Gå til sidens indhold

Tjenester trækker eksporten ned i april

Betalingsbalance og udenrigshandel april 2023

I april faldt den samlede eksport af varer og tjenester med 1,2 pct. til 155 mia. kr., hvilket skyldes et fald i eksporten af tjenester. Den samlede import faldt med 3,1 pct. til 129 mia. kr. Den samlede eksport er over de seneste tre måneder faldet med 5,8 pct., mens importen er faldet med 7,4 pct. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving.

Eksport og import af varer og tjenester, løbende priser, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/bbm

Overskuddet på varehandlen steg i april

I april lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 35,6 mia. kr., hvilket er 2,6 mia. kr. mere end i marts måned. Stigningen skyldes en stigning i overskuddet på handlen med varer, som følge af et fald i importen af varer, der krydser den danske grænse.

Betalingsbalancens løbende poster, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/bbm

Fald i mængderne på vareimporten

Udenrigshandlen påvirkes af udviklingen i såvel priser som mængder. Enhedsværdiindekset udtrykker den ændring i værdien af de importerede og eksporterede varer, der hovedsageligt fremkaldes af prisændringer, mens kvantumindekset viser den ændring i værdien, der skyldes mængdeændringerne. For eksporten af varer steg priserne kraftigt i 2022, men har dog stabiliseret sig det seneste halve år. For importen har der gennem det seneste halve år været et fald i mængderne, hvilket primært skyldes et fald i medicinalvarer samt animalske og vegetabilske olier.

Indeks for udenrigshandel med varer, sæsonkorrigerede talKilde: www.statistikbanken.dk/uhixm

Betalingsbalancens løbende poster

 

Sæsonkorrigerede tal

Faktiske tal

 

2023

Udvikling

Januar-april

 

Mar.

Apr.

Apr.1

3 mdr.2

2022

2023

 

mia. kr.

pct.

mia. kr.

Løbende poster i alt

33,0

35,6

..

..

87,1

104,8

Indtægter

186,9

182,7

-2,2

-4,3

696,2

730,4

Udgifter

153,9

147,1

-4,4

-6,6

609,1

625,6

Varer og tjenester

24,1

26,2

..

..

88,5

100,0

Eksport

156,7

154,7

-1,2

-5,8

604,1

614,3

 Import

132,6

128,5

-3,1

-7,4

515,6

514,2

Varer

17,6

19,4

..

..

18,8

77,5

Eksport

90,2

89,9

-0,3

-2,8

325,3

363,6

Import

72,6

70,5

-2,9

-6,3

306,5

286,2

Varer som krydser dansk grænse

5,4

9,2

..

..

-0,4

34,8

Eksport

71,5

73,2

2,3

-5,4

275,7

295,2

Import

66,1

63,9

-3,3

-6,4

276,1

260,4

Varer som ikke krydser dansk grænse

12,2

10,2

..

..

19,1

42,7

Eksport

18,7

16,8

-10,1

9,1

49,5

68,4

Import

6,5

6,6

1,1

-5,2

30,4

25,8

Tjenester

6,5

6,8

..

..

69,8

22,6

Eksport

66,5

64,8

-2,6

-9,6

278,9

250,6

Import

60,0

58,0

-3,3

-8,8

209,1

228,0

Indkomst

11,2

10,7

..

..

7,2

11,1

Indtægter

27,0

25,5

-5,7

7,3

77,9

100,2

Udgifter

15,8

14,8

-6,7

1,5

70,8

89,1

Løbende overførsler

-2,2

-1,3

..

..

-8,6

-6,4

Indtægter

3,2

2,5

-21,5

-17,3

14,1

15,9

Udgifter

5,5

3,9

-29,3

-6,4

22,7

22,3

Kapitaloverførsler mv.

0,3

0,4

..

..

1,2

1,3

Fordringserhvervelse, netto

33,3

35,9

..

..

88,2

106,1

1 April 2023 i forhold til marts 2023.
2 Februar-april 2023 i forhold til november 2022-januar 2023.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bbm

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Årsopdatering

I forbindelse med denne offentliggørelse er der gennemført en planlagt opdatering for perioden 2020-2023.

Varer og tjenester er opdateret på baggrund af ny viden som følge af den løbende kvalitetssikring, hvilket giver ændringer for få større virksomheder.

Revisioner til 2022 er især påvirket af en ændring i strukturen af en stor virksomhed, hvor aktivitet fra en udenlandsk filial er overført til det danske moderselskab. Denne ændring påvirker især revisioner på tjenesteeksport (søtransport).

Desuden er der implementeret en ny stikprøve for udenrigshandel med tjenester, hvilket især påvirker tjenestehandlen, men også transaktioner på varer, der ikke krydser grænsen.

De opdaterede tal indarbejdes sammen med andre kilder i den kommende version af nationalregnskabet. Den opdaterede udgave af nationalregnskabet, der dækker perioden 2020-2022, vil blive offentliggjort 30. juni 2023.

Ændringer af betalingsbalancens løbende poster siden offentliggørelsen 9. maj 2023

 

2020

2021

2022

20231

 

mia. kr.

Løbende poster i alt

4,9

4,7

15,4

6,4

Indtægter

2,5

23,1

45,5

8,9

Udgifter

-2,3

18,4

30,1

2,4

Varer

0,8

-6,2

-2,9

-3,5

Eksport

1,6

-7,2

4,4

-6,2

Import

0,8

-1,1

7,3

-2,7

Varer, som krydser dansk grænse

0,0

-3,6

-4,3

-3,7

Eksport

0,0

-5,7

5,2

-5,4

Import

0,0

-2,1

9,6

-1,7

Varer, som ikke krydser dansk grænse

0,8

-2,6

1,5

0,2

Eksport

1,6

-1,6

-0,8

-0,8

Import

0,8

1,0

-2,3

-1,0

Tjenester

2,2

-1,8

19,7

3,8

Eksport

1,1

10,6

38,8

8,0

Import

-1,1

12,4

19,1

4,1

Indkomst

1,6

12,2

-8,6

6,4

Indtægter

-0,3

18,3

-1,5

6,8

Udgifter

-1,9

6,1

7,1

0,4

Løbende overførsler

0,3

0,5

7,1

-0,3

Indtægter

0,0

1,4

3,9

0,3

Udgifter

-0,2

0,9

-3,3

0,6

1 For 2023 omfatter revisionerne januar-marts.
Kilde: www.statistikbanken.dk/vbbq

Betalingsbalancens løbende poster før og efter årsopdateringenKilde: www.statistikbanken.dk/vbbm

Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser

Danmarks Statistik offentliggør i 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæisk aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics -HERP).

HERP er aftalt mellem Europa-Kommissionen (Eurostat) og den Europæiske Centralbank (ECB) på den ene side og statistikbureauer og centralbanker på den anden side. HERP tilsiger, at medlemslandene samtidig hvert femte år skal gennemføre en såkaldt benchmark revision - eller hovedrevision, som vi kalder det - af de økonomiske makrostatistikker.

Grunden til, at der gennemføres benchmark revisioner af makrostatistikkerne er, at vi ønsker at implementere nye datakilder og nye metoder i beregningerne for hele tidsserien og - når sådanne foreligger - også at implementere opdaterede internationale manualer, som i EU-regi bliver omsat til ny EU-lovgivning. På den måde kan nye fænomener i økonomien blive afspejlet i tidsserien og ny viden kan blive indarbejdet.

Et vigtigt fokus for Eurostat med at gennemføre benchmark-revisioner er, at sikre at data til opfyldelse af landenes europæiske forpligtigelser er retvisende og sammenlignelige, herunder især opgørelserne af bruttonationalindkomsten (BNI) og det offentlige over-/underskud og den offentlige gæld til Excessive Deficit Procedure (EDP).

Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Fx revideres input-outputtabellerne tilbage til 1966.

De hovedreviderede tal offentliggøres fra juni 2024.

Andre indikatorer for eksport

Industriens produktion og omsætning (IPO) udarbejder også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. IPO omfatter indberetninger for produktionssteder i industrien, mens betalingsbalancen omfatter varehandel på tværs af alle brancher. Endvidere omfatter IPO varer, der er produceret af virksomheden selv, mens vareeksport i betalingsbalancen også omfatter videresalg. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker.

Nyt fra Danmarks Statistik

9. juni 2023 - Nr. 202

Hent som PDF
Næste udgivelse: 10. juli 2023

Kontakt

Kilder og metode

Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for Betalingsbalance, Udenrigshandel med varer og Udenrigshandel med tjenester. Der gøres opmærksom på at sæsonkorrektionen for tiden er forbundet med større usikkerhed grundet de store udsving i data under COVID-19.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation