Gå til sidens indhold

DONG reducerer, og Brexit øger offentlig nettogæld

Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2016

Det offentliges finansielle nettogæld faldt med 19,4 mia. kr. i andet kvartal 2016. Perioden blev domineret af to store begivenheder, børsnoteringen af DONG 9. juni og Brexit 23. juni. Børsnoteringen af DONG medførte store kursstigninger i statens aktieportefølje, og dermed et fald i nettogælden. Brexit trak i modsat retning via en øget efterspørgsel efter danske statsobligationer. Usikkerheden i perioden op til og umiddelbart efter Brexit fik investorerne til at søge mod mere sikre aktiver, herunder danske statsobligationer, der udgør hovedparten af de offentlige passiver. Dette gav isoleret set en stigning i nettogælden. De to begivenheder førte begge til kursstigninger, men aktiverne steg mere end passiverne, så nettogælden alt i alt faldt.

Offentlig finansiel nettogæld*

Revideret skatteprovenu

Skønnet for provenuet fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten) er siden offentliggørelsen af første kvartal 2016 opjusteret med 3,1 mia. kr. pr. kvartal i 2016. Med den modsatte effekt er der indarbejdet ekstraordinære afskrivninger af skatterestancer på 1,7 mia. kr. i første kvartal 2016.

Justering af provenuet fra pensionsafkastskatten skyldes ændrede forudsætninger for renteudviklingen. De ekstraordinære afskrivninger af skatterestancer (dvs. beløb, der er opkrævet, forfaldne og forsøgt inddrevet, men ikke indbetalt) er foretaget på baggrund af notat fra SKAT til Folketingets Skatteudvalg om udviklingen i skatterestancemassen.

Offentlige driftsudgifter falder

Siden 1971 har der hvert år været stigende offentlige driftsudgifter, men i første halvår 2016 er der et fald i forhold til første halvår 2015. Driftsudgifter omfatter bl.a. aflønning af offentligt ansatte, forbrug i produktion samt løbende overførsler som fx folkepensioner, førtidspensioner, arbejdsløshedspenge, kontanthjælp og SU. Driftsudgifterne steg meget i 2009 bl.a. på baggrund af stigende udgifter til løbende overførsler forårsaget af finanskrisen. Siden 2011 har stigningerne i driftsudgifterne været begrænsede, og ser nu ud til at kunne ende med et fald i 2016.

De faldende driftsudgifter i første halvår er fordelt på flere udgiftsposter, bl.a. renteudgifter og løbende overførsler og er samlet set faldet på trods af stigende lønudgifter. Tallene kan udforskes nærmere på www.statistikbanken.dk/off3k.

Offentlige driftsudgifter

 

Beløb

 

Stigning

Driftsudgifter

1. halvår

Hele året

 

1. halvår

Hele året

 

mia. kr.

2006

394,5

791,0

 

6,7

20,0

2007

404,1

809,2

 

9,6

18,1

2008

417,8

843,1

 

13,6

34,0

2009

452,0

915,0

 

34,3

71,8

2010

481,3

959,7

 

29,2

44,7

2011

485,4

965,8

 

4,1

6,1

2012

495,3

994,1

 

10,0

28,3

2013*

502,9

1002,4

 

7,6

8,3

2014*

505,8

1005,6

 

2,9

3,2

2015*

514,8

1024,5

 

9,0

18,9

2016*

512,2

 

 

-2,6

 

Anm.: Stigningerne er fra året før, dvs. fra henholdsvis seneste første halvår og seneste hele år. Tallene er opgjort i løbende priser og er ikke sæsonkorrigerede.
*Foreløbige tal.

Nøgletal

Underskuddet i andet kvartal på 1,8 mia. kr. svarer til 0,4 pct. af BNP. Den finansielle nettogæld faldt med 19,4 mia. kr. til 133,7 mia. kr. svarende til 6,6 pct. af BNP. Faldet skyldtes hovedsageligt kursstigninger på de finansielle aktiver.

ØMU-gælden steg med 9,4 mia. kr. i andet kvartal, så den udgjorde knap 40 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttoopgørelse og er dermed ikke påvirket af stigningen i værdien af statens aktiver.

Nøgletal*

 

2015

2016

 

2015

2016

 

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

 

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

 

mia. kr.

 

pct. af BNP

Offentlig saldo

-6,5

-2,9

-14,2

-1,8

 

-1,3

-0,6

-2,9

-0,4

Udgifter

272,0

281,2

275,5

275,6

 

55,2

55,7

57,0

54,4

Indtægter

265,5

278,3

261,3

273,8

 

53,9

55,1

54,1

54,0

Finansiel nettogæld

112,4

113,4

153,0

133,7

 

5,7

5,7

7,6

6,6

Finansielle passiver

1086,9

1076,3

1073,7

1108,3

 

54,8

54,2

53,2

54,9

Finansielle aktiver

974,5

962,9

920,7

974,7

 

49,1

48,5

45,6

48,3

ØMU-gæld

826,6

801,8

790,1

799,5

 

41,6

40,4

39,2

39,6

Anm.: De anvendte BNP er fra www.statistikbanken.dk/NKN1, www.statistikbanken.dk/NAN1 og Økonomisk Redegørelse - august 2016.
*Foreløbige tal.

Nyt fra Danmarks Statistik

21. september 2016 - Nr. 400

Hent som PDF
Næste udgivelse: 19. december 2016

Kontakt

Statistik­dokumentation