Gå til sidens indhold

Lidt færre ledige stillinger før Covid-19 i det private

Ledige stillinger 1. kvt. 2020

I første kvartal 2020 var der 35.500 ledige stillinger i den private sektor, når der er korrigeret for sæsonudsving. Det er 1.000 færre ledige stillinger end kvartalet før. Denne opgørelse er baseret på data, der indsamlet for perioden før COVID-19 nedlukningen. Andelen af ledige stillinger var uændret på 2,0 pct., i forhold til kvartalet før. Andelen af ledige stillinger opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger. I samme periode faldt AKU-ledigheden med 0,2 procentpoint til 4,9 pct. ledige ud af arbejdsstyrken ifølge Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Sammenhængen mellem andelen af ledige stillinger og AKU-ledigheden er illustreret i nedenstående Beveridge-kurve. Nyere data baseret på andre kilder om ledige stillinger kan findes på Danmarks Statistiks hjemmeside for eksperimentel statistik.

Beveridge-kurve for sammenhængen mellem AKU-ledighed og andel ledige stillinger, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/lsk03 og aku101k.

Konjunkturforbedring afløst af mere mudret billede

Afstanden fra Beveridge-kurven til koordinatsystemets nulpunkt (0,0) viser, hvor effektivt stillingerne bliver besat, mens bevægelser langs kurven (i nordvestlig hhv. sydøstlig retning) er udtryk for konjunkturændringer. Fra 2012 og frem til tredje kvartal 2018 har der overordnet set været en konjunkturforbedring, så andelen af ledige stillinger er øget samtidig med, at ledigheden er faldet. Herefter har billedet været lidt mere "mudret", med en stabil andel af ledige stillinger og en AKU-ledighed i bevægelse. I første kvartal 2020 ligger AKU-ledigheden 0,2 procentpoint lavere end de tre sidste kvartaler i 2019, mens andelen af ledige stillinger har ligget stabilt på 2,0 pct. siden tredje kvartal 2018.

Antal af ledige stillinger i den private sektor, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/lsk03

Fald i både information og kommunikation samt handel og transport mv.

Branchen information og kommunikation havde det største årlige fald i andelen af ledige stillinger. Andelen faldt med 0,6 procentpoint til en andel på 3,0 pct. Dermed havde branchen, trods et fald i andelen, også den højeste andel af ledige stillinger. Eneste anden branche med et fald i andelen af ledige stillinger var handel og transport mv, hvor andelen faldt med 0,2 procentpoint til 1,5 pct. Dermed havde branchen også den laveste andel af ledige stillinger. Største stigning i andelen af ledige stillinger, på 0,4 procentpoint, havde branchen erhvervsservice. Andelen steg dermed til 2,8 pct. Branchen bygge og anlæg havde en stigning i andelen af ledige stillinger på 0,3 procentpoint til en andel på 2,5 pct. Finansiering, forsikring og ejendomshandel havde en stigning i andelen på 0,2 procentpoint til en andel af ledige stillinger på 1,6 pct. Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed havde som eneste branche en uændret andel af ledige stillinger på 1,6 pct.

De mindste arbejdssteder havde fortsat den højeste andel af ledige stillinger

På de mindste arbejdssteder med under ti ansatte var der en stigning i andelen af ledige stillinger på 0,2 procentpoint i forhold til året før. De havde fortsat den højeste andel af ledige stillinger på 2,5 pct. Arbejdssteder med 10-49 ansatte havde en uændret andel af ledige stillinger på 1,9 pct. For arbejdssteder med 50-99 ansatte faldt andelen med 0,1 procentpoint til 1,5 pct. Dette er også det laveste niveau af ledige stillinger i forhold til arbejdsstederne størrelse. Største fald i andelen af ledige stillinger havde de største arbejdssteder med over 1oo ansatte. Her faldt andelen med 0,2 procentpoint til 1,7 pct.

Andelen af ledige stillinger steg kun i Region Syddanmark

Eneste region med en stigning i andelen af ledige stillinger, var Region Syddanmark, hvor andelen steg med 0,1 procentpoint til 1,7 pct. siden samme kvartal året før. Region Nordjylland havde uændret en andel på 1,4 pct. og er dermed den region med de laveste andel af ledige stillinger. De øvrige regioner, Hovedstaden, Sjælland samt Midtjylland, havde alle fald på 0,1 procentpoint i andelen af ledige stillinger. Region Hovedstaden havde med en andel på 2,3 pct. fortsat den højeste andel af ledige stillinger. Region Sjælland samt Midtjylland havde begge en andel af ledige stillinger på 1,6 pct.

Ledige stillinger i den private sektor fordelt på regioner

 

Ledige stillinger

Andel ledige stillinger

 

2019

2020

2019

2020

 

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

 

antal

pct.

I alt - sæsonkorrigeret

35003

35329

35581

36479

35477

2,0

2,0

2,0

2,0

2,0

I alt - faktiske

34473

37201

36514

34305

34750

2,0

2,1

2,0

1,9

1,9

Hovedstaden

15641

17256

15931

15392

14999

2,4

2,6

2,4

2,3

2,3

Sjælland

2878

2554

3217

2645

2747

1,7

1,5

1,8

1,5

1,6

Syddanmark

5365

6191

5930

5795

6011

1,6

1,8

1,7

1,6

1,7

Midtjylland

6650

7112

7268

6220

6684

1,7

1,8

1,8

1,5

1,6

Nordjylland

2093

2278

1761

1840

2128

1,4

1,5

1,2

1,2

1,4

Uden fast arbejdssted1

1845

1810

2408

2414

2181

3,0

2,8

3,5

3,6

3,4

1 Uden fast arbejdssted er enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx sælgere, sømænd og cykelbude.
Kilde: www.statistikbanken.dk/lsk02 og lsk03.

Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse

 

1. kvt. 2020

 

I alt

 

1-9
ansatte
 

10-49
ansatte
 

50-99
ansatte
 

100 +
ansatte
 

Uden fast
arbejds-
sted1

 

antal ledige stillinger

Antal ledige stillinger

34750

7901

11460

3297

9911

2181

Industri, råstofudvinding og

 

 

 

 

 

 

forsyningsvirksomhed

5611

589

1648

588

2776

10

Bygge og anlæg

4255

2025

1415

396

393

25

Handel og transport mv.

10805

2872

4051

983

2566

333

Information og kommunikation

3467

289

1702

429

1020

28

Finansiering, forsikring og

 

 

 

 

 

 

ejendomshandel

2066

567

372

196

916

15

Erhvervsservice

8546

1560

2272

705

2239

1770

 

andel ledige stillinger i pct.

Andel ledige stillinger

1,9

2,5

1,9

1,5

1,7

3,4

Industri, råstofudvinding og

 

 

 

 

 

 

forsyningsvirksomhed

1,6

2,2

2,0

1,1

1,5

1,1

Bygge og anlæg

2,5

4,5

2,1

1,6

1,3

1,7

Handel og transport mv.

1,5

2,0

1,3

1,1

1,5

1,6

Information og kommunikation

3,0

1,6

4,6

3,6

2,3

1,0

Finansiering, forsikring og

 

 

 

 

 

 

ejendomshandel

1,6

1,8

1,3

1,5

1,7

2,1

Erhvervsservice

2,8

2,8

2,7

1,9

2,3

4,9

1 Se note til ovenstående tabel.
Kilde: www.statistikbanken.dk/lsk01.

Nyt fra Danmarks Statistik

9. juni 2020 - Nr. 222

Hent som PDF
Næste udgivelse: 7. september 2020

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation