Søgeresultat

Energiforbrug

Hvor meget energi bruger de danske industrivirksomheder om året? Hvilke brancher har det højeste energiforbrug, og hvilke energityper bruges mest?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/energiforbrug-og-energipriser/energiforbrug

Emneside

Ligestilling

Hvordan står det til med ligestillingen mellem mænd og kvinder i Danmark? Se indikatorer for ligestilling inden for bl.a. løn, barsel, ledelse, sundhed og uddannelse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/ligestilling

Sektorfordelt nationalregnskab

Hvordan ser bruttoværditilvæksten ud i den offentlige vs. den private sektor? Her finder du det sektorfordelte nationalregnskab.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/sektorfordelt-nationalregnskab

Emneside

Virksomheders økonomi og regnskaber

DB07) (REGN80)

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-oekonomi/virksomheders-oekonomi-og-regnskaber

Emneside

Erhvervspendling

Hvor mange danskere pendler til andre kommuner for at arbejde? Og hvor langt pendler de? Her finder du statistikken om erhvervspendling.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/erhvervspendling

Emneside

NYT: 5.100 flere lønmodtagere i september

Beskæftigelse for lønmodtagere (md) september 2025

Beskæftigelse for lønmodtagere (md) september 2025, Lønmodtagerbeskæftigelsen steg i september med 5.100 personer. Det svarer til en stigning på 0,2 pct. I september havde 3.069.400 personer et lønmodtagerjob. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, var antallet af lønmodtagere 3.900 personer højere end i august, svarende til en stigning på 0,2 pct. I sektoren , offentlig forvaltning og service, steg antallet af lønmodtagere i september med 1.200 personer, hvilket er en stigning på 0,1 pct. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, 40.100 flere lønmodtagere på et år, I september var der 40.100 flere lønmodtagere sammenlignet med 12 måneder tidligere. Det svarer til en stigning på 1,3 pct. I sektoren , virksomheder og organisationer, var der 31.800 flere lønmodtagere, svarende til en stigning på 1,5 pct. I sektoren , offentlig forvaltning og service, var antallet af lønmodtagere i september 8.800 højere sammenlignet med 12 måneder tidligere, hvilket svarer til en stigning på 1,0 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Største stigninger i Sundhed og socialvæsen og i Hoteller og restauranter, I september var der i branchen , Sundhed og socialvæsen, en stigning på 1.400 lønmodtagere i forhold til måneden før. Det svarer til en stigning på 0,2 pct. I branchen , Hoteller og restauranter, steg antallet af lønmodtagere med 500 personer i september, svarende til 0,4 pct., Personer med lønmodtagerjob efter sektor, sæsonkorrigeret,  , September, 2024,  , August, 2025*,  , september 2025*,  , Udvikling , september 2024, - september 2025*,  , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 3, 029, 251, 3, 064, 295, 3, 069, 399, 0,2, 40, 148, 1,3, Offentlig forvaltning og service, 882, 786, 890, 349, 891, 541, 0,1, 8, 755, 1,0, Virksomheder og organisationer, 1, 2, 146, 091, 2, 173, 946, 2, 177, 858, 0,2, 31, 767, 1,5, Uoplyst sektor, 374, 1, 1, -373,  , *Foreløbige tal. , 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Personer med lønmodtagerjob efter branche, sæsonkorrigeret,  , September, 2024,  , August, 2025*,  , September 2025*,  , Udvikling , September 2024, -September 2025*,  , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 3, 029, 251, 3, 064, 295, 3, 069, 399, 0,2, 40, 148, 1,3, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 43, 470, 43, 370, 43, 583, 0,5, 113, 0,3, Råstofindvinding, 4, 024, 3, 819, 3, 768, -1,3, -256, -6,4, Industri, 336, 533, 343, 334, 343, 859, 0,2, 7, 326, 2,2, Energiforsyning, 16, 515, 17, 361, 17, 514, 0,9, 999, 6,0, Vandforsyning og renovation, 14, 701, 14, 885, 14, 954, 0,5, 253, 1,7, Bygge og anlæg, 187, 307, 189, 649, 189, 741, 0,0, 2, 434, 1,3, Handel, 457, 039, 457, 176, 457, 164, 0,0, 125, 0,0, Transport, 147, 493, 149, 245, 149, 553, 0,2, 2, 060, 1,4, Hoteller og restauranter, 134, 591, 137, 986, 138, 491, 0,4, 3, 900, 2,9, Information og kommunikation, 123, 088, 121, 965, 122, 131, 0,1, -957, -0,8, Finansiering og forsikring, 91, 707, 94, 035, 94, 069, 0,0, 2, 362, 2,6, Ejendomshandel og udlejning, 44, 627, 45, 855, 46, 012, 0,3, 1, 385, 3,1, Videnservice, 186, 339, 189, 522, 189, 783, 0,1, 3, 444, 1,8, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 163, 172, 167, 774, 168, 284, 0,3, 5, 112, 3,1, Offentlig administration, forsvar og politi, 165, 078, 169, 129, 169, 632, 0,3, 4, 554, 2,8, Undervisning, 230, 442, 232, 350, 232, 399, 0,0, 1, 957, 0,8, Sundhed og socialvæsen, 553, 463, 555, 957, 557, 339, 0,2, 3, 876, 0,7, Kultur og fritid, 63, 545, 64, 501, 64, 548, 0,1, 1, 003, 1,6, Andre serviceydelser mv., 65, 743, 66, 381, 66, 574, 0,3, 831, 1,3, Uoplyst aktivitet, 374, 1, 1, -373, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, Revision i forhold til seneste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse er antallet af lønmodtagere planmæssigt revideret for juli og august 2025. Antallet af lønmodtagere er inden sæsonkorrektion nedjusteret med 400 personer i juli, mens antallet af lønmodtagere i august var uændret. Revisionerne er normale for statistikken og skyldes, at datagrundlaget er blevet mere fuldstændigt., Nyt fra Danmarks Statistik, 21. november 2025 - Nr. 327, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2025, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50133

Nyt

NYT: Lønningerne er steget 3,3 pct. det seneste år

Lønindeks 3. kvt. 2025

Lønindeks 3. kvt. 2025, Lønningerne steg på tværs af alle sektorer med 3,3 pct. i tredje kvartal 2025 i forhold til tredje kvartal 2024. Den årlige lønudvikling var 0,1 procentpoint lavere i tredje kvartal sammenlignet med andet kvartal 2025, hvor den årlige lønudvikling var 3,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort for sektorer, I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 3,1 pct. fra tredje kvartal 2024 til tredje kvartal 2025. I , regionerne, steg lønningerne med 5,2 pct. fra tredje kvartal 2024 til tredje kvartal 2025, og i , kommunerne, steg lønningerne med 4,2 pct. i samme periode. I , staten (inkl. sociale kasser og fonde), steg lønningerne med 1,7 pct. fra tredje kvartal 2024 til tredje kvartal 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort på brancher i den private sektor, I den private sektor havde branchen, bygge og anlæg, den største lønudvikling i tredje kvartal 2025 med en stigning på 4,0 pct. i forhold til tredje kvartal 2024. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , finansiering og forsikring, , hvor lønningerne steg 2,1 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 2. kvt. 2025, 3. kvt. 2025,  , pct., Sektorer i alt, 3,4, 3,3, Virksomheder og organisationer i alt, 2,9, 3,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,6, 3,3, Bygge og anlæg, 2,7, 4,0, Handel og transport mv., 3,4, 3,4, Information og kommunikation, 2,9, 2,4, Finansiering og forsikring, 2,7, 2,1, Ejendomshandel og udlejning, 2,3, 2,4, Erhvervsservice, 3,1, 3,1, Undervisning og sundhed mv., 3,1, 3,1, Kultur, fritid og anden service, 2,2, 3,0, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 1,9, 1,7, Regioner, 6,6, 5,2, Kommuner, 5,0, 4,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. november 2025 - Nr. 334, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2026, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50503

Nyt

NYT: Reallønnen steg 4,9 pct. i 2024

Lønstruktur 2024

Lønstruktur 2024, I 2024 tjente lønmodtagere på det danske arbejdsmarked i gennemsnit 51.675 kr. om måneden. Det svarer til en stigning på 6,4 pct. i forhold til 2023, hvor den gennemsnitlige månedsløn var 48.572 kr. Korrigeret for inflationen på 1,4 pct. i 2024, jf. , www.statistikbanken.dk/pris8, , steg reallønnen pr. lønmodtager i 2024 med 4,9 pct. i forhold til året før. Reallønsstigningen i 2024 er den højeste i perioden 2013-2024. Det skal bemærkes, at der her , ikke, korrigeres for ændret medarbejdersammensætning i beregningen af de årlige lønudviklinger, og udviklingen derfor ikke direkte kan sammenlignes med det standardberegnede lønindeks, hvor der korrigeres for disse ændringer. Den gennemsnitlige månedsløn er opgjort som den standardberegnede månedsfortjeneste, hvor pensionsbidrag og bonus er inkluderet, mens betalinger for overtid og fravær er fratrukket., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og , pris8, samt egne beregninger., Størst lønspredning i den private sektor, Lønspredningen, som er forskellen mellem de 25 pct. højest- og lavestlønnede, varierer markant på tværs af sektorer. Den største forskel ses i den private sektor, hvor lønforskellen er 24.550 kr. De 25 pct. lavestlønnede tjente under 38.265 kr., mens de 25 pct. højestlønnede tjente over 62.815 kr. I den anden ende af skalaen ligger kommunerne, der har den mindste lønforskel. Her udgør lønforskellen 12.639 kr. om måneden mellem de 25 pct. lavestlønnede og de 25 pct. højestlønnede. Også medianen, det midterste lønniveau, hvor halvdelen tjener mindre og halvdelen mere, varierer mellem sektorer. Medianen er højest i staten med 49.594 kr. om måneden. Forholdet mellem gennemsnit og median giver et ekstra indblik i, hvordan lønningerne fordeler sig. Når gennemsnittet ligger højere end medianen, skyldes det, at de højeste lønninger trækker gennemsnittet op. Dette ses tydeligst i den private sektor, hvor gennemsnittet er 53.904 kr. og medianen er 47.920 kr. Omvendt er lønfordelingen mere jævn i kommunerne, hvor median (43.210 kr.) og gennemsnit (44.143 kr.) næsten er identiske., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og egne beregninger., Månedsløn opdelt i underkomponenter fordelt på sektorer, Ser man nærmere på, hvordan lønnen er sammensat, træder der tydelige forskelle frem mellem sektorerne. Pension udgør en større andel i de offentlige sektorer (stat, regioner og kommuner) sammenlignet med den private sektor. Til gengæld spiller personalegoder en større rolle i den private sektor, hvor de udgør omkring 1 pct. af lønnen - svarende til ca. 526 kr. om måneden. I den offentlige sektor er denne lønkomponent stort set fraværende med under 0,1 pct. Når det gælder uregelmæssige betalinger (fx bonusser og jubilæumsgratiale) ligger den private, statslige og regionale sektor tæt med et niveau mellem 2,1-2,6 pct. af lønnen. Her adskiller den kommunale sektor sig med en andel på 1,5 pct. Afslutningsvist viser genetillæg (fx aften- og nattillæg eller weekendtillæg) også forskelle. I staten og det private udgør genetillæg omkring 1 pct. af lønnen. Til sammenligning er andelen markant højere i regionerne med 4,7 pct. og kommunerne med 2,4 pct., Månedsløn opdelt i underkomponenter fordelt på sektorer. 2024,  , Stat, Region, Kommune, Privat,  , kr., Standardberegnet månedsfortjeneste, 51, 832, 50, 466, 44, 142, 53, 902, Genetillæg, 4 95, 2, 350, 1, 044, 566, Personalegoder, 32, 11, 10, 526, Uregelmæssige betalinger, 1, 074, 1, 318, 672, 1, 361, Pension inkl. ATP, 7, 324, 6, 813, 5, 814, 6, 346, Basisfortjenesten, 42, 906, 39, 974, 36, 605, 45, 104,  , pct., Standardberegnet månedsfortjeneste, 100, 100, 100, 100, Genetillæg, 1, 4,7, 2,4, 1, Personalegoder, 0,1, >0,1, >0,1, 1, Uregelmæssige betalinger, 2,1, 2,6, 1,5, 2,5, Pension inkl. ATP, 14,1, 13,5, 13,2, 11,8, Basisfortjenesten, 82,8, 79,2, 82,9, 83,7, Anm.: Datagrundlaget er ekskl. elever og unge lønmodtagere under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og egne beregninger., Lønforskel mellem mænd og kvinder er mindst i staten, Forskellen i mænds og kvinders løn er mindst i staten, hvor kvinder i 2024 i gennemsnit tjente 50.669 kr. om måneden, mens mænd tjente 52.915 kr. om måneden, hvilket er en forskel på 2.246 kr. eller 4 pct. Lønforskellen var størst i den regionale sektor, hvor den lå på 15 pct. Forskellige faktorer kan have indflydelse på lønforskellen, herunder at mænd og kvinder varetager forskelligt arbejde., Månedslønninger fordelt efter sektor og køn. 2024,  , I alt, Stat, Region, Kommune, Privat,  , kr., I alt, 51, 675, 51, 832, 50, 466, 44, 142, 53, 902, Mænd, 55, 025, 52, 915, 57, 003, 45, 978, 56, 153, Kvinder, 47, 901, 50, 669, 48, 382, 43, 564, 49, 891,  , pct., Lønforskel, 12,9, 4,2, 15,1, 5,2, 11,2, Anm.: Datagrundlaget er ekskl. elever og unge lønmodtagere under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I forbindelse med dataindsamlingen er der indført et nyt indberetningsfelt vedrørende opsparet fritvalgsordning i den private sektor. Ved implementeringen og opgørelsen af lønstrukturstatistikken 2024 har det som følge heraf været nødvendigt at frasortere ca. 2 pct. flere observationer end normalt på grund af problemer med kvaliteten af indberetningerne. Dette berører særligt timelønnede i den private sektor. Tal for den private sektor vedr. timelønnede er derfor behæftet med større usikkerhed end normalt., Nyt fra Danmarks Statistik, 29. september 2025 - Nr. 279, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2026, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51150

Nyt

NYT: Manglen på arbejdskraft er aftaget i erhvervslivet

Konjunkturbarometer for erhvervene november 2025

Erhvervstillid, Indikatortal 101,2, november 2025, Ændring -0,2 point, oktober - november, Se tabel, Konjunkturbarometer for erhvervene november 2025, Over længere tid har meldingerne om mangel på arbejdskraft været aftagende, siden de toppede i hhv. 2021 og 2022. I november meldte 6 pct. af virksomheder i industrien, at deres produktion er begrænset af mangel på arbejdskraft, hvilket er den laveste andel siden oktober 2020. Højdepunktet blev nået i april 2022, hvor andelen var på 46 pct. For serviceerhvervene er der nu 19 pct. af virksomhederne, der er begrænset af mangel på arbejdskraft, hvilket stadig er højere end perioden op til den store stigning i 2021, men noget lavere end rekorden fra juni 2022, der også lød på 46 pct. Bygge og anlæg har historisk haft mere udbredte meldinger om mangel på arbejdskraft end serviceerhverv og industri. Andelen i november er på 25 pct. af virksomhederne og er således den højeste blandt de tre erhverv. Da rekorden her blev sat i september 2021, var det 48 pct. af virksomhederne, der var begrænset af mangel på arbejdskraft. Mangel på efterspørgsel er den mest udbredte produktionsbegrænsning for alle tre erhverv i november., Kilde: , statistikbanken.dk/kbi3, , , kbs2, , , kbyg33, Erhvervstilliden falder, Erhvervstillidsindikatoren, , der sammenvejer forventningerne i industrien, bygge og anlæg, detailhandel og serviceerhverv, falder i november til 101,2 fra 101,9 i oktober. For de fire underliggende tillidsindikatorer falder industrien fra 92,3 til 89,0, hvilket er det laveste niveau siden februar 2023. Bygge og anlæg stiger til 101,1 fra 100,6, og detailhandel stiger fra 104,3 til 109,2, mens serviceerhverv falder fra 105,4 til 104,5. Værdien 100 afspejler det historiske gennemsnit for hver indikator. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/etillid, og , Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf), Kilde: , www.statistikbanken.dk/etillid, og , Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf), Tillidsindikatorer og udvalgte forventninger, Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk), 2024, 2025,  , Nov., Juni, Juli, Aug., Sep., Okt., Nov., Tillid, Erhvervstillidsindikator, 105,7, 103,2, 104,8, 103,3, 103,6, 101,9, 101,2, Industri, Tillidsindikator, 105,9, 98,4, 98,9, 99,9, 92,1, 92,3, 89,0,  , Produktionsforventning, 9, 20, 23, 29, 9, 9, 2,  , Beskæftigelsesforventning, 9, 5, 4, 11, -15, -14, -21, Bygge og anlæg, Tillidsindikator, 101,9, 101,3, 99,5, 99,8, 100,1, 100,6, 101,1,  , Omsætningsforventning (sk), 1, 1, -1, -3, -1, -1, -1,  , Beskæftigelsesforventning (sk), 1, 1, -3, -2, -3, 1, -3, Serviceerhverv, Tillidsindikator, 105,3, 106,8, 109,2, 106,4, 107,9, 105,4, 104,5,  , Omsætningsforventning, 10, 10, 10, 9, 10, 7, 9,  , Beskæftigelsesforventning, 4, 4, 7, 4, 5, 2, 2, Detailhandel, Tillidsindikator, 103,9, 95,2, 96,5, 95,6, 105,9, 104,3, 109,2,  , Omsætningsforventning, 28, 6, 6, 9, 24, 19, 27,  , Beskæftigelsesforventning, -1, -5, -3, -2, 8, 5, 6, Anm.: Tillidsindikatorerne er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100, mens forventningerne udtrykker nettotallet, der angiver andelen af positive svar i procent fratrukket andelen af negative svar. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/2459, Find flere konjunkturbarometertal, På , www.statistikbanken.dk/2459, findes mere detaljerede tal for konjunkturbarometrenes underbrancher. Temasiden , Et overblik over dansk økonomi, giver desuden et aktuelt billede af tilstanden i dansk økonomi for en række udvalgte indikatorer., Erhvervstillid, Indikatortal 101,2, november 2025, Ændring -0,2 point, oktober - november, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 21. november 2025 - Nr. 328, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2025, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Konjunkturbarometer for erhvervene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50408

Nyt

NYT: Flere virksomheder varetager egen it-sikkerhed

It-anvendelse i virksomheder 2025

It-anvendelse i virksomheder 2025, Andelen af virksomheder, der selv varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget fra 2024 til 2025. I 2024 brugte halvdelen af virksomheder med mindst 10 ansatte egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens det i 2025 er næsten 3 ud af 5 virksomheder. Modsat er andelen af virksomheder, der bruger eksterne leverandører til varetagelsen af it-sikkerhed, faldet fra 73 pct. i 2024 til 68 pct. i 2025. Generelt anvender virksomheder fortsat mest eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., Inden for alle størrelsesgrupper håndteres it-sikkerhed i stigende grad internt, Andelen af virksomheder, der anvender egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget på tværs af alle størrelsesgrupper fra 2024 til 2025. Især i de små virksomheder med 10-49 ansatte er brugen af egne ansatte øget med en stigning fra 45 pct. af virksomhederne i 2024 til 55 pct. i 2025. Modsat er brugen af eksterne leverandører faldet på tværs af alle størrelsesgrupper. , Særligt store virksomheder udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter internt, Andelen af virksomheder, der bruger både egne medarbejdere og eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er størst blandt virksomheder med mindst 250 ansatte. Virksomheder i størrelseskategorierne '100-249 ansatte' og 'mindst 250 ansatte' benytter i 2025 i højere grad egne ansatte end eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. I 2025 angiver mere end 4 ud af 5 virksomheder med 100-249 ansatte, at egne medarbejdere udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens 3 ud af 4 af virksomhederne i samme størrelsesgruppe bruger eksterne leverandører. For virksomheder med 250 ansatte og derover er det mere end 9 ud af 10 virksomheder, der bruger egne medarbejdere, mens 83 pct. bruger eksterne medarbejdere., Branchemæssige forskelle på varetagelse af it-sikkerhed, På tværs af brancher ses en forskel i, hvem der udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter for virksomheden, ., Særligt i forhold til brugen af egne ansatte til varetagelsen af it-sikkerhed ses en forskel mellem brancherne. Mere end 9 ud af 10 virksomheder inden for information og kommunikation har i 2025 egne ansatte, som varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. Modsat udfører kun en tredjedel af virksomhederne inden for bygge og anlæg it-sikkerhedsmæssige aktiviteter ved hjælp af egne ansatte. Forskellene mellem brancherne er mindre, når det gælder brugen af eksterne leverandører til it-sikkerhed. Her anvender virksomheder inden for information og kommunikation i lavere grad eksterne leverandører i forhold til andre brancher. 58 pct. af virksomhederne inden for information og kommunikation bruger eksterne leverandører, mens 77 pct. inden for industri anvender eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., Nyt fra Danmarks Statistik, 5. september 2025 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51817

Nyt