Gå til sidens indhold

Forbrugsundersøgelsen

Formålet med Forbrugsundersøgelsen er at belyse de private husstandes detaljerede privatforbrug samt de samlede økonomiske forhold. Statistikken anvendes blandt andet som vægtgrundlag til Forbrugerprisindekset og til beregning af det private forbrug i Nationalregnskabet. Statistikken blev første gang udarbejdet i 1897 og årligt siden 1994.

Indhold

Forbrugsundersøgelsen er en årlig opgørelse af det detaljerede privatforbrug på husstandsniveau. Undersøgelsen dækker private husstande i Danmark. Forbrugsundersøgelsen giver en detaljeret opdeling af forbruget. I den mest detaljerede opdeling er forbruget fordelt på ca. 1.300 forskellige forbrugstyper.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Forbrugsundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, hvor antallet af husstande udgør 2.200 ud af Danmarks i alt ca. 2,8 millioner private husstande.

I undersøgelsen indgår oplysninger fra tre datakilder: Regnskab, CAPI-interviews og registre.

Der indsamles årligt data fra omkring 1.100 husstande og stikprøven til et års forbrugsundersøgelse baseres på data indsamlet over to år. Alle forbrugsudgifter, indkomster osv. omregnes til bedst muligt at svare til pris- og mængdeniveauet i slutåret.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Ud over generel offentlig interesse har Forbrugsundersøgelsen bred anvendelse. I Danmarks Statistik anvendes statistikken som input til opgørelse og opstilling af Nationalregnskabet og Forbrugerprisindekset. Derudover anvendes statistikken til forskning, markedsføringsformål og af offentlige myndigheder til planlægning og konsekvensberegninger mv. Internationalt er især Eurostat meget aktiv for at kunne opstille sammenlignelige tal imellem de europæiske lande.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Kun 13 pct. af de kontaktede husstande har valgt at deltage i Forbrugsundersøgelsen. Dette skaber usikkerhed, ikke mindst for detaljerede forbrugsgrupper. For det samlede forbrug betyder dette, at der er en usikkerhedsmargin på +/- 1,2 pct. mens den for fx brød er 2 pct. og 28 pct. for en sjældent købt vare som kondenseret mælk. Der er underrapportering på en række områder som fx alkohol, tobak, prostitution og sort arbejde. Usikkerheden er større, når data bygger på regnskabsføringen i stedet for interview, og den vil være større, hvis man ser på mindre undergrupper af husstande.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Statistikken udkommer ca. 12 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken publiceres normalt i henhold til det annoncerede tidspunkt.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Forbrugsundersøgelsen udføres efter retningslinjer fra det europæiske statistikkontor Eurostat. Sammenlignelige tal offentliggøres af Eurostat. Fra og med 1994 er undersøgelsen metodemæssigt omlagt, så undersøgelsen nu gennemføres årligt efter samme metode og på et sammenligneligt grundlag.

Data vedrørende 2014 og fremover er baseret på en 2-årig stikprøve og COICOP5 nomenklatur (klassifikation af individuelt forbrug). For at sikre sammenlignelighed og kontinuitet over tid er data fra 1994 til 2012 blevet genberegnet efter ny nomenklatur i både løbende og faste priser.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Forbrugsundersøgelsens endelige tal udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres statistikkens resultater under Forbrugsundersøgelsen. Se mere på statistikkens emneside.

Læs mere om tilgængelighed