Københavnerne har mindst plads til hus og have
Arealanvendelse 2016
Der er stor forskel på hvor meget plads vi bor på i forskellige landsdele. I Byen København optager hver indbygger i gennemsnit kun 54 m2 overfladeareal til boligformål, mens bornholmerne kan brede sig på mest plads med 808 m2 areal til boligformål pr. indbygger. Det viser de første beregninger af arealanvendelsen baseret på kobling af registeroplysninger og matrikelkort. Vi bruger i alt 2.403 km2 (5,6 pct.) af Danmarks areal til boligformål. Det vil sige de bygninger, vi bor i og de tilknyttede arealer (private haver, gårdanlæg, parkeringspladser m.m.). Vi bruger yderligere 790 km2 (1,8 pct.) til sommerhusområder og andre rekreative faciliteter.
Det meste areal anvendes til landbrug og skovbrug
Den største del af det danske areal (35.258 km2) anvendes af de primære erhverv, som er direkte afhængige af jorden. Alle de øvrige erhverv anvender tilsammen 1.301 km2, svarende til 3 pct. Det er branchegruppen offentlig administration, undervisning og sundhed som anvender mest areal (350 km2) blandt de øvrige erhverv. Det svarer til 61 m2 pr. dansker anvendt til rådhuse, folkeskoler, institutioner, hospitaler mv.
For hver beskæftiget i offentlig administration, undervisning og sundhed anvendes der 395 m2. Set i forhold til beskæftigelsen er forsyning den mest arealkrævende af branchegrupperne blandt de øvrige erhverv - for hver beskæftiget i forsyningen anvendes 3.654 m2. Forsyning omfatter bl.a. affaldsbehandling, kraftværker, renseanlæg mv. Også branchen kultur, fritid og anden service anvender mere areal, end hvad der svarer til dens andel af beskæftigelsen. Denne gruppe omfatter bl.a. golfbaner, idrætsanlæg, forlystelsesparker, biografer og lign.
Anvendelsen af Danmarks areal efter branche og øvrige anvendelseskategorier. 2016
|
Km2 |
Pct. |
M2 pr. |
M2 pr. |
Areal i alt |
42926 |
100,0 |
7521 |
- |
Primære erhverv |
35258 |
82,2 |
6177 |
491523 |
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
35234 |
82,1 |
6173 |
521685 |
Råstofindvinding |
24 |
0,1 |
4 |
5794 |
Øvrige erhverv |
1301 |
3,0 |
228 |
464 |
Industri |
153 |
0,4 |
27 |
529 |
Forsyning |
81 |
0,2 |
14 |
3654 |
Bygge og anlæg |
63 |
0,2 |
11 |
352 |
Handel og transport mv. |
321 |
0,7 |
56 |
434 |
Information og kommunikation, finans og |
|
|
|
|
forsikring, ejendomshandel |
98 |
0,2 |
17 |
428 |
Erhvervsservice |
88 |
0,2 |
15 |
287 |
Offentlig administration, undervisning og sundhed |
350 |
0,8 |
61 |
395 |
Kultur, fritid og anden service |
148 |
0,3 |
26 |
958 |
Andre anvendelser |
6366 |
14,8 |
1116 |
- |
Husholdninger (boligformål) |
2403 |
5,6 |
421 |
- |
Rekreative faciliteter (inkl. sommerhuse) |
790 |
1,8 |
138 |
- |
Infrastruktur |
1467 |
3,4 |
257 |
- |
Uden kendt el. specifik anvendelse |
1706 |
4,0 |
299 |
- |
Arealregnskab er en del af det grønne nationalregnskab
Denne udgivelse om arealanvendelsen er en del af udbygningen af Grønt nationalregnskab for Danmark (dst.dk/groentnr). Opgørelsen er lavet på basis af matrikelkortet og en række administrative kilder og registre om boliger, bygninger, arbejdssteder, ejendomme og kommuneplaner (læs mere i statistikdokumentationen). Opgørelsen supplerer udgivelsen Arealdække 2016 fra 6. februar i Nyt fra Danmarks Statistik 2017:42.
Nyt fra Danmarks Statistik
16. maj 2017 - Nr. 207
Hent som PDF
Næste udgivelse: Ingen planlagt
Kontakt
- Ingeborg Vind, tlf. 24 83 51 49