Virksomhedernes affald genanvendes i stor stil

Affaldsregnskab 2013

Den samlede affaldsmængde i Danmark var 11 mio. ton i 2013 sammensat af 8 mio. ton fra erhverv og 3 mio. ton fra husholdninger. Hele 76 pct. af erhvervsaffaldet blev genanvendt, mens det var 41 pct. af husholdningsaffaldet. Den største del af erhvervsaffaldet kommer fra bygge- og anlægsbranchen, der samtidig har en høj genanvendelsesgrad, som udgjorde 84 pct. i 2013. Genanvendelsesgraden er endnu højere for forsyningsbranchen, hvor 87 pct. af affaldet genanvendes. Forsyningsbranchens affald er bl.a. gips fra røggasrensning på kraftværker og slam fra renseanlæg.

Industrien sender 70 pct. af sit affald til genanvendelse

Industrien stod for 12 pct. af det samlede affald og 17 pct. af erhvervsaffaldet i 2013. Det meste af industriens affald kom fra føde-, drikke- og tobaksvareindustri (41 pct.), fulgt af metalindustri og træ- og papirindustri, trykkerier. Alle tre brancher havde høje genanvendelsesandele for affaldet, mellem 76 og 86 pct. Den laveste genanvendelsesgrad inden for industrien var i kemisk industri (13 pct.).

Meget forskellige affaldsprofiler i industriens brancher

Branchernes affaldsmængder hænger sammen med, hvad de producerer, og der er store forskelle på, hvor meget affald der skabes pr. enhed produktion. Det fremgår ved at sammenholde affaldsregnskabet med nationalregnskabets tal for produktionsværdien. En branche med meget affald i forhold til produktionsværdien er træ- og papirindustri, trykkerier, som stod for 4 pct. af industriens produktion og 11 pct. af affaldet. Også føde-, drikke- og tobaksvareindustri og metalindustri havde højere affaldsandele end produktionsandele i 2013. Omvendt stod bl.a. elektronikindustri og maskinindustri for mindre andele af affaldet end af produktionen.

Brancherne genererer også forskellige typer af affald. Fra føde-, drikke- og tobaksvareindustrien kom især organisk affald (45 pct.) i 2013, mens hele 75 pct. af metalindustriens affald var jern og metal. Flere detaljerede oplysninger om branchernes affald findes i Statistikbanken.

Byggeaffald udgjorde en fjerdedel af det samlede affald

Af den samlede affaldsmængde fra husholdninger og erhverv udgjorde blandet bygge- og anlægsaffald den største del med 24 pct. i 2013. Øvrigt affald udgjorde 16 pct. Det består bl.a. af restprodukter fra forbrænding, gips fra røggasrensning samt roejord (jord fra vask af sukkerroer). Affald i form af de sorterede materialer træ, papir og pap, glas samt jern og metal udgjorde samlet 19 pct. af affaldet.

TEMA: Affaldsregnskabet er ny del af grønt nationalregnskab

Denne første udgivelse af affaldsregnskabet, der baserer sig på Miljøstyrelsens affaldsdatasystem, er en del af Danmarks Statistiks igangværende udbygning og udvikling af det grønne nationalregnskab. Affaldsregnskabet vil også blive udbygget i kommende offentliggørelser med bl.a. opgørelser af farligt affald.

Det grønne nationalregnskab for Danmark opbygges over perioden 2015-2017. Danmarks Statistik offentliggør allerede delregnskaber for mange områder inden for det grønne nationalregnskab. Det gælder energi, udslip til luft, vare- og materialestrømme, produktion af grønne varer og tjenester, grønne afgifter og miljøstøtte samt de offentlige miljøudgifter og -indtægter. Inden udgangen af 2015 forventer vi også at offentliggøre nye regnskaber for vand og spildevand. I 2016 og 2017 følger yderligere regnskaber for miljøbeskyttelsesomkostninger og forskellige danske naturressourcer. Læs mere på dst.dk/groentnr.

Grønt nationalregnskab er fællesbetegnelsen for et system af delregnskaber for miljørelaterede forhold, der opstilles i tilknytning til det traditionelle nationalregnskab. Ved at anvende samme afgrænsninger, definitioner og klassifikationer som i det traditionelle nationalregnskab, kan sammenhængene mellem økonomi og miljø belyses på en logisk måde med udgangspunkt i branchernes og husholdningernes aktiviteter. Det grønne nationalregnskab komplementerer dermed det traditionelle nationalregnskab og giver et bredere og mere dækkende billede af såvel den økonomiske som miljømæssige udvikling. Et fuldt udviklet grønt nationalregnskab er dermed et redskab, der kan indgå i vurderinger og analyser af, om udviklingen er bæredygtig.