Indkomstskatter

Top  Forrige  Næste

Der er 6 multiplikatoreksperimenter med indkomstskatter (direkte skatter):

 

 

Sya

Arbejdsmarkedsbidrag

 

Ssysp

Slutskatter vedrørende personlig indkomst

 

Syv

Vægtafgift fra husholdningerne

 

Syc

Selskabskat

 

Tirk

Kulbrinteskat

 

Sywp

Realrenteafgift

 

Indkomstskatter påvirker husholdningernes disponible indkomst. Arbejdsmarkedsbidrag, personlige indkomstskatter og vægtafgiften er udgifter for husholdninger.

 

Alligevel har de tre scenarier forskellige finanseffekter, som vist i tabel 3.6. Personlige indkomstskatter berører alle skatteydere, mens arbejdsmarkedsbidrag kun betales af erhvervsaktive. Ændringer i arbejdsmarkedsbidraget påvirker reguleringsindekset for sociale ydelser. En nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget giver et positivt bidrag til reguleringen af ydelsen for modtagere af indkomstoverførsler. I Sya-scenariet stiger udgifterne til sociale ydelser på trods af, at der er færre modtagere af ydelserne. Det forstærker finanseffekterne. Husholdningernes disponible indkomst forøges yderligere, og udgifter i den offentlige sektor forøges, men der er på den anden side tilbageløb gennem de personlige indkomstskatter. Arbejdsmarkedsbidraget giver fradrag i personlig og skattepligtig indkomst. En nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget giver en stigning i grundlaget for indkomstskatten. Det betyder at ændringer i arbejdsmarkedsbidraget giver et modsatrettet tilbageløb på omtrent en tredjedel gennem de personlige indkomstskatter. Samlet betyder de to tilbageløbseffekter at arbejdsmarkedsbidrag har mindre finansaktivitetsvirkning end de øvrige scenarier med personlige indkomstskatter.

 

Den grønne ejerafgift (tidligere vægtafgift) er en skat i nationalregnskabssammenhæng, men i forbrugssammenhæng virker ejerafgiften som en afgift. Nedsættelsen af ejerafgiften øger forbrugsmulighederne, fordi prisen på bilydelser falder. Substitution betyder, at bilforbruget øges mest, og et generelt stort konjunkturmedløb i bilforbruget giver relativt store finanseffekter.

 

I nationalregnskabet opfattes realrenteafgiften (pensionsafkastskatten) som en skat, der skal betales af husholdningerne. Men i Adam flyttes pensionsafkast og -beskatning til pensionsmodellen, og det er alene egentlige pensionsindbetalinger og pensionsudbetalinger, der indgår i disponibel indkomst  (Ydk_h og Ydl_hc). Ændringer i pensionsafkastskatten påvirker det private forbrug gennem faktiske pensionsudbetalinger og pensionsformuen - og Sywp-scenariet har derfor begrænset effekt på kort sigt.

 

Beskatningen af virksomhederne ved selskabsskat og kulbrinteskat påvirker ikke umiddelbart husholdningerne, men der er effekter på restindkomsten for selvstændige. Ligeledes vil beskatningen af virksomhederne påvirke de udbytter, der udbetales til husholdningerne. Tilsammen giver det kun små aktivitetseffekter.

 

Tabel 3.5 Indkomstskatter - absolutte ændringer

    Sya   Ssysp   Syv   Syc   Tirk   Sywp
    Mar24 Apr23   Mar24 Apr23   Mar24 Apr23   Mar24 Apr23   Mar24 Apr23   Mar24 Apr23
Absolut ændring
Bnp, årets priser Y 1173 1144 1497 1475 2062 2036 427 440 379 395 492 445
Absolut ændring
Bnp fY 867 812 1088 1032 1553 1479 309 311 276 276 357 311
Privat forbrug fCp 874 904 1102 1153 2418 2442 312 342 279 309 362 347
Off. Forbrug fCo -29 -31 -36 -39 -38 -41 -10 -12 -9 -11 -12 -12
Investeringer fI 608 587 766 747 733 680 219 228 194 200 252 225
Eksport fE -20 -18 -29 -26 -32 -27 -9 -7 -7 -7 -10 -8
Import fM 608 542 766 690 1619 1383 217 207 194 185 252 208
Absolut ændring
Beskæftigelse Q 0.606 0.626 0.758 0.793 0.864 0.892 0.219 0.238 0.192 0.212 0.249 0.239
Ledighed Ul -0.342 -0.354 -0.429 -0.448 -0.489 -0.504 -0.124 -0.134 -0.109 -0.120 -0.141 -0.135
Absolut ændring
Indkomstoverførsler Ty_o 664 659 -122 -124 -139 -139 -35 -37 -31 -33 -40 -37
Afgifter Sp 355 359 469 478 911 933 134 142 119 128 154 144
Skatter Sy_o -1673 -1641 -2703 -2682 -2721 -2702 -2566 -2551 462 471 -2543 -2488
Absolut ændring
Privat Tfn_hc 1211 1194 1211 1201 -336 -242 1464 1480 1405 1418 2079 2067
Udland Tfn_e 812 786 1009 987 2116 1980 975 922 930 874 366 333
Offentlig Tfn_o -2023 -1980 -2219 -2189 -1780 -1738 -2440 -2403 -2335 -2292 -2445 -2400
Procent
Timeløn lna 0.006 0.006 0.007 0.008 0.008 0.009 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002
Outputpris px 0.002 0.002 0.003 0.003 0.004 0.004 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001
Forbrugerpris pcp 0.002 0.002   0.002 0.003   0.003 0.004   0.001 0.001   0.001 0.001   0.001 0.001