Fald i juni men stigning i første halvår
Betalingsbalancen over for udlandet juni 2019
I juni var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 15,2 mia. kr. i sæsonkorrigerede tal, hvilket er et fald på 3,1 mia. kr. i forhold til maj. Overskuddet for første halvår 2019 er dog steget 35 mia. kr. til 75 mia. kr. sammenlignet med 2018.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bb1s.Næsten halvdelen af vareeksporten til USA krydser ikke dansk grænse
Eksporten af varer til USA har været stigende siden 2009 og udgjorde 91 mia. kr. i 2018 svarende til 12 pct. af den samlede vareeksport. Både handlen med varer, der krydser den danske grænse, og varer, der ikke krydser den danske grænse, er steget. Varer, der passerede den danske grænse, udgjorde 54 pct. af vareeksporten i 2018. Varer, der ikke passerede den danske grænse, udgjorde 46 pct. af vareeksporten og består dels af varer solgt i udlandet efter forarbejdning i udlandet, dels af avancen på varer, der købes og videresælges uden for Danmarks grænser (merchanting). I første halvår af 2019 er eksporten af varer til USA steget med 23 pct. sammenlignet med 2018.
Kilde: Særkørsel fra Danmarks StatistikNy offentliggørelsesrytme i betalingsbalancen
I 2020 vil nationalregnskabet overgå til ny offentliggørelsesrytme. Offentliggørelsesrytmen for betalingsbalancen, udenrigshandel med varer og udenrigshandel med tjenester justeres tilsvarende. Det betyder, at den løbende opdatering af de tidligere år i betalingsbalancen afsluttes allerede i juni fremfor oktober. Det gælder dog ikke formueindkomsten og de finansielle poster, der opdateres i september. Læs mere om Den nye offentliggørelsesrytme.
Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse
I forhold til seneste offentliggørelse er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster opjusteret med 1,4 mia. kr. for januar-maj 2019, mens overskuddet for 2018 er næsten uændret.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bb1s.Betalingsbalancens løbende poster
|
Faktiske tal |
Sæsonkorrigerede tal |
|||
|
2019 |
Januar-juni |
2019 |
||
|
Juni |
2018 |
2019 |
Maj |
Juni |
|
mia. kr. |
||||
Løbende poster i alt |
16,9 |
40,0 |
74,7 |
18,3 |
15,2 |
Indtægter |
123,9 |
697,4 |
735,7 |
127,2 |
123,2 |
Udgifter |
106,9 |
657,4 |
661,1 |
109,0 |
108,1 |
Varer |
14,7 |
41,6 |
80,3 |
15,4 |
14,7 |
Eksport |
66,8 |
377,6 |
407,3 |
70,5 |
68,0 |
Import |
52,1 |
335,9 |
327,0 |
55,0 |
53,3 |
Tjenester |
-2,8 |
-4,2 |
-6,4 |
0,9 |
-0,9 |
Eksport |
38,6 |
211,0 |
219,5 |
38,5 |
37,6 |
Import |
41,4 |
215,2 |
225,9 |
37,7 |
38,5 |
Indkomst |
8,4 |
20,3 |
19,7 |
4,9 |
4,4 |
Indtægter |
16,9 |
95,0 |
94,5 |
16,1 |
15,7 |
Udgifter |
8,5 |
74,7 |
74,8 |
11,2 |
11,4 |
Løbende overførsler |
-3,3 |
-17,8 |
-19,0 |
-3,0 |
-3,1 |
Indtægter |
1,7 |
13,9 |
14,4 |
2,1 |
1,9 |
Udgifter |
5,0 |
31,7 |
33,3 |
5,1 |
5,0 |
Kapitaloverførsler mv. |
0,1 |
-0,2 |
0,0 |
0,0 |
0,1 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/bb1s. |
Nyt fra Danmarks Statistik
9. august 2019 - Nr. 293
Hent som PDF
Næste udgivelse: 9. september 2019
Kontakt
- Agnes Urup, tlf. 40 13 62 87
- Kirstine Sewohl, tlf. 40 13 18 62
Kilder og metode
Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på www.dst.dk/bopdok.