Gå til sidens indhold

Musikskoler

Formålet med statistikken er at belyse aktiviteterne på musikskoler i Danmark. Statistikken omfatter de kommunale og selvejede musikskoler i Danmark, som modtager statslige driftstilskud. Statistikken er udarbejdet for sæsonen 2012/13 og frem, af Danmark Statistik på vegne af Kulturministeriet. Tidligere har Styrelsen for Bibliotek og Medier (det nuværende Slots- og Kulturstyrelsen) udarbejdet en tilsvarende statistik.

Indhold

Statistikken er en årlig opgørelse af kommunale musikskoletilbud, nøgletal for musikskoler, elevaktiviteter i form af fx instrument – og sammenspilshold, personaleopgørelser og udvalgte økonomiske nøgletal. Resultaterne er primært opgjort på enkeltkommuneniveau.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Data indsamles fra musikskolerne gennem et spørgeskema og via en overførsel af detaljerede data gennem musikskolernes elevadministrationssystem. Desuden indhentes tilskudsadministrative data fra Slots- og Kulturstyrelsen. Data valideres gennem registeropslag og sammenligninger med tidligere indberetninger, og de fejlsøgte data tabelleres og formidles gennem Statistikbanken.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Statistikken er primært relevant for interesseorganisationer og myndigheder, der beskæftiger sig med musikskoler, men har også almen interesse. Statistikken giver mulighed for at følge udviklingen i aktiviteter og organisering af musikskolerne.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Den samlede præcision for resultater vedrørende sammenspil, instrumenter og nøgletal for musikskolernes økonomi og personale vurderes at være høj. Musikskolernes aktiviteter i skoler og institutioner samt udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og biblioteker er undervurderet pga. manglende registreringer. Registreringen af MGK-elever i de administrative systemer vurderes at være af varierende kvalitet.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Statistikken udkommer ca. 7 måneder efter referencetidens udløb på det annoncerede tidspunkt. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Statistikken er ikke direkte sammenlignelig med tidligere udførte statistikker på musikskoler pga. forskelle i opgørelsesmetoder. Den Europæiske Musikskole Union offentliggør resultater vedr. musikskoleaktiviteten fra de europæiske lande. Musikskolerne indgår som en del af erhvervsstatistikken for branchen ”Undervisning i kulturelle discipliner” (branchekode DB07: 86.52.00).

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Statistikken udgives årligt i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under Musikskoler. Derudover indgår tallene i publikationen Kultur. Se mere på statistikkens emneside.

Læs mere om tilgængelighed