Gå til sidens indhold

Kvartalsvist nationalregnskab (Afsluttet)

Formålet med de kvartalsvise nationalregnskaber er at give et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende definitioner og klassifikationer. Danmarks Statistik begyndte publiceringen af kvartalsvise nationalregnskaber i 1988. Sektorfordelte kvartalsregnskaber har været offentliggjort siden 2008.

Indhold

Med nationalregnskabet tilstræbes at give et helhedsbillede af samfundsøkonomien. Nationalregnskabet sammenfatter og beskriver i form af et kontosystem Danmarks økonomiske aktivitet og udvikling.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat og det detaljerede årlige nationalregnskab bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger for tilgangen og anvendelsen til et samlet billede for den økonomiske aktivitet. For yderligere information findes detaljeret metodebeskrivelse i Danish Quarterly National Accounts og Danish Sector National Accounts.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Statistikken har relevans for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold. Det rækker fra de økonomiske ministeriers brug af nationalregnskabet i planlægnings-, analyse-, prognose- og modeløjemed, over interesseorganisationers og tænketankes lignende anvendelser, til den almene interesse i viden om økonomiens udvikling.

Nationalregnskabet evaluerer løbende feedback fra brugere gennem Brugerudvalg for Økonomisk Statistik, brugere i direkte kontakt med nationalregnskabskontoret og gennem internationale fora.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af en række forskellige primærstatistikker. I de første udgivelser kan nogle af primærstatistikkerne være manglende eller af foreløbig karakter. Usikkerhed og fejl i både de enkelte primærstatistikker og i kombinationen af disse primærstatistikker med nationalregnsskabets begrebsapparat kan desuden påvirke pålideligheden. Sammenstillingen af oplysninger i nationalregnskabets kontosystem bidrager dog til at reducere usikkerheden.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Det kvartalsvise nationalregnskab offentliggøres første gang 60 dage efter kvartalets udløb. 90 dage efter kvartalets udløb publiceres et revideret regnskab. Sektorregnskaberne offentliggøres første gang 90 dage efter kvartalets udløb.

Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Tidsserierne i det kvartalsvise nationalregnskab er konsistente med oplysninger i de årlige nationalregnskaber.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Statistikken offentliggøres i

Læs mere om tilgængelighed