Færrest unge og ældre kvinder i landdistrikterne
13. april 2016
I landdistrikterne er andelen af 19-24-årige kvinder 43 pct., og andelen af denne aldersgruppe stiger i takt med byens størrelse (med undtagelse af byerne med mellem 500 og 1.999 indbyggere). I byerne med mindst 100.000 indbyggere inklusive Hovedstadsområdet udgør andelen hele 52 pct. En tilsvarende og endda lidt større stigning gør sig gældende for andelen af kvinder over 64 år. Fra 44 pct. i de mindste bebyggelser i landdistrikterne stiger andelen til 57 pct. i byer med mindst 100.000 indbyggere inklusive Hovedstadsområdet. Kurven for kvinder over 64 år afspejler også, at kvinderne i denne aldersgruppe flytter fra land til by, og at de her lever længere end mænd.
25-34-årige kvinders andel topper i byer med 2.000-9.999 indbyggere
I byer med mellem 2.000 og 9.999 indbyggere er kvinders andel i aldersgruppen 25-34 år i alle regioner størst. Den største afvigelse regionerne imellem ligger i byerne med mindst 20.000 indbyggere. I Region Nordjylland ligger andelen på 45 pct., i Region Syddanmark og Region Midtjylland ligger andelen på 48 pct. og i Region Hovedstaden ligger andelen på 51 pct. Ved at sammenligne regionerne ses at Region Nordjylland har den laveste kvindeandel af de 25-34 årige indenfor alle de viste bystørrelser, mens Region Hovedstaden har den højeste.
Fortsat fald i landdistrikternes indbyggertal
Siden 1. januar 2014 er folketallet i landdistrikterne faldet med 5.654 og udgør 695.306 personer pr. 1. januar 2016, hvilket svarer til 12,2 pct. af befolkningen. I Hovedstadsområdet steg folketallet fra 1. januar 2014 til 1. januar 2016 med 33.760 personer, en stigning på 2,7 pct.
Befolkningen i Hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar
|
2014 |
2015 |
2016 |
||
|
|
|
Mænd |
Kvinder |
I alt |
Hele landet |
5627235 |
5659715 |
2837887 |
2869364 |
5707251 |
Hovedstadsområdet1 |
1246611 |
1263698 |
627192 |
653179 |
1280371 |
100.000-999.999 |
541358 |
545879 |
272027 |
280128 |
552155 |
50.000-99.999 |
299916 |
302 9922 |
176016 |
180614 |
356 6302 |
20.000-49.999 |
776622 |
782 6042 |
362365 |
379032 |
741 3972 |
10.000-19.999 |
429812 |
432607 |
213562 |
223218 |
436780 |
5.000-9.999 |
374976 |
376 4383 |
189811 |
199818 |
389 6293 |
2.000-4.999 |
532480 |
536029 |
261128 |
272852 |
533980 |
1.000-1.999 |
304352 |
302726 |
151122 |
152694 |
303816 |
500-999 |
222275 |
221610 |
110222 |
108388 |
218610 |
250-499 |
147873 |
146059 |
75065 |
71032 |
146097 |
200-249 |
40261 |
40093 |
21597 |
19834 |
41431 |
Landdistrikter |
700960 |
698897 |
369511 |
325795 |
695306 |
1-99 |
607265 |
604328 |
321312 |
281889 |
603201 |
100-199 |
93695 |
94569 |
48199 |
43906 |
92105 |
Uoplyst |
9739 |
10083 |
8269 |
2780 |
11049 |
1 Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By. |
Byopgørelsen 1. januar 2016
13. april 2016 - Nr. 173
Næste udgivelse: 11. april 2017
Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen
Kontakt
- Jørn Korsbø Petersen, tlf. 20 11 68 64
Kilder og metode
Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra KDS (Klimadatastyrelsen). En detaljeret gennemgang af kilder og metoder findes i statistikdokumentationen om byopgørelsen. Se også emnesiden Befolkningstal. Det er vigtigt at bemærke, at denne opgørelsen er baseret på de samme byområder som i byopgørelsen fra 2025 som er de senest tilgængelige oplysninger fra Klimadatastyrelsen. I denne opgørelse indgår derfor ikke de nyeste ændringer, typisk udvidelser af en by med nye byområder. Det betyder samtidigt, at antallet af indbyggere i byer med nye byområder undervurderes, mens befolkningen i landdistrikterne overvurderes, da de nyeste byområder ikke er medtaget og nye indbyggere der er flyttet ind i de nye byområder derfor vil blive opgjort under landdistrikterne. Ophør af opdateringer af registret Danske Stednavne betyder at det fremadrettet ikke bliver muligt af opgøre udviklingen af befolkningen i byområder samt udviklingen af befolkningen i landdistrikter i Danmark.