Gå til sidens indhold

Landbrugets resultat næsten halveret i 2023

Regnskabsstatistik for landbrug 2023

Driftsresultatet for heltidslandbrug blev 1,6 mio. kr. pr. bedrift i 2023, hvilket var næsten en halvering i forhold til 3,1 mio. kr. i 2022. Det er alligevel det næstbedste resultat de seneste ti år. Især en stigning i finansieringsomkostninger på 1,0 mio. kr. til 1,7 mio. kr. påvirkede det gennemsnitlige resultat negativt. Finansieringsomkostningerne, med indregnede konverteringsgevinster, ramte i 2022 det laveste niveau siden finanskrisen. Konverteringer af realkreditlån med lav pålydende rente har reduceret landbrugets gæld. Det har i 2023 til gengæld betydet øgede rentebetalinger, hvilket samlet set gav renteudgifter i pct. af gælden på det højeste niveau siden 2008-2009.

Driftsresultat i gennemsnit for heltidslandbrug og hoveddriftsformer (løbende priser)Kilde: www.statistikbanken.dk/jord2

5.000 færre heltidsbedrifter på ti år

I 2023 var der 6.247 heltidslandbrug. Det er 5.000 færre end for ti år siden, og faldet er sket for konventionelle bedrifter, idet antallet af økologiske heltidsbedrifter er uændret med ca. 630 bedrifter. For bedrifter med svin er der især blevet færre bedrifter specialiseret i slagtesvin. Der var ca. 1.300 bedrifter med specialisering i slagtesvin i 2013, mens der i 2023 var lidt under 600 tilbage. Der er nu flere svinebedrifter (632), hvor specialiseringen er smågriseproduktion.

Dårligt vejr og lavere priser

2023 bød på vanskelige vejrforhold for planteavlen med først tørke i vækstperioden og siden megen nedbør. Samtidig faldt priserne på eksempelvis korn, raps og mælk. Det betød, sammenholdt med førnævnte forøgelse af finansieringsomkostningerne, at driftsresultatet faldt med 2,0 mio. kr. til 0,6 mio. kr. for driftsform planteavl i 2023. For malkekvæg faldt driftsresultatet med 2,8 mio. kr. til 2,0 mio. kr. for konventionelle bedrifter og med 2,5 mio. kr. til 1,0 mio. kr. for økologiske bedrifter.

Meget stærkt resultat for bedrifter med smågriseproduktion

Smågrise kunne i 2023 afsættes til en gennemsnitpris på 651 kr. for salg til hjemlige aftagere eller til eksport. Det medvirkede til et rekordniveau på 5,2 mio. kr. i driftsresultat for smågriseproducenter, hvilket er 1 mio. kr. bedre end det hidtil bedste år - 2019. For bedrifter specialiseret i slagtesvin (med indkøb af smågrise) faldt driftsresultatet derimod til 1,6 mio. kr. mod 3,4 mio. kr. året før. Situationen med høje priser på smågrise underbygger dermed udviklingen mod større eksport af grise og færre slagtninger i Danmark og bedrifter med slagtesvin som fx beskrevet i: Der eksporteres flere grise end der slagtes (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:314).

Driftsresultat og salgspriser for heltidslandbrug med smågrise og slagtesvin (løbende priser)Kilde: www.statistikbanken.dk/jord2 - konventionelle driftsformer Søer med smågriseproduktion og Slagtesvin. Priser beregnet ud fra de anvendte datasæt.

Afkastningsgrad og resultat efter ejeraflønning

Afkastningsgraden (se begreb) blev i gennemsnit for heltidslandbrugene 4,5 pct. i 2023. Den varierede fra 2,6 pct. for planteavl til 6,9 pct. for svin (9,6 pct. for smågriseproducenter). For både planteavl, malkekvæg og svin var der positive driftsresultater efter ejeraflønning, hvilket svarer til en positiv opsparing for året.

Negativt driftsresultat for deltidsbedrifter

Antalsmæssigt er der med lidt under 10.000 deltidslandbrug flere, end der er heltidslandbrug i Danmark. De er overvejende koncentreret om planteavl og har ikke så stor betydning for den samlede landbrugsproduktion. Driftsresultatet for deltidsbedrifter blev i gennemsnit på -71.000 kr. i 2023 efter tre år i 2020-2022 med positive driftsresultater.

Regnskabsresultater for landbrug

 

Heltidsbedrifter

Deltidsbedrifter 1

Alle

 

2021

2022

2023*

2021

2022

2023*

2021

2022

2023*

 

antal

Bedrifter

7598

7223

6247

9361

9741

9931

16699

16700

16177

1.000 kr. pr. bedrift

Bruttoudbytte

9720

12828

13374

854

1027

822

4898

6142

5669

Driftsomkostninger

8022

9650

10702

703

756

841

4041

4610

4649

Resultat af primær drift

1697

3178

2672

152

271

-19

857

1532

1020

Finansieringsomkostninger

939

671

1664

104

59

192

485

324

761

Generelle driftstilskud

532

557

616

137

127

140

319

315

324

Driftsresultat

1289

3065

1623

185

339

-71

691

1523

583

Driftsresultat efter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ejeraflønning

793

2574

1110

-1

166

-245

364

1214

279

 

pct., pr. bedrift

Afkastningsgrad

3,3

5,8

4,5

0,8

1,7

-0,4

2,7

4,8

3,3

Soliditetsgrad efter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

hensættelser

26,1

30,2

31,0

45,1

47,2

46,5

31,6

35,3

35,6

Anm.: Gennemsnit for alle konventionelle og økologiske landbrugsbedrifter.
*Foreløbige tal.
1) Deltidsbedrifter inden for statistikkens undersøgelsesområde, dvs. med et Standard Output på mindst 25.000 Euro. Herudover findes jf. Landbrugs- og gartneritællingen yderligere godt 13.000 små deltidsbedrifter i 2023.
Kilde: www.statistikbanken.dk/jord1, jord2, jord3, jord6, jord7 og jord8

Regnskabsresultater for landbrugets hoveddriftsformer (heltidsbedrifter)

 

Planteavl
 

Svin
 

Malkekvæg
 

Malkekvæg,
økologisk

 

2021

2022

2023*

2021

2022

2023*

2021

2022

2023*

2021

2022

2023*

 

antal

Bedrifter

2131

2154

1938

2006

1797

1442

1987

1847

1676

364

345

307

 

1.000 kr. pr. bedrift

Bruttoudbytte

5688

7492

7319

14350

19065

23041

10808

15426

14840

10701

14066

12732

Driftsomkostninger

3929

4659

5676

12935

16425

18115

8755

10591

11954

8440

10395

10539

Resultat af primær drift

1759

2832

1643

1415

2641

4926

2053

4836

2887

2261

3671

2193

Finansieringsomkostninger

1128

957

1907

941

557

2142

840

516

1363

1027

822

1958

Generelle driftstilskud

733

757

858

437

471

557

475

499

448

613

666

732

Driftsresultat

1363

2632

595

911

2556

3340

1688

4819

1971

1847

3515

967

- bedste fjerdedel

3262

5978

2762

3644

7231

9330

3894

10561

4780

3990

6886

2888

- dårligste fjerdedel

-10

427

-994

-1633

1169

-292

261

1334

209

507

847

-772

Driftsresultat efter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ejeraflønning

927

2205

137

417

2075

2830

1127

4258

1403

1312

2956

388

 

pct. pr. bedrift

Afkastningsgrad

3,2

4,7

2,6

2,3

4,1

6,9

4,6

10,6

5,9

4,6

6,5

4,0

Soliditetsgrad efter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

hensættelser

31,9

34,5

35,0

24,9

28,6

29,3

19,9

26,5

27,0

20,3

23,4

23,7

Anm.: Konventionelle landbrugsbedrifter, hvor intet andet er nævnt.
*Foreløbige tal.
Kilde: www.statistikbanken.dk/jord2 og jord7

Nyt fra Danmarks Statistik

10. juli 2024 - Nr. 210

Hent som PDF
Næste udgivelse: 8. juli 2025

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen. Usikkerheden for eksempelvis driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter med malkekvæg er beregnet til, at gennemsnittet på 4,813 mio. kr. med 95 pct. sandsynlighed er mellem 4,638 mio. kr. og 4,987 mio. kr. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er for 2022 aflønnet med 218,25 kr. i timen. Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation