Gå til sidens indhold

Resultatet for økologiske bedrifter faldt i 2023

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2023

Driftsresultatet for økologiske heltidsbedrifter blev 0,4 mio. kr. pr. bedrift i 2023, hvilket var 1,9 mio. kr. mindre end i 2022 og det laveste resultat siden 2013. Udviklingen skal ses i lyset af, at driftsresultaterne toppede i 2022, især på baggrund af høje mælkepriser, og finansieringsomkostningerne steg med 0,8 mio. kr. til 1,6 mio. kr. i 2023. Der var tilbagegang for alle driftsformer.

Gennemsnitlige driftsresultater for økologiske heltidslandbrug fordelt på bedriftstyperKilde: www.statistikbanken.dk/jord2

Negativt resultat efter ejeraflønning

Efter driftsresultatet reduceres med en (beregnet) aflønning af ejerens timer, blev det i gennemsnit til et underskud på 79.000 kr. for økologiske bedrifter i 2023 mod et overskud på 1,8 mio. kr. i 2022. Kun malkekvægbedrifter og fjerkræbedrifter havde positive resultater efter ejeraflønning i 2023.

Presset salg rammer svinebedrifter

Mens driftsresultatet for økologiske svinebedrifter faldt med 1,3 mio. kr. til -1,0 mio. kr. i 2023, steg resultatet for konventionelle svinebedrifter med 0,7 mio. kr. til 3,2 mio. kr. Forskellen skyldes blandt andet prisudviklingen, hvor prisen pr. solgt økologisk slagtesvin i 2023 (2.121 kr.) lå på niveau med 2022, samtidig med at  afregningsprisen for konventionelle slagtesvin steg med 16 pct., se www.statistikbanken.dk/lpris31. I 2023 lagde inflation og stigende omkostninger pres på salg af økologiske varer, hvilket især ramte salg af dyrere varegrupper som økologisk kød, se www.statistikbanken.dk/oek03 .

Lavere mælkepriser giver udslag i bruttoudbytte og resultat

For økologiske bedrifter blev den gennemsnitlige afregningspris 3,99 kr. pr. kg mælk i 2023, hvilket var 40 øre mindre end i 2022. Det afspejlede sig i bruttoudbyttet, der faldt med 1,2 mio. kr. til 12,8 mio. kr. pr. bedrift fra 2022 til 2023. Driftsomkostningerne steg med 0,3 mio. kr. til 10,7 mio. kr. og finansieringsomkostningerne med 1,1 mio. kr. til 1,9 mio. kr. i 2023, primært pga. øgede renteudgifter. Efter tilskud blev driftsresultatet 0,8 mio. kr. i 2023, hvilket er 2,7 mio. kr. mindre end i 2022.

Større areal men færre køer på malkekvægsbedrifter

Fra 2022 til 2023 faldt antallet af økologiske malkekvægbedrifter med 35 til 310, primært bedrifter med færre end 300 køer. Samtidig faldt antallet af malkekøer primo pr. bedrift i gennemsnit med 1 pct. til 215, mens arealanvendelsen steg med 6 pct. til 305 ha.

Økologiske malkekvægbedrifter samt samlet arealanvendelse (ha) og antal malkekøerKilde: www.statistikbanken.dk/jord2

Færre heltidsbedrifter

Fra 2022 til 2023 faldt antallet af økologiske heltidsbedrifter med 91 til 636 bedrifter, svarende til en reduktion på 13 pct. Faldet var størst for økologiske svine- og fjerkræbedrifter med hhv. 26 pct. og 13 pct., mens antallet af økologiske malkekvæg- og planteavlsbedrifter faldt hhv. 10 pct. og 9 pct. På tværs af driftsformer steg den samlede gennemsnitlige arealanvendelse med 24,0 ha til 282,6 ha i 2023, svarende til en forøgelse på 9 pct. Det kunne ikke opveje nedgangen i antal bedrifter, hvilket betød en samlet nedgang i areal omlagt til økologi, se www.statistikbanken.dk/oek011. Målt i antal udgjorde de økologiske bedrifter fortsat 10 pct. af alle heltidsbedrifter i 2023.

Alle jordbrug

Med denne offentliggørelse er samtlige tabeller om jordbrugets regnskaber 2023 i Statistikbanken fuldt opdaterede.

Hovedtal for økologiske heltidslandbrug

 

Malkekvæg

Svin

Fjerkræ

Planteavl

Alle

 

2022

2023

2022

2023

2022

2023

2022

2023

2022

2023

 

antal

Bedrifter

345

310

50

37

54

47

185

169

727

636

pr. bedrift

Arealanvendelse, ha

287

305

192

202

68

73

311

335

259

283

1.000 kr. pr. bedrift

Resultat af primær drift

3671

2122

834

200

1052

1241

1817

900

2459

1431

heraf miljøtilskud

273

426

165

235

79

103

316

450

264

395

Finansieringsomk.

822

1930

1044

1603

23

715

1176

1619

776

1594

Generelle driftstilskud

666

647

545

432

159

160

672

713

588

584

Driftsresultat

3515

839

335

-971

1188

687

1313

-6

2272

421

Driftsresultat efter ejeraflønning

2956

290

-189

-1549

788

265

942

-440

1779

-79

Nøgletal

Pct. pr. bedrift

Afkastningsgrad

6,5

3,6

1,9

0,1

2,2

2,5

4,3

2,0

5,0

2,7

Soliditetsgrad

23,4

22,9

22,6

22,5

53,4

52,6

32,3

32,9

30,2

29,6

Kilde: www.statistikbanken.dk/jord2 og jord7

Nyt fra Danmarks Statistik

3. oktober 2024 - Nr. 287

Hent som PDF
Næste udgivelse: 25. september 2025

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken er baseret på en stikprøve på 167 ud af en population på 1.464 fuldt omlagte økologiske landbrugsbedrifter med en minimumsomsætning (Standard Output) på 25.000 euro. I statistikdokumentation om Regnskabsstatistik for jordbrug findes mere information om kilder og metoder. Data indsendes til EUs informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN), der sammenstiller landenes data i FADN databasen.

Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. 

Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. 

Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med 223,50 kr. i timen. 

Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. 

Soliditetsgrad viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation