59 pct. flere over 80 år i 2030

Befolkningsfremskrivninger 2020-2060

Befolkningsfremskrivningen 2020 viser, at i 2030 forventes befolkningsgruppen over 80 år at udgøre 59 pct. flere end i dag, svarende til yderligere 160.000 personer over 80 år. Dette skal ses i sammenhæng med, at hele befolkningen kun forventes at vokse med 3,8 pct. til godt 6.040.000 personer i 2030. Den kraftige stigning i den ældste befolkningsgruppe skyldes især, at de store fødselsårgange fra perioden lige efter 2. verdenskrig i 2030 vil være fyldt 80 år. Dermed vil de 80+-årige i 2030 udgøre mere end 7 pct. af befolkningen. I dag udgør de 4,7 pct.

Stor variation mellem kommunerne

Ligesom i 2020 forventes der også i 2030 at være stor variation kommunerne imellem med hensyn til, hvor stor en andel befolkningsgruppen over 80 år udgør af kommunens samlede befolkning. I 2020 spænder de 80+-åriges andel fra 2,1 pct. (København) til 9,6 pct. (Ærø og Læsø), og de samme kommuner forventes at repræsentere hver sin ende af skalaen også i 2030, men med andele der er vokset til hhv. 3 pct. samt 14 og 16 pct.

Eftersom kommunernes demografiske struktur er meget forskellig, er der også store forskelle, hvis man betragter tilvæksten i antallet af 80+-årige kommunerne imellem. Antallet af 80+-årige forventes at stige frem mod 2030 i samtlige kommuner, men dette varierer fra en forøgelse på under 30 pct. i Rødovre, Brøndby og Lyngby-Taarbæk Kommuner til Vallensbæk, Solrød, Fanø og Ishøj Kommuner, hvor antallet af personer i befolkningsgruppen over 80 år mere end fordobles.

Også den samlede befolkningstilvækst varierer mellem kommunerne

Den samlede forventede befolkningstilvækst på 3,8 pct. i 2030 varierer også mellem kommunerne - fra et befolkningsfald op mod 6 pct. til en befolkningstilvækst på over 10 pct. 29 kommuner forventes at få en befolkningstilvækst over landsgennemsnittet, mens 33 kommuner ventes at få positiv befolkningsvækst, men under landsgennemsnittet. I 15 kommuner forventes befolkningstallet at være stort set uændret (+/- 1 pct.) i 2030, mens 21 kommuner forventes at opleve et befolkningsfald fra 2020 til 2030.

Om COVID-19 og befolkningsfremskrivningen

Det er tænkeligt, at COVID-19 kan have indvirkning på befolkningstilvæksten samt strukturen af Danmarks fremtidige befolkning, hvis fx bestemte aldersgruppers dødelighed ændres markant i 2020 eller de efterfølgende år. Endnu er det dog for tidligt at afgøre, om fx netop de 80+-årige er så hårdt ramt af COVID-19, at det har betydning for aldersgruppens dødelighed samlet set. Ligeledes kan det tænkes, at både ind- og udvandring samt fertiliteten kan blive påvirket af samfundsforandringer som følge af COVID-19, men heller ikke dette er det endnu muligt at tage højde for i befolkningsfremskrivningens beregningsmodeller.

Om befolkningsfremskrivningen

Befolkningsfremskrivningen udarbejdes årligt i et samarbejde mellem DREAM og Danmarks Statistik. Fremskrivningen er en teknisk beregning af befolkningsudviklingen i fremtiden, baseret på forudsætninger om tidligere års dødsfald, fødsler, ind- og udvandringer samt til- og fraflytninger mellem landsdele og kommuner. Grundlaget for fremskrivningen ændrer sig fra år til år i takt med ændrede forudsætninger, herunder beslutninger og hændelser i ind- og udland, der kan ændre resultatet både på nationalt, landsdels og kommunalt niveau. Fremskrivningen skal derfor ikke opfattes som en forudsigelse af, hvordan Danmarks befolkning faktisk vil se ud i fremtiden, men som en teknisk beregning, der forudsætter, at den faktiske udvikling følger antagelserne i beregningerne.