Fortsat stigende produktivitet i byerhvervene

Produktivitetsudviklingen 2021

Byerhvervenes arbejdsproduktivitet steg i perioden 2017-2021 med 1,8 pct. pr. år i gennemsnit. Stigningen kommer af en bruttoværditilvækst (BVT), der voksede forholdsmæssigt mere end antallet af timer der blev arbejdet inden for byerhvervene. BVT steg i perioden med gennemsnitligt 2,5 pct. pr. år og den tilsvarende stigning for timerne var 0,6 pct. Byerhvervene omfatter den totale markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, landbrug mv., boliger og udlejning af erhvervsejendomme.

Byerhvervenes produktivitetsvækst høj ift. nabolande og EU

I et internationalt perspektiv ligger produktivitetsudviklingen i de danske byerhverv i den høje ende. Ifølge OECD voksede byerhvervenes arbejdsproduktivitet i Danmark med 1,7 pct. pr. år i gennemsnit i perioden 2017-2021, hvilket er 0,5 procentpoint over EU-27. Da OECD afgrænser byerhvervene på en lidt anden måde end Danmarks Statistik, afviger de internationale tal for Danmark en smule fra afsnittet over figuren (se evt. afsnittet "Definition af byerhverv" nedenfor).

Baggrund for væksten i arbejdsproduktiviteten

Arbejdsproduktiviteten bestemmes som den reale bruttoværditilvækst (BVT) pr. arbejdstime, altså hvad der skabes af værdi på en times arbejde. Væksten i arbejdsproduktiviteten kan opdeles på tre hovedområder: 1) udviklingen i uddannelsesniveauet, 2) et større eller bedre produktionsapparat pr. arbejdstime (kapitalintensitet) samt 3) totalfaktorproduktiviteten. Totalfaktorproduktiviteten omfatter alle de bidrag, der ikke kan henregnes til de to førstnævnte faktorer, herunder tekniske og organisatoriske fremskridt.

Totalfaktorproduktivitet bidrager mest til byerhvervenes produktivitetsvækst

Byerhvervenes arbejdsproduktivitet steg i perioden 2017-2021 med gennemsnitligt 1,8 pct. pr. år. Halvdelen (0,9 procentpoint) af væksten i arbejdsproduktiviteten forklares ved en stigning i totalfaktorproduktiviteten. Et stigende uddannelsesniveau kan forklare 0,2 procentpoint, og kapitalintensiteten bidrager med 0,7 procentpoint til stigningen. Bidraget fra kapitalintensiteten kan yderligere opdeles i 0,3 procentpoint fra it og 0,4 fra det øvrige kapitalapparat.

Perioden 2001-2021 kan opdeles i fem perioder, fire konjunkturperioder samt perioden 2020-2021. Bidragene til udviklingen i arbejdsproduktiviteten varierer over de fem perioder. Produktivitetsudviklingen i lavvækstperioderne 2001-2003 og 2008-2011 er tydeligt anderledes end for de andre perioder. Arbejdsproduktivitetsstigningen i lavvækstperioderne forklares næsten udelukkende ved et stort bidrag fra et større eller bedre kapitalapparat (bl.a. maskiner, transportmidler, bygninger, forskning og udvikling, it-udstyr og software), og perioderne har som de eneste et negativt bidrag fra totalfaktorproduktiviteten.

Størrelsen af bidragene til stigningen i arbejdsproduktiviteten i perioden 2020-2021 ligner bidragene i højvækstperioderne 2004-2007 og 2012-2019, dog er bidraget fra totalfaktorproduktiviteten kun halvt så stort, hvilket resulterer i en tilsvarende lavere stigning i arbejdsproduktiviteten.

Kvalitetsvurdering og revisioner

Danmarks Statistik har tidligere offentliggjort en kvalitetsvurdering, som beskriver usikkerheden og kvaliteten af produktivitetstallene på forskellige brancher. I forhold til seneste offentliggørelse Nyt fra Danmarks Statistik 2022:54 er den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i byerhvervene i perioden 2019-2020 revideret ned fra 1,5 pct. til 0,8 pct., primært fordi BVT er revideret ned fra 0,3 pct. til -0,4 pct. Med denne offentliggørelse af Produktivitetsudviklingen bliver tallene for 2019 endelige, mens tallene for 2020 og 2021 er foreløbige.

Definition af byerhverv

Danmarks Statistik definerer byerhvervene som den rent markedsmæssige aktivitet i dansk økonomi ekskl. brancherne Landbrug, skovbrug og fiskeri, Råstofindvinding, Boliger samt Udlejning af erhvervsejendomme. OECD opererer også med begrebet byerhverv ("non-agriculture business sector excluding real estate" (BNEXCL)), men de har ikke oplysninger om branchernes opdeling på markedsmæssig og ikke-markedsmæssig aktivitet og fratrækker derfor de brancher der har overvægt af ikke-markedsmæssig aktivitet, i praksis Offentlig administration, undervisning og sundhed og Kultur, fritid, anden service. I modsætning til Danmarks Statistik medtager OECD derudover tal for Råstofindvinding og ekskluderer tal for Ejendomsmæglere i byerhvervene.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Ekstra usikkerhed i 2020 og 2021 pga. COVID-19. Produktivitetsberegningerne er baseret på opgørelsen af det danske nationalregnskab, som er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien, se fx Nyt fra Danmarks Statistik 2022:241 fra 30. juni 2022.