stigning i det påbegyndte boligbyggeri hænger sammen med mere end en fordobling af påbegyndte boliger i etageboligbyggeriet. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.
Særlige forhold de seneste kvartaler
Tallene i denne opgørelse skal stadig tages med det forbehold, at Aarhus Kommune - pga. forskellige forhold - kun har indberettet ca. en tredjedel af det normale niveau for det påbegyndte byggeri. På landsplan skønnes det, at der i fjerde kvartal 2016 mangler at blive indrapporteret ca. 7 pct. af påbegyndte boliger og ca. 4 pct. af det påbegyndte etageareal. Der er tale om en forbedring i forhold til sidste kvartal, hvor de tilsvarende tal var 10 pct. og 6 pct.
Flere beboelsesbygninger og færre erhvervsbygninger
Den store stigning i det samlede påbegyndte etageareal til beboelsesbygninger opvejer klart faldet i påbegyndelserne inden for erhvervsbygninger og øvrige bygninger. Faldet i påbegyndelsen af erhvervsbygninger er primært sket inden for kategorierne bygninger til landbrug (37 pct.) og kontor, handel og lager (15 pct.). For kategorien øvrige bygninger er faldet spredt over flere kategorier. De angivne tal er ikke-sæsonkorrigeret.
Fortsat fald i påbegyndelsen af boliger i enfamiliehuse
Nedgangen i det påbegyndte antal boliger i enfamiliehuse på 6 pct. dækker primært - og for fjerde kvartal i træk - over et stort fald i byggeriet af række-, kæde- og dobbelthuse. Ændringerne fra kvartal til kvartal i påbegyndelsen af boliger i etagebyggeri skal ses i relation til, at påbegyndelsen af etageboliger er meget svingende, da der ofte er tale om store projekter. I fjerde kvartal 2016 er der fx påbegyndt mere en tre gange så mange etageboliger i København som i tredje kvartal.
I statistikkerne over Beskæftigede ved bygge og anlæg 4. kvt. 2016 - nybyggeri (Nyt fra Danmarks Statistik 2017:16) og Konjunkturbarometer for bygge og anlæg december 2016 (Nyt fra Danmarks Statistik 2017:1) ses også indikationer på stigende byggeaktivitet.
Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret
|
2015 |
2016 |
4. kvt. 2016 |
|||
|
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
3. kvt. 2016 |
|
1.000 m2 |
pct. |
||||
Påbegyndt |
1321 |
1314 |
1168 |
1113 |
1384 |
24 |
Beboelsesbygninger |
605 |
696 |
589 |
471 |
804 |
71 |
Erhvervsbygninger1 |
415 |
406 |
359 |
404 |
393 |
-3 |
Øvrige bygninger2 |
300 |
212 |
221 |
239 |
187 |
-22 |
Fuldført |
1503 |
1377 |
1150 |
1220 |
1290 |
6 |
Beboelsesbygninger |
561 |
582 |
446 |
570 |
661 |
16 |
Erhvervsbygninger1 |
655 |
547 |
482 |
356 |
357 |
0 |
Øvrige bygninger2 |
287 |
248 |
222 |
294 |
272 |
-8 |
1 Omfatter bygninger til produktion, administration mv. |
Boligbyggeri, estimeret og sæsonkorrigeret
|
2015 |
2016 |
4. kvt. 2016 |
|||
|
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
3. kvt. 2016 |
|
antal boliger |
pct. |
||||
Påbegyndt |
4394 |
5689 |
4865 |
3879 |
5816 |
50 |
Enfamiliehuse1 |
2166 |
2144 |
1916 |
2032 |
1913 |
-6 |
Etagebyggeri |
1905 |
3212 |
2243 |
1517 |
3307 |
118 |
Øvrige bygninger2 |
323 |
334 |
706 |
330 |
596 |
81 |
Fuldført |
4440 |
4710 |
3407 |
4647 |
4962 |
7 |
Enfamiliehuse1 |
1911 |
1890 |
1613 |
1890 |
2120 |
12 |
Etagebyggeri |
1989 |
2077 |
1230 |
1778 |
2157 |
21 |
Øvrige bygninger2 |
541 |
744 |
563 |
979 |
684 |
-30 |
1 Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse. |
Forsinkede indberetninger til BBR
Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR). Danmarks Statistik korrigerer for denne forsinkelse via en estimationsmodel, der for de seneste 18 måneder skønner omfanget af forsinkelserne og korrigerer de indberettede tal for dette. Skønnet er behæftet med usikkerhed, da der ikke er et fast mønster i forsinkelsernes omfang og årsager. I forhold til de ovenstående tabeller gælder det generelt, at oplysningerne om det fuldførte byggeri er mere pålidelige end for det påbegyndte byggeri, samt at oplysninger om det samlede etageareal er mere pålidelige end for antallet af boliger.
Nyt fra Danmarks Statistik
3. februar 2017 - Nr. 41
Hent som PDF
Næste udgivelse: 4. maj 2017
Kontakt
- Paul Lubson, tlf.
- Majbrit Holst, tlf. 24 94 08 24
Kilder og metode
Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden.