Lille stigning i BNP

Nationalregnskab (kvt. - revideret) 2. kvt. 2014 (ESA 2010)

Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,2 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser reviderede beregninger. Dette er første offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab efter nye internationale retningslinjer, og der er nu konsistens mellem det kvartalsvise nationalregnskab og de hovedreviderede årstal. Læs mere om revisionen på side 3. Udviklingen i andet kvartal afspejler især fremgang i produktionen inden for industri. På efterspørgselssiden voksede husholdningernes forbrug, mens investeringerne bidrog til et fald i den indenlandske efterspørgsel på 0,6 pct. I årets første halvår er BNP steget med 0,8 pct. i forhold til samme periode sidste år. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint.

Fremgang i husholdningernes forbrug

Husholdningernes forbrug steg 0,5 pct. Forbruget af varer udover køretøjer steg 1,1 pct., og forbruget af tjenester steg 0,4 pct. Anskaffelse af køretøjer faldt 3,3 pct. Læs om leasings betydning for udviklingen i husholdningernes forbrug i afsnittet efter tabellen. Husholdningernes forbrug var uændret i første halvår 2014 sammenlignet med første halvår sidste år. Forbruget af el og brændsel bidrog negativt til denne udvikling pga. den varme vinter. Eksklusive el og brændsel var årsvæksten på 1,5 pct. i første halvår. Det offentlige forbrug faldt 0,1 pct. i andet kvartal.

Faldende investeringer

I andet kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 1,0 pct. Der var tilbagegang i investeringerne i såvel byggeri og anlæg som i maskiner og transportmidler og intellektuelle rettigheder. Intellektuelle rettigheder omfatter bl.a. investeringer i soft-ware og, som følge af de nye retningslinjer, investeringer i forskning og udvikling.

Tilbagegang i udenrigshandlen

Eksporten faldt 0,8 pct. i andet kvartal. Tjenesteeksporten faldt 3,2 pct., mens vare-eksporten steg 0,8 pct. Der var også tilbagegang i importen af tjenester, mens vareimporten var uændret. Samlet set faldt importen med 1,0 pct. i andet kvartal.

Øget beskæftigelse

I andet kvartal steg beskæftigelsen med 0,4 pct. svarende til 10.900 personer. Det præsterede antal arbejdstimer steg ligeledes med 0,4 pct.

Effekt på forbruget af leasing

Udviklingen i husholdningernes anskaffelse af køretøjer har i 2014 været påvirket af et øget omfang af leasing. Dette har dog ikke påvirket væksten i det samlede forbrug i nævneværdig grad. Leasing af køretøjer (eller andre varer) indgår i husholdningernes forbrug som en tjenesteydelse med den betalte leje i kvartalet. Køb af køretøjer indgår derimod med hele bilens værdi i det aktuelle kvartal. Dermed medfører en overgang til leasing i stedet for køb, at den aktuelle værdi af husholdningernes forbrug stiger mindre.

Hvis man i stedet lader de leasede biler indgå med den fulde værdi, som var de blevet købt, øges den kvartalsvise vækst i husholdningernes forbrug med 0,02 procentpoint i første kvartal 2014 og 0,03 i andet kvartal. For første halvår 2014 øges årsvæksten fra 0,0 pct. til 0,1 pct. Effekten på husholdningernes anskaffelse af køretøjer i andet kvartal 2014 er et fald på 2,6 pct. i stedet for 3,3 pct., mens årsvæksten for første halvår 2014 øges fra 5,9 pct. til 8,9 pct. Hvis man lader de leasede biler indgå med hele købsværdien i husholdningernes forbrug, sænker det erhvervsinvesteringerne i leasingbranchen tilsvarende. Behandlingen af leasing har derfor ingen betydning for den samlede vækst i BNP.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Hovedrevision

Ved udgangen af september er alle EU-lande overgået til at opstille nationalregnskaber efter et sæt nye retningslinjer, der er beskrevet i European System of National and Regional Accounts (ESA 2010). Den 15. september 2014 blev der offentliggjort hovedreviderede årlige nationalregnskaber for Danmark, der er udarbejdet på baggrund af de nye retningslinier og ud fra forbedrede datakilder og metoder - se Nyt fra Danmarks Statistik nr. 469 fra 15. september 2014. Læs mere om det hovedreviderede årlige nationalregnskab i temapublikationen Nationalregnskab og offentlige finanser - ESA 2010.

Med denne offentliggørelse er det kvartalsvise nationalregnskab revideret i hele perioden fra første kvartal 1990 til andet kvartal 2014 i overensstemmelse med det hovedreviderede årlige regnskab. I forbindelse med implementeringen af de nye retningslinjer er metoden til sæsonkorrektion af de kvartalsvise tidsserier blevet forbedret. Således er der foretaget en stærkere forhåndskorrektion af påskeeffekten, hvorefter sæsoneffekten er blevet genberegnet. Ændringen betyder, at volatiliteten på sæsonkorrigeret realt BNP er markant lavere end før hovedrevisionen. Som det ses af nedenstående figurer er det primært den forbedrede sæsonkorrektion, der bidrager til revisionerne af de kvartalsvise vækstrater. Revisionerne ændrer imidlertid ikke billedet af den reale udvikling siden 1990.

Revisioner i de seneste kvartaler

I første og andet kvartal 2014 er der indarbejdet nye oplysninger vedrørende bl.a. betalingsbalance, firmaernes køb og salg, industriens salg af varer, lagerforøgelser, finansielle brancher og offentlige finanser. For det seneste halvår er BNP-væksten revideret op med 0,3 procentpoint. I første kvartal er væksten nedjusteret med 0,5 procentpoint, mens den er opjusteret med 0,5 procentpoint i andet kvartal i forhold til den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 439 fra 29. august 2014.

Den primære årsag til opjusteringen af BNP-væksten i andet kvartal er nye oplysninger - primært vedrørende industriens salg og import - mens hovedrevisionen isoleret set nedjusterer væksten. I netop dette kvartal bidrager den forbedrede sæsonkorrektion i begrænset omfang til revisionen af BNP-væksten, selvom den har større betydning for revisionerne af underkomponenter. Det er ikke muligt at opdele effekterne af hhv. hovedrevision, nye oplysninger og sæsonkorrektion i tidligere kvartaler.

Forskning og udvikling

De nye retningslinjer indebærer, at udgifter til forskning og udvikling nu betragtes som investeringer og ikke mere som løbende udgifter. De indgår dermed på samme måde som anden produktion af varer og tjenester i opgørelsen af BNP.

Skadesforsikring

Opgørelsen af produktionsværdien af skadesforsikring er ændret, således at den nu beregnes som summen af omkostningerne, og erstatningerne korrigeres, så en del af volatiliteten fjernes. Ændringen giver en mere jævn udvikling i produktion og forbrug af forsikringstjenester. For eksempel sker der ikke et kraftigt fald i forbindelse med stormene i fjerde kvartal 2013, selvom de gav anledning til udbetaling af ekstraordinært store erstatninger.

NPISH

Afgrænsningen af non-profit institutioner rettet mod husholdninger, NPISH, er ændret, så NPISH nu inkluderer privatskoler og efterskoler, der flyttes fra offentlig forvaltning og service. Produktion og forbrug i NPISH opgøres fra omkostningssiden, men der er begrænsede kvartalsvise oplysninger.

Offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 489, Kvartalsvise offentlige finanser 2. kvt. 2014, der blev offentliggjort 25. september. Fra 2008 beregnes realvæksten i det offentlige forbrug ved hjælp af mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem. For de seneste kvartaler er der endnu ikke etableret en mængdemæssig opgørelse. Som bedste skøn er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudviklingen.  

Beskæftigelse

Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2014, der blev offentliggjort 12. september i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 466.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance, som er i overensstemmelse med de nye retningslinjer. Disse tal offentliggøres først 9. oktober i Nyt fra Danmarks Statistik, Betalingsbalancen over for udlandet august 2014. Der er således ikke konsistens mellem det kvartalsvise nationalregnskab og betalingsbalancen på nuværende tidspunkt.

Byggeri

Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten.