Gå til sidens indhold

Moderat økonomisk fremgang

Nationalregnskab (kvt. - revideret) 3. kvt. 2014

Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,4 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser reviderede beregninger. Væksten i tredje kvartal skyldes især fremgang inden for landbrug, råstofindvinding og servicebrancher primært rettet mod erhverv. Stigningen i råstofindvinding repræsenterer en afvigelse fra den ellers faldende tendens i Nordsøproduktionen. En tilbagegang i industrien var det største negative bidrag til væksten i tredje kvartal. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. Det sæsonkorrigerede BNP dannes ud fra de sæsonkorrigerede tal for de enkelte brancher, se mere omkring dette nedenfor under særlige forhold.

Nationalregnskabets hovedstørrelser, kædede værdier, sæsonkorrigeret

Afdæmpet årlig vækst i årets første tre kvartaler

Den årlige vækst i BNP er 0,9 pct. for årets første tre kvartaler samlet. De største positive bidrag til denne vækst er fra servicebrancher primært rettet mod erhverv og industrien. Råstofindvindingen bidrog negativt til den årlige udvikling som følge af den faldende tendens nævnt ovenfor.

Husholdningernes forbrug næsten uændret

Husholdningernes forbrug steg 0,1 pct. i tredje kvartal. Forbruget af varer udover køretøjer steg 0,4 pct., og forbruget af tjenester inklusive turisme steg 0,1 pct. Anskaffelse af køretøjer faldt 1,7 pct. I årets første tre kvartaler steg husholdningernes forbrug med 0,1 pct. i forhold til samme periode sidste år. Forbruget af el og brændsel bidrog negativt til denne udvikling med et årligt fald på ca. 17 pct. i de første tre kvartaler. Eksklusive el og brændsel steg husholdningernes forbrug med 1,3 pct. i årets første tre kvartaler.

Fald i investeringerne

I tredje kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 0,3 pct. Der var tilbagegang i investeringerne i maskiner og transportmidler, mens der var fremgang for investeringer i intellektuelle rettigheder og byggeri og anlæg. Den årlige vækst i investeringerne var 1,9 pct. for første til tredje kvartal samlet.

Stigende udenrigshandel

Importen steg 0,4 pct. i tredje kvartal, mens der var en mindre stigning i eksporten på 0,1 pct. For både eksporten og importen var der fremgang i tjenestehandlen og tilbagegang i varehandlen. Der var en større årlig vækst for årets første tre kvartaler samlet med en fremgang på 3,5 pct. for eksporten og 3,8 pct. for importen.

Uændret beskæftigelse

I tredje kvartal var både beskæftigelsen og antal præsterede arbejdstimer næsten uændret. Beskæftigelsen steg med 0,6 pct. svarende til 16.700 personer i årets første tre kvartaler samlet i forhold til samme periode sidste år, mens det præsterede antal arbejdstimer voksede 1,0 pct.

Danmarks nationalregnskab

 

2014

 

2014

 

3. kvt.

3. kvt.

1.-3. kvt.

 

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

 

løbende priser
mia. kr.

årlig realvækst i pct.1

 

realvækst i pct. ift. kvt. før,
sæsonkorrigerede tal

Bruttonationalprodukt (BNP)

478,2

1,0

0,9

 

0,2

0,1

0,4

Import af varer og tjenester

232,4

1,6

3,8

 

3,7

-0,6

0,4

Forsyning i alt

710,6

1,2

1,8

 

1,4

-0,1

0,4

Eksport af varer og tjenester

263,7

1,2

3,5

 

1,4

-1,0

0,1

Husholdningernes forbrugsudgifter

220,1

1,0

0,1

 

0,2

0,5

0,1

Anskaffelse af køretøjer

7,5

-2,1

3,9

 

1,3

-4,6

-1,7

Andre varer

87,9

0,9

-1,3

 

-0,2

1,1

0,4

Tjenester inkl. turisme

124,8

1,3

0,9

 

0,4

0,4

0,1

NPISH forbrugsudgifter2

7,4

-3,0

-3,4

 

-0,4

0,1

-1,7

Offentlige forbrugsudgifter

127,3

0,6

1,1

 

0,2

0,0

0,1

Faste bruttoinvesteringer

88,0

0,5

1,9

 

2,0

1,0

-0,3

Boliger

18,9

5,5

6,9

 

1,3

-1,1

0,4

Andet byggeri og anlæg

20,3

1,2

-0,4

 

-1,4

1,9

1,7

Maskiner, transportmidler mv.

25,7

-4,5

2,0

 

6,6

2,7

-3,5

Intellektuelle rettigheder

23,0

2,1

0,1

 

0,5

-0,1

1,4

Lagerforøgelser mv.3

4,2

0,5

0,1

 

0,2

0,5

-0,1

Endelig anvendelse i alt4

710,6

1,2

1,8

 

1,0

0,2

-0,1

Samlede præsterede timer i alt (mio.)

938

0,7

1,0

 

0,5

0,4

-0,1

Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer)

2772

0,5

0,6

 

0,2

0,3

0,0

1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før.
2 Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger.
3 Bidrag til BNP-væksten.
4 Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra forsyning i alt pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i nedenstående afsnit om det sæsonkorrigerede BNP.
5 Inkl. personer på orlov mv.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn1

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Revideret opgørelse af 3. kvt. 2014

Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første til tredje kvartal 2014. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, finansielle brancher, firmaernes køb og salg, producentprisindeks for tjenester, industriens salg af varer samt skatteprovenue. I forhold til den seneste offentliggørelse er BNP-væksten revideret 0,1 procentpoint op i første kvartal, ikke revideret i andet kvartal og revideret 0,1 procentpoint ned i tredje kvartal. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 602 fra 28. november 2014. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.

Det sæsonkorrigerede BNP

Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere disse detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion.

Det sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksporten, kaldes den statistiske diskrepans. Der forekommer tilsvarende andre diskrepanser i de sæsonkorrigerede tal i det kvartalsvise nationalregnskab pga. sæsonkorrektionsmetoden, fx den endelige anvendelse (se note 4 i ovenstående tabel).

Opgørelsen af det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden er valgt, da serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og generelt har mindre støj end på efterspørgselssiden. Således opgøres BNP som summen af sæsonkorrigeret bruttoværditilvækst (BVT) på 15 brancher og 4 grupper af produktskatter. På anvendelsessiden sæsonkorrigeres i alt næsten 90 serier, hvoraf en del af serierne indeholder en større mængde støj, fx lagerforøgelserne.

Ved nærmere analyse ses også, at det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden er renset mest for sæson- og påskeeffekter og indeholder markant mindre variation i de kvartalsvise vækstrater i forhold til et BNP dannet fra efterspørgselssiden. Det sæsonkorrigerede BNP dannet fra produktionssiden følger også kvartalsvæksten i et direkte sæsonkorrigeret BNP relativt tæt, mens kvartalsudviklingen afviger en del mere for et BNP dannet som summen af sæsonkorrigerede tal for efterspørgslen.

Den statistiske diskrepans skal derfor ikke primært opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser.

Offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 651, Kvartalsvise offentlige finanser 3. kvt. 2014, der blev offentliggjort 18. december. For de seneste kvartaler er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling.

Beskæftigelse

Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2014, der blev offentliggjort 15. december i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 638.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 9. december i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 623, Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2014.

Byggeri

Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten.

Nyt fra Danmarks Statistik

23. december 2014 - Nr. 664

Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. marts 2015

Kontakt

Kilder og metode

Bemærk at den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet for 4. kvt. 2014 udkommer 31. marts 2015. 1. kvt. 2015 udkommer første gang 29. maj 2015.  

Beregningerne er baseret på den løbende konjunkturstatistik i kombination med et detaljeret varebalancesystem, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation