Rekordstor stigning i den finansielle nettoformue

Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2020

På trods af COVID-19-krisen steg den offentlige finansielle nettoformue med 107,3 mia. kr. i fjerde kvartal 2020 til 253,3 mia. kr. Det er den største stigning i nettoformuen nogensinde trods et offentligt underskud på 19,7 mia. kr. i fjerde kvartal 2020. Den rekordstore stigning i nettoformuen kan hovedsageligt tilskrives kursstigninger på 77 mia. kr. i statens aktiebeholdning i Ørsted A/S. I starten af året udgjorde den finansielle nettoformue 145,8 mia. kr., og den er dermed steget 107,5 mia. kr. i 2020. Stigningen i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt store kursstigninger i Ørsted A/S på 116,4 mia. kr., hvorimod det offentlige underskud formindskede nettoformuen med 26,7 mia. kr.

Stor stigning i ØMU-gælden

ØMU-gælden voksede med 203,2 mia. kr. i 2020 til 981,3 mia. kr. Dermed udgjorde ØMU-gælden 42,6 pct. af BNP ved udgangen af 2020 mod 33,3 pct. af BNP ved udgangen af 2019. Stigningen i ØMU-gælden skyldes hovedsageligt udstedelse af gældsværdipapirer med kort løbetid for 123,4 mia. kr., og gældsværdipapirer med lang løbetid for 74,1 mia. kr. Den store stigning i ØMU-gælden i 2020 kan primært tilskrives, at Danmark har rustet sig til ekstraordinære COVID-19-relaterede udgifter. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i Statistisk Efterretning i serien Offentlige finanser, Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2020.

Underskud på den offentlige saldo

I 2020 var der et underskud på 26,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Dette er det største siden 2015, hvor underskuddet var på 27,1 mia. kr. Underskuddet var størst i fjerde kvartal og skyldes bl.a. store udgifter til subsidier og kapitaloverførsler til virksomheder i relation til COVID-19-hjælpepakker. Underskuddet på 19,7 mia. kr. ville dog have været endnu højere, hvis de indefrosne feriepenge ikke var kommet til udbetaling. Beskatningen af feriemidlerne gav nemlig staten ekstraordinære skatteindtægter på 17,8 mia. kr. i fjerde kvartal. Underskuddet var også højt i andet kvartal og udgjorde 11,1 mia. kr. Her var der især store udgifter til subsidier til virksomheder, der var ramt af den første nedlukning.