52.000 børn og unge er udsatte
Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2018 forebyggende foranstaltninger
31. december 2018 modtog 51.613 udsatte børn og unge mindst én social støtteforanstaltning fra kommunen. Det svarer til 3,4 pct. af alle 0-22-årige i Danmark. Niveauet er 0,3 pct. lavere end i 2017. De sociale støtteforanstaltninger kan enten være en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse. De forebyggende foranstaltninger kan deles op i familie- og personrettede foranstaltninger. Antallet af familierettede foranstaltninger er steget 2,2 pct. fra 2017 til 2018, mens de personrettede er faldet med 1,4 pct. I samme periode er antallet af anbragte børn og unge faldet med 1,4 pct.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bu01aa.28.000 børn og unge får familierettet støtte
I alt modtager 27.618 børn og unge familierettet støtte. Familierettet støtte kan være alt fra særlig konsulentbistand og rådgivning til forskellige former for økonomisk støtte. I 2018 er den mest anvendte familierettede støtteforanstaltning til familier med udsatte børn og unge "familiebehandling". "Familiebehandling" tilbydes til familier, hvor børn og unge mistrives, ofte på grund af samværsproblemer i familien, og hvor forældrene samtidig vurderes at have tilstrækkelige ressourcer til at have glæde af forløbet.
Yngre får mest familierettet støtte, ældre mest individuel støtte
De 0-17-årige modtager mere familierettet end personrettet støtte, mens det modsatte gælder de 18-22-årige. For de 0-5-årige børn udgør familierettet støtte 75,7 pct. af de forebyggende foranstaltninger, for de 6-11-årige er det 71,1 pct., og for de 12-17-årige udgør de 63,4 pct. For de 18-22-årige er andelen af familierettet støtte på 36,2 pct.
Jævn stigning af unge, der modtager en forebyggende foranstaltning
Antallet af unge 18-22-årige, der modtager mindst én forebyggende foranstaltning er steget med 20,4 pct. siden 2015 svarende til 1.032 børn. Der var i alt 5.057 unge pr. 31. december 2015 der modtog hjælp, mens der var 6.089 pr. 31. december 2018. Familierettet støtte til 18-22-årige er stort set ligeligt fordelt imellem piger og drenge, mens der er en overvægt af drenge i alle andre aldersgrupper og foranstaltningstyper.
Færre anbragte unge 18-22-årige
Antallet af anbragte børn og unge har de sidste år været faldende fra 14.180 i 2015 til 13.823 i 2018. Det skyldes især et fald på 7,2 pct. i unge på 18 år og derover, som er anbragt i efterværn. Der er også færre anbragte børn blandt de 12-17-årige og de 0-5-årige, mens der er en lille stigning i antallet af anbragte 6-11-årige på 2,8 pct. i 2018 i forhold til 2015.
Børn og unge 0-22-årige, der modtager mindst én social støtteforanstaltning. 31. december
|
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
|
pct. |
|||
Andel af børn og unge i |
|
|
|
|
Danmark registreret som udsat |
3,1 |
3,2 |
3,4 |
3,4 |
|
antal personer |
|||
Udsatte børn og unge i alt (netto) |
47420 |
49766 |
51748 |
51613 |
Forebyggende foranstaltninger i alt (netto) |
38843 |
41556 |
43680 |
43672 |
Forebyggende personrettet i alt (netto) |
16175 |
16513 |
16974 |
16728 |
0-5-årige |
822 |
771 |
693 |
641 |
6-11-årige |
3480 |
3496 |
3510 |
3230 |
12-17-årige |
7814 |
8022 |
8580 |
8731 |
18 år og derover |
4052 |
4220 |
4187 |
4122 |
Uoplyst alder |
7 |
4 |
4 |
4 |
Forebyggende familierettet i alt (netto) |
24043 |
25640 |
27036 |
27618 |
0-5-årige |
3739 |
3948 |
4055 |
3986 |
6-11-årige |
7543 |
8171 |
8579 |
8659 |
12-17-årige |
11507 |
12018 |
12558 |
12756 |
18 år og derover |
1243 |
1494 |
1835 |
2206 |
Uoplyst alder |
11 |
9 |
9 |
11 |
Anbragte i alt (netto) |
14180 |
14099 |
14014 |
13823 |
0-5-årige |
1566 |
1558 |
1572 |
1572 |
6-11-årige |
3301 |
3366 |
3368 |
3393 |
12-17-årige |
7047 |
7059 |
6981 |
6750 |
18 år og derover |
2264 |
2113 |
2086 |
2100 |
Uoplyst alder |
2 |
3 |
7 |
8 |
Anm.: Den samme person kan optræde under både forebyggende familierettet i alt, forebyggende personrettet i alt og under anbragte børn, hvorfor de tre talrækker ikke summer til den overordnede optælling af udsatte børn og unge i alt for det enkelte år. |
Nyt fra Danmarks Statistik
9. december 2019 - Nr. 460
Hent som PDF
Næste udgivelse: Ingen planlagt
Kontakt
- Sofie Mandrup Hansen, tlf. 24 43 54 57
Kilder og metode
Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle landets 98 kommuner. Indberetningerne omhandler dels børn og unge, der i løbet af året har modtaget forebyggende støtte, dels indberetninger til Ankestyrelsen om børn anbragt uden for hjemmet. Det følger heraf, at udsatte børn og unge i statistikken er begrænset til at indeholde de børn og unge, som er anbragt, eller får en eller anden form for kommunal ydelse.