Gå til sidens indhold

Kvinder er oftere økonomisk sårbare end mænd

Levevilkårsundersøgelsen 2022

I 2022 var 7,4 pct. af befolkningen, svarende til 422.000 personer, økonomisk sårbare (pdf) - en indikator, der indgår i FN's bæredygtighedsmål om fattigdomsreduktion. Det er en svag stigning fra 2021, hvor andelen var 7,0 pct. af husstandene, svarende til 398.000 personer. I 2022 var der 7,8 pct. af kvinder, der boede i husstande, som var økonomisk sårbare. Det samme var gældende for 6,9 pct. af mænd i samme periode. Sammenlignet med 2021 er der for kvindernes vedkommende tale om en stigning på 0,7 procentpoint, mens andelen blandt mænd stort set er uændret. Siden 2011 har økonomisk sårbarhed i de fleste år været en anelse mere udbredt blandt kvinder end blandt mænd. Navnligt enlige kvinder med hjemmeboende børn trækker denne andel op.

Andelen af af mænd og kvinder, der lever i økonomisk sårbare husstande. 2018-2022Kilde: www.statistikbanken.dk/silc1a

Alder påvirker økonomisk sårbarhed

Der var i 2022 flest i alderen 35-44 år (9,3 pct.), som var økonomisk sårbare. Dette skal ses i lyset af, at mange i denne aldersgruppe har hjemmeboende børn og store udgifter til bolig. Blandt de 55+ årige var andelen, der boede i økonomisk sårbare husstande på 5,4 pct., hvilket skal ses i lyset af, at personer i denne aldersgruppe typisk har større opsparing og lavere gæld end de yngre aldersgrupper.

Andel økonomisk sårbare fordelt på alder. 2022Kilde: Specialudtræk af Levevilkårsundersøgelsen

Størst andel økonomisk sårbare blandt ikke-beskæftigede

Ser man på økonomisk sårbarhed fordelt på beskæftigede og ikke-beskæftigede, er forskellen markant. Således var 4,5 pct. af beskæftigede økonomisk sårbare i 2022. For gruppen af ledige samt personer uden for arbejdsmarkedet i øvrigt var 26,1 pct. økonomisk sårbare. Andelen blandt både beskæftigede og ikke-beskæftigede, som var økonomisk sårbare, faldt fra 2020 til 2021. For ikke-beskæftigede steg andelen i 2022 imidlertid igen til et niveau som før COVID-19, mens den for beskæftigede steg til et højere niveau end før COVID-19.

Andel økonomisk sårbare fordelt på beskæftigede og ikke-beskæftigede. 2018-2022Kilde: Specialudtræk af Levevilkårsundersøgelsen

Svag stigning i andel, der ikke kan betale en uforudset udgift på 10.000 kr.

En af indikatorene for, hvorvidt man hører til en økonomisk sårbar husstand, er, om ens husstand er i stand til at betale en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at måtte låne pengene. I 2022 var 20,1 pct. af husstandene ikke i stand til dette. Dermed er befolkningens mulighed for at imødekomme uforudsete udgifter forblevet på nogenlunde samme lave niveau som i 2021, hvor bl.a. udbetalingen af indefrosne feriemidler gav mange lidt ekstra luft i økonomien. I 2018 svarede 25,2 pct., at deres husstand ikke ville kunne betale en sådan uforudset udgift.

Beskæftigelse afgørende for mulighed for at klare uforudsete udgifter

84,1 pct af de beskæftigede var i 2022 i stand til at klare en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at skulle låne pengene. For gruppen af ledige samt personer uden for arbejdsmarkedet i øvrigt gjaldt det derimod, at kun 56,7 pct. ville kunne klare en sådan uforudset udgift.

Andel af husstande, som ikke vil kunne betale en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at låne. 2018-2022Kilde: www.statistikbanken.dk/silc1a

Nyt fra Danmarks Statistik

19. december 2022 - Nr. 430

Hent som PDF
Næste udgivelse: 12. december 2023

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der om¬handler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgel¬sen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. 

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation