Sammenfatning |
Top Previous Next |
Papiret analyserer og dokumenterer førsteårsegenskaber og finanseffekter i Jun19. Analysen bruger de samme 21 scenarier, som har været brugt til at analysere førsteeffekten gennem flere modelversioner. Finanseffekterne ændres gradvis over tid, men ændringerne er små, og den samlede vurdering af de kortsigtede finanseffekter er ikke ændret meget gennem de seneste modelversioner. De konkret beregnede effekter er - med enkelte undtagelser - helt uændrede, når jun19 sammenlignes med forgængeren Okt18 . Den væsentlige ændring i Jun19 er en teknisk omformulering af io-systemet, som ikke påvirker modellens egenskaber. Dermed er uændrede egenskaber faktisk lig en succes.
Når der der alligevel er ændringer i nogle scenarier, så skyldes det løbende tilpasning af modellens hjælpeligninger. I analysen ovenfor vises ændringer at i sammenbindingen af produktionen af private og offentlige tjenester har betydning for priseffekterne i nogle sammenhænge, og at ændringer i ligningerne for disponibel indkomst bevirker at finanseffekten nu vurderes mindre end i tidligere modelversioner ved ændringer i den grønne ejerafgift.
|