Analysen omfatter 21 forskellige scenarier, hvor der ændres i en enkelt økonomisk-politisk instrumentvariabel ad gangen. Bilag 4 beskriver det konkret indhold af scenarierne, der på listeform ser således ud:
fVo1
Input af materialer og tjenester (ikke energi) i produktionen af offentlige tjenester
Qo1
Beskæftigelse i produktion af offentlige tjenester
lo
Offentlige lønninger
fIbo
Investeriunger i offentlige bygeninger og anlæg
fImo
Øvrige offentlige investeringer
Sya
Arbejdsmarkedsbidrag
Ssysp
Personlig indkomstskat
Syv
Grøn ejerafgift i husholdningerne
Tirk
Kulbrinteskatten
Sywp
Pensionsafkastskat
Tyrrs
Udgifter til øvrige sociale ydelser - skattepligtige
Tyrrr
Udgifter til øvrige sociale ydelser - ikke-skattepligtige
Spg
Moms
Spp_ce
Afgift på brændsel og el
Spp_cf
Afgift på fødevareforbrug
Spp_cg
Afgift på benzin
Sppu
Tilskud til kolletiv transport
Spzej
Ejendomsskat
Spzuqr
Øvrige produktionstilskud
Spr
Registreringsafgift
De 21 forskellige scenarier er lavet sådan at den umiddelbare effekt er negativ for den offentlige saldo og aktivitetseffekten er positiv. Den umiddelbare udgift i de offentlige budgetter er altid den samme; nemlig 0.1 pct af bnp i årets priser. Men effekterne er forskellige. Generelt er det sådan at efterspørgselseffekterne dominerer på kort sigt. Der er træghed i løn- og priser, og en stigning i efterspørgslen giver en stor mængde effekt. På længere sigt er det omvendt, da efterspørgselsændringer giver en tilpasning i løn og priser, sådan at mængdeeffekterne bliver små. Medmindre der eksplicit medtages dynamiske effekter på arbejdsudbuddet, så vil der være crowding out på arbejdsmarkedet. Konsekvensen er små effekter på det samlede udbud på længere sigt. På kort sigt kan der til gengæld være både små og store mængdeeffekter.
På kort sigt er effekten på priser og disponible indkomst i afgørende for den samlede finanseffekt. Næsten alle de nævnte eksperimenter vil påvirke den reale disponible indkomst
Scenarierne ovenfor vil alle påvirke indkomst, skat og pris - dvs. Y, S og p. I nogle tilfælde går effekten igennem indkomst eller skat. Derved øges både disponible indkomst og real disponibel indkomst, hvis priserne er uændrede. I andre tilfælde går effekten gennem priserne. Her er indkomst og skat umiddelbart uændret, og hele effekten går gennem priserne. Den samlede effekt af ændringen i real disponibel indkomst afgøres herefter af modellen efterspørgsels- eller indkomstelasticiteter.
En ændring på 0.1 pct af bnp ændrer real disponibel uanset om ændringen virker gennem indkomst, skatten eller prisen. Men effekten på disponibel indkomst afhænger af det specifikke scenarie. Ændringer i indkomsten påvirker typisk også skatten, men effekten på skatten afhænger af indkomsttypen. Prisgennemslaget er ikke ens. Modellens kortsigtede indkomst- og efterspørgselselasticiteter er forskellige. Tilsammen betyder det at finanseffekter kan være meget forskellige på kort sigt.
Prisændringer virker også gennem modellens pris- og substitutionselaticiteter. Typisk er priseffekterne små på kort sigt. Men det gælder ikke for ændringer i afgifterne. Her er der en umiddelbar og direkte effekt på priserne. Finanseffekten er i disse tilfælde et resultat af gennemslaget på anvendelsespriser og modellens priselatisciteter. Det er især afgiftsændringer, som har både indkomst og priseffekter. Men scenarier for produktion af offentlige tjenester kan også have priseffekter på kort sigt.
Tabel 3.1 og tabel 3.2 sammenfatter finanseffekterne i Jun19.