Stort overskud igen på de offentlige finanser

Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2023 marts-version

I 2023 var der et overskud på 87,1 mia. kr. på de offentlige finanser. Året før var overskuddet på 94,6 mia. kr. I 2022 og 2023 var indtægterne fra pensionsafkastskatten relativt beskedne. Det blev imidlertid opvejet af stigninger i provenuet fra andre skatter, hvor personlige indkomstskatter steg mest med henholdsvis 27,4 mia. kr. og 30,0 mia. kr. Det skal bemærkes, at beskatningen af de indefrosne feriemidler gav staten ekstraordinære skatteindtægter på 20,1 mia. kr. i 2020 og 14,6 mia. kr. i 2021.

Indtægter fra pensionsafkastskatten i 2022 og 2023

Efter en periode med høje indtægter fra pensionsafkastskatten er indtægterne i 2022 og 2023 noget lavere. I 2022 og 2023 var indtægterne henholdsvis 11,1 og 12,9 mia. kr. Indtægterne fra pensionsafkastskatten varierer meget fra år til år, da den er afhængig af bl.a. udviklingen på aktiemarkedet.

Stigende udgifter til sociale ydelser

De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 398,8 mia. kr. i 2023. Det er en stigning på 12,0 mia. kr. i forhold til 2022. Det skyldes hovedsageligt en stigning i udgifterne til pensioner, som kan forklares med en stigning i antallet af personer på pension samt i satserne. Derudover var der mindre ændringer i en lang række andre sociale ydelser.

Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser

Danmarks Statistik offentliggør i 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæiske aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics -HERP).

HERP er aftalt mellem Europa-Kommissionen (Eurostat) og den Europæiske Centralbank (ECB) på den ene side og statistikbureauer og centralbanker på den anden side. HERP tilsiger, at medlemslandene samtidig hvert femte år skal gennemføre en såkaldt benchmark revision - eller hovedrevision, som vi kalder det -  af de økonomiske makrostatistikker.

Grunden til, at der gennemføres benchmark revisioner af makrostatistikkerne er, at vi ønsker at implementere nye datakilder og nye metoder i beregningerne for hele tidsserien og - når sådanne foreligger - også at implementere opdaterede internationale manualer, som i EU-regi bliver omsat til ny EU-lovgivning. På den måde kan nye fænomener i økonomien blive afspejlet i tidsserien og ny viden kan blive indarbejdet.

Et vigtigt fokus for Eurostat med at gennemføre benchmark-revisioner er, at sikre at data til opfyldelse af landenes europæiske forpligtigelser er retvisende og sammenlignelige, herunder især opgørelserne af bruttonationalindkomsten (BNI) og det offentlige over-/underskud og den offentlige gæld i forbindelse med Excessive Deficit Procedure (EDP).

Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Fx revideres input-outputtabellerne tilbage til 1966.

De hovedreviderede tal offentliggøres fra juni 2024.