Forbrugsundersøgelsen
Vil du vide noget om danske husstandes forbrugsmønstre, og hvordan det ser ud i de forskellige regioner? Hvor meget bliver der brugt på fx alkoholiske drikkevarer, transport og bolig. Det kan du se i Forbrugsundersøgelsen, der belyser danske husstandes detaljerede privatforbrug.
Hvad betyder...?
En gruppe personer, der bor sammen og har en høj grad af fællesøkonomi. Dvs. at de er indbyrdes økonomisk afhængige af hinanden.
Priser eller prisniveau, som gælder for varer og tjenesteydelser i den aktuelle periode. Modsætningen til løbende priser er faste priser.
Løbende priser renset for inflation. Faste priser anvendes til at belyse en mængdemæssig udvikling. Beregning i faste priser er nødvendig, når man vil foretage sammenligninger over tid, hvor effekten af prisudviklingen ønskes elimineret. Faste priser beregnes med de priser, der var gældende i det foregående år, og disse danner grundlag for beregning af kædede værdier. Som supplement beregnes endvidere faste priser med fast basisår (fx år 2000).
Udvalgt statistik om Forbrugsundersøgelsen
Årlig forbrug
Forbrugsundersøgelsen er baseret på data indsamlet via en stikprøveundersøgelse, som er opdelt i en interviewdel og en regnskabsdel, kombineret med data fra administrative registre.
Stikprøven udtrækkes simpelt tilfældigt fra ca. 5.000 adresser hvert kvartal, der tilsammen udgør ca. 20.000 årligt. Adresserne fordeles ligeligt på uger. I interviewdelen indhentes oplysninger om husstanden 12 måneder tilbage i tid. Det er primært oplysninger om større faste udgifter fx husleje, forsikringer, hårde hvidevarer, tjenesteydelser samt sundhedsbesøg mv., som indhentes i interviewdelen.
I regnskabsdelen indhentes oplysninger om husstandens daglige indkøb igennem 14 dage. De daglige indkøb omfatter fx dagligvarer, benzin, tøj samt restaurantbesøg mv.
Data fra administrative registre omfatter oplysninger om indkomst, boligforhold, husstandens sammensætning, uddannelse og sygehusbenyttelse. I Forbrugsundersøgelsen for 2023 kommer oplysningerne fra følgende registre:
- Indkomststatistikregistret
- Bygnings- og Boligregistret, BBR
- Befolkningsstatistikregistret
- Uddannelses- og arbejdsklassifikationsregistret
- Sygehusbenyttelsesstatistikken
Forbrug fordelt efter regioner
Forbrugsundersøgelsen er baseret på data indsamlet via en stikprøveundersøgelse, som er opdelt i en interviewdel og en regnskabsdel, kombineret med data fra administrative registre.
Stikprøven udtrækkes simpelt tilfældigt fra ca. 5.000 adresser hvert kvartal, der tilsammen udgør ca. 20.000 årligt. Adresserne fordeles ligeligt på uger. I interviewdelen indhentes oplysninger om husstanden 12 måneder tilbage i tid. Det er primært oplysninger om større faste udgifter fx husleje, forsikringer, hårde hvidevarer, tjenesteydelser samt sundhedsbesøg mv., som indhentes i interviewdelen.
I regnskabsdelen indhentes oplysninger om husstandens daglige indkøb igennem 14 dage. De daglige indkøb omfatter fx dagligvarer, benzin, tøj samt restaurantbesøg mv.
Data fra administrative registre omfatter oplysninger om indkomst, boligforhold, husstandens sammensætning, uddannelse og sygehusbenyttelse. I Forbrugsundersøgelsen for 2023 kommer oplysningerne fra følgende registre:
- Indkomststatistikregistret
- Bygnings- og Boligregistret, BBR
- Befolkningsstatistikregistret
- Uddannelses- og arbejdsklassifikationsregistret
- Sygehusbenyttelsesstatistikken
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Formålet med Forbrugsundersøgelsen er at belyse de private husstandes detaljerede privatforbrug samt de samlede økonomiske forhold. Statistikken anvendes blandt andet som vægtgrundlag til Forbrugerprisindekset og til beregning af det private forbrug i Nationalregnskabet. Statistikken blev første gang udarbejdet i 1897 og årligt siden 1994.
Brug for flere tal om Forbrugsundersøgelsen?
Kontaktperson for denne statistik
Nyheder og publikationer om Forbrugsundersøgelsen
