Gå til sidens indhold
Publikation

Befolkningens brug af internet 2009

Publikationen beskriver danskernes adgang til og brug af internettet.

Statistikken er fordelt på baggrundsvariable som køn, alder, familietype, beskæftigelse, uddannelse og antal børn i familien mv.

Undersøgelsen er foretaget i april 2009 og dækker følgende emner:

  • adgang til computere og internet, herunder bredbånd og mobilt bredbånd
  • brug af internet, herunder brug af sociale netværkstjenetser
  • anskaffelse og deling af digitalt indhold
  • kontakt til offentlige myndigheder
  • anvendelse mobiltelefon
  • e-handel, herunder pengespil, forbrugsmønstre og problemer med internetkøb.

For første gang indeholder undersøgelsen desuden spørgsmål om miljøvenlig it-anvendelse.

Mænd bruger flest penge på e-handel
Publikationen konkluderer bl.a., at:

  • Mænd bruger flere penge end kvinder på nettet. Hver femte e-handlende mand har således brugt over 5.000 kr. de seneste tre måneder mod kun hver syvende kvinde.
  • 86 pct. af de danske familier har computer i deres hjem, 83 pct. har internet, og 76 pct. har bredbånd.
  • Flest har adgang til bredbånd i Region Hovedstaden (80 pct.), mens andelen af personer med bredbånd i Region Sjælland er lavest (71 pct.).
  • Internettjenester med brugerskabt indhold (fx sociale netværkstjenester og blogs) er mere populære end nogensinde; hver anden internetbruger anvender sociale netværkstjenester som fx Facebook.
  • Download af digitalt indhold (fx software, musik og spil) fra internettet stiger kraftigt. Mere end halvdelen (52 pct.) af internetbrugerne downloadede software som fx antivirusprogrammer i 2009 mod 35 pct. i 2008.
  • To ud af tre danskere (2,6 mio. personer) handler på nettet. De fleste køber kulturelle oplevelser og rejser.

Netmagasinet tegner et billede af den e-handlende
Læs mere om befolkningens brug af internet i Netmagasinet Bag Tallene. En artikel tager pulsen på de e-handlende og tegner et billede af, hvem der handler, hvor meget og hvad, der bliver handlet.

Tidligere udgivelser
"Befolkningens brug af internet" udkom tidligere i serien Statistiske Efterretninger.

Befolkningens brug af internet

Hent som pdf

Hele publikationen

Kolofon

Befolkningens brug af internet
Kultur og fritid
ISBN pdf: 978-87-501-1794-0
Udgivet: 26. oktober 2009 kl. 09:30
Antal sider: 84
Kontaktinfo:
Agnes Tassy
Telefon: 24 81 48 78

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig