Gå til sidens indhold

Stigende aktivitet i musikskolernes øvrige kunstfag

Musikskoler 2022:2023

I skoleåret 2022/23 var der tilmeldt 64.000 elever på de danske musikskoler, som gennemførte 93.100 aktiviteter. Dette var på samme niveau som i sæsonen 2021/22. Fag inden for sammenspil og forskole var de to største fagområder med hhv. 23.600 og 16.600 aktivitetselever i 2022/23. Dette svarede til hhv. 25 og 18 pct. af elevernes samlede aktiviteter. Blandt instrumentfagene toppede tasteinstrumenter med 11.900 aktivitetselever. Øvrige kunstfag var det fjerde største fagområde og gik fra 8.100 aktivitetselever i skoleåret 2021/22 til 9.200 i 2022/23. Dette svarede til en stigning på 14 pct., hvilket var den største relative stigning på tværs af alle fagområder.

Udviklingen i elevernes aktiviteter på musikskoler efter fagKilde: www.statistikbanken.dk/skolm02a

Flest piger går til øvrige kunstfag

Musikskolerne udbyder mange forskellige fagområder inden for musik, men har derudover et bredt udbud af øvrige kunstfag. Sorteret efter tilmeldinger var visuel kunst, dans og scenekunst de største fag indeholdt i fagområdet øvrige kunstfag. På de øvrige kunstfag var 87 pct. af eleverne i 2021/22 piger og kvinder, hvilket var på samme niveau i 2022/23, hvor de udgjorde 88 pct. af fagtilmeldingerne. Piger under 15 år udgjorde i begge år 79 pct. heraf.

Aktivitetselever pr. indbygger ligger højest i landkommunerne

Som led i et nyt samarbejde mellem Danmarks Statistik, Dronning Marys Center og Københavns Universitet er musikskolestatistikken blevet udvidet med en tabel over aktivitetselever på musikskolerne målt pr. tusinde indbygger. Statistikken viser, at der i 2022/23 var 18 aktivitetselever i landkommunerne pr. tusind indbygger, hvilket var højere end de øvrige kommunegrupperinger. Provinskommuner og oplandskommuner havde lidt under 17 aktivitetselever pr. tusind indbygger, hvor storbykommuner og hovedstadskommuner lå lavest med omkring 14 aktivitetselever pr. tusind indbygger.

Elevers aktiviteter på musikskoler pr. 1000 indbygger efter kommunegruppe

 

2021/22

2022/23

 

antal

Hovedstadskommuner

13,7

13,8

Storbykommuner

14,2

14,1

Provinsbykommuner

16,8

16,7

Oplandskommuner

16,5

16,6

Landkommuner

17,6

17,6

Kilde: www.statistikbanken.dk/laby41

Musikskolernes omfang af personale var på niveau med 2021/22

I sæsonen 2022/23 beskæftigede musikskolerne 1.610 årsværk fordelt på 2.600 ansatte, hvilket var nogenlunde på niveau med sæsonen 2021/22. Årsværkene blandt de fastansatte undervisere til øvrige kunstfag steg fra omkring 70 til 80 årsværk svarende til en vækst på 17 pct. Størstedelen af stigningen skyldes flere fastansatte undervisere inden for kunstarten visuel kunst.

Procentvis fordeling af fastansatte undervisere i øvrige kunstfag efter kunstart, 2022/23Kilde: www.statistikbanken.dk/skolm04a

Ny statistik om talentelever på musikskolerne

I sæsonen 2022/23 blev der i alt registeret 1.420 talentelever på de danske musikskoler inden for kunstarterne musik, visuel kunst, scenekunst, dans, film og administration og øvrige kunstarter. Opgørelsen over talentelever er en udbygning af den hidtidige musikskolestatistik, som er udviklet i samarbejde med en følgegruppe bestående af Danske Musik- og Kulturskoler, MGK-lederkredsen, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen. Se mere i www.statistikbanken.dk/20370.

Talentelever på musikskoler efter kunstart, 2022/23

 

Musik

Visuel kunst

Scenekunst

Dans

Film og animation

Øvrige

 

antal

Hele landet

1.090

130

90

80

20

10

Anm.: Tallene i tabellen er afrundet til hele 10'ere.
Kilde: www.statistikbanken.dk/skolm06

Nyt fra Danmarks Statistik

3. april 2024 - Nr. 94

Hent som PDF
Næste udgivelse: 26. februar 2025

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning.
Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation