Der sælges mindre alkohol og tobak
Salg af alkohol og tobak 2023
I 2023 er salget af cigaretter faldet 5,1 pct. i forhold til 2022. Salget af cigaretter i 2023 var på 3.852 mio. styk - det svarer til 804 styk pr. indbygger over 18 år, hvor antallet var 854 styk i 2022. Salget af cigaretter har været faldende siden 2018 - og salget er i den periode reduceret med 32 pct. Salget af alkohol er også faldet i 2023. Salget af spiritus, øl og vin er faldet hhv. 7,8 pct., 5,3 pct. og 0,9 pct.
Kilde: www.statistikbanken.dk/alko6Salget af cigaretter og røgtobak falder
Udover at salget af cigaretter faldt i 2023, ses også et fald i salget af røgtobak i forhold til 2022. I 2023 er salget faldet 15,3 pct. - fra 378 tons til 320 tons. Røgtobak omfatter løs tobak til piber og rul-selv-cigaretter.
Salget af cigarer og cigarillos er uændret
Salget af cigarer og cigarillos er uændret på 22 mio. styk i 2023 - det samme som året før.
En dansker over 18 år køber i gennemsnit 11,9 genstande om ugen
I 2023 blev der solgt, hvad der svarer til, 44,4 mio. liter ren alkohol i danske forretninger. Det svarer til, at hver dansker over 18 år i gennemsnit købte 9,3 liter ren alkohol om året eller 11,9 genstande om ugen, når én genstand svarer til 1,5 cl ren alkohol.
Salg af alkohol og tobaksvarer
|
2018 |
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
2023 |
|
mio. liter |
|||||
Salg af pilsnerækvivalenter, i alt |
360 |
359 |
355 |
383 |
378 |
358 |
Salg af vin, i alt |
154 |
150 |
161 |
169 |
151 |
150 |
Salg af spiritus, i alt |
20 |
20 |
19 |
23 |
22 |
21 |
|
1.000 liter |
|||||
Salg af alkohol i alt, ren alkohol |
44781 |
44185 |
45285 |
48935 |
46023 |
44400 |
Salg af øl, ren alkohol |
16576 |
16506 |
16335 |
17629 |
17377 |
16450 |
Salg af vin, ren alkohol |
20269 |
19671 |
21274 |
22261 |
19776 |
19769 |
Salg af spiritus, ren alkohol |
7937 |
8009 |
7676 |
9044 |
8870 |
8182 |
|
mio. stk. |
|||||
Salg af cigaretter |
5673 |
5570 |
5328 |
4826 |
4060 |
3852 |
Salg af cigarer og cigarillos |
48 |
38 |
41 |
20 |
22 |
22 |
|
ton |
|||||
Salg af røgtobak |
412 |
410 |
516 |
477 |
378 |
320 |
Anm.: Alkoholsodavand kan fra og med 2018 ikke længere opgøres særskilt. Dette skyldes, at tillægsafgiften på alkoholsodavand, der er grundlaget for beregningen, ikke længere opkræves. |
Salg af alkohol og tobak pr. person
|
2018 |
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
2023 |
|
liter |
|||||
Gns. salg af ren alkohol |
|
|
|
|
|
|
Pr. indbygger |
7,7 |
7,6 |
7,8 |
8,4 |
7,8 |
7,5 |
Pr. indbygger over 18 år |
9,7 |
9,5 |
9,7 |
10,4 |
9,7 |
9,3 |
Fordelt på typer: |
|
|
|
|
|
|
Øl |
2,9 |
2,8 |
2,8 |
3,0 |
2,9 |
2,8 |
Vin |
3,5 |
3,4 |
3,7 |
3,8 |
3,4 |
3,3 |
Spiritus |
1,4 |
1,4 |
1,3 |
1,6 |
1,5 |
1,4 |
Gns. salg af cigaretter |
|
|
|
|
|
|
Pr. indbygger |
980 |
958 |
915 |
825 |
687 |
648 |
Pr. indbygger over 18 år |
1226 |
1196 |
1140 |
1027 |
854 |
804 |
Anm.: Se anm. under første tabel. |
Nyt fra Danmarks Statistik
13. juni 2024 - Nr. 169
Hent som PDF
Næste udgivelse: 18. juni 2025
Kontakt
- Christian Lindeskov, tlf. 21 22 28 57
Kilder og metode
Datagrundlaget er oplysninger fra SKAT om provenu ved salg af afgiftsbelagte alkoholholddige drikkevarer og tobaksvarer, samt data fra Skatteministeriet.
Alkoholsodavand var eksklusive ciderprodukter til og med 2010, da cider i denne periode klassificeres som et vinprodukt. Som følge af den tillægsafgift der 1. august 2010 blev lagt på ciderprodukter, er cider fra og med 2011-tallene blive klassificeret som alkoholsodavand. Salget af alkohol og tobak bygger på den antagelse, at forretningernes indkøbte varer sælges videre til forbrugerne umiddelbart efter. Hvis forretninger køber til lager med henblik på salg året efter, holder denne antagelse ikke.