Markant flere ældre i fremtiden

Befolkningsfremskrivninger 2018-2060

Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning viser, at befolkningen forventes at vokse med 279.000 eller 4,8 pct. over de næste ti år. Det er primært de allerældste, der bliver flere af. Alene gruppen af over 80-årige forventes at vokse med 150.000 personer i løbet af de næste ti år svarende til 58 pct. flere end i dag. Gruppen af 65-79-årige forventes at vokse med 58.000 og dermed være 7 pct. større end i dag.

De allerældste vil fylde mere også på længere sigt

Antallet af over 80-årige forventes at vokse frem mod 2057, hvor de vil udgøre 667.000 eller 2½ gange flere end i dag. Efter 2053 forventes mere end hver tiende indbygger at være over 80 år. I dag udgør de over 80-årige 4,4 pct. af befolkningen.

Både flere fødte og døde fremover

Antallet af fødte forventes at stige de næste ti år. I 2027 forventes fødselstallet at stige til over 72.000 børn, hvilket er 18 pct. flere, end der blev født sidste år. Med den aldrende befolkning forventes også antallet af døde hvert år stige. I 2027 forventes over 58.000 at dø, hvilket er 10 pct. flere døde end sidste år.

Større andel af indvandrere og efterkommere

Andelene af indvandrere og specielt deres efterkommere vil stige i fremtiden. Hvor indvandrere og efterkommere i dag udgør hhv. 10,2 og 3,1 pct. af befolkningen, vil de om ti år udgøre 11,6 og 4,2 pct. I 2060 beregnes de at udgøre 13,4 og 7,6 pct. af befolkningen. Størst procentuel stigning forventes der at blive af efterkommere fra vestlige lande, en stigning fra 29.000 i dag til 52.500 om ti år og 145.000 i 2060.

Flere sjællændere og færre bornholmere

I befolkningsfremskrivningen er befolkningstilvæksten ujævnt fordelt på landsdele. Byen København forventes at vokse med 12 pct. over de næste ti år, mens Bornholm forventes at miste 3 pct. af deres indbyggere over samme periode.

Fremskrivningen kan ændre sig

Befolkningsfremskrivningen er en teknisk beregning af udviklingen i fremtiden, der i høj grad er baseret på tidligere års dødsfald, fødsler, ind- og udvandringer samt til- og fraflytninger mellem landsdele og kommuner. Fremskrivningen er derfor ikke en forudsigelse af, hvordan Danmarks befolkning faktisk vil se ud i fremtiden. Grundlaget for fremskrivningen vil ændre sig fra år til år, og beslutninger og hændelser i ind- og udland kan ændre resultatet både på nationalt, landsdels og kommunalt niveau.