Gå til sidens indhold

Overskuddet på betalingsbalancen faldt i november

Betalingsbalancen over for udlandet november 2019

I november var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 19,4 mia. kr., hvilket er 4,1 mia. kr. lavere end oktober (i sæsonkorrigerede tal). Tilbagegangen skyldes især eksporten af tjenester, som i oktober var ekstraordinær stor som følge af salget af et patent, se Nyt fra Danmarks Statistik 2019:458.

Betalingsbalancens løbende poster i alt, nettoindtægter, sæsonkorrigerede talKilde: www.statistikbanken.dk/bb1s.

Danmarks overskud blandt de største i EU

Det samlede overskud på betalingsbalancens løbende poster er for perioden januar-november 2019 på 187,5 mia. kr., hvilket er 45,3 mia. kr. mere end for samme periode i 2018. I forhold til BNP (bruttonationalproduktet) er overskuddet på betalingsbalancen højt i forhold til andre EU lande. Danmarks overskud udgjorde 7,9 pct. af BNP i første til tredje kvartal 2019, mens overskuddet blandt EU landene i alt var på 0,7 pct. af BNP. Tyskland, som er Danmarks største samhandelspartner blandt de øvrige EU-lande, havde i første til tredje kvartal et overskud på 7,4 pct. af BNP.

Overskud på betalingsbalancen i pct. af BNPKilde: www.statistikbanken.dk/bb2, www.statistikbanken.dk/nkho2 og Eurostat.

Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse

I forhold til seneste offentliggørelse er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster for de første ti måneder af 2019 opjusteret med 0,5 mia. kr.

Ny offentliggørelsesrytme i betalingsbalancen

I 2020 er nationalregnskabet overgået til ny offentliggørelsesrytme. Offentliggørelsesrytmen for Betalingsbalancen over for udlandet, Udenrigshandel med varer og Udenrigshandel med tjenester justeres tilsvarende. Det betyder, at den løbende opdatering af de tidligere år i betalingsbalancen over for udlandet afsluttes allerede i juni fremfor oktober. Det gælder dog ikke formueindkomsten og de finansielle poster, der opdateres i september. Læs mere om Den nye offentliggørelsesrytme.

Betalingsbalancens løbende poster, bidrag til overskuddet, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/bb1s.

Betalingsbalancens løbende poster

 

Faktiske tal

Sæsonkorrigerede tal

 

2019

Januar-november

2019

 

November

2018

2019

Oktober

November

 

mia. kr.

Løbende poster i alt

24,2

142,2

187,5

23,5

19,4

Indtægter

131,4

1346,6

1410,1

135,2

130,5

Udgifter

107,2

1204,4

1222,6

111,7

111,1

Varer

19,2

84,1

141,9

14,7

16,7

Eksport

74,8

698,3

758,2

70,3

71,2

Import

55,6

614,1

616,3

55,6

54,5

Tjenester

1,3

40,4

27,5

6,8

1,2

Eksport

38,7

448,8

452,8

46,5

41,1

Import

37,4

408,4

425,4

39,7

39,9

Indkomst

7,2

51,4

53,3

5,4

4,9

Indtægter

16,2

177,1

175,6

16,3

16,1

Udgifter

9,0

125,7

122,3

10,9

11,2

Løbende overførsler

-3,6

-33,7

-35,2

-3,4

-3,5

Indtægter

1,6

22,5

23,4

2,0

2,1

Udgifter

5,2

56,2

58,6

5,4

5,5

Kapitaloverførsler mv.

0,1

0,2

1,1

0,1

0,1

Kilde: www.statistikbanken.dk/bb1s.

Nyt fra Danmarks Statistik

9. januar 2020 - Nr. 6

Hent som PDF
Næste udgivelse: 10. februar 2020

Kontakt

Kilder og metode

Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på www.dst.dk/bopdok.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation